Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst De glemte børns bog af Kristin Harmel. Bogen er baseret på virkelige hændelser.
Eva bor sammen med sine forældre i Paris. Forældrene er polske jøder, og da faderen bliver arresteret i 1942, flygter Eva og hendes mor ud af Paris. De gemmer sig i en lille landsby. Her går Eva ind i en modstandsgruppe, der hjælper jødiske børn over grænsen til Schweiz. Børnene får nye identiteter, men Eva og hendes ven Rémy skriver deres oprindelige navne ind i en gammel bog. De gør det for, at børnenes sande identitet ikke skal blive glemt, og de skriver navnene ind i bogen i kode.
Mere end seks årtier senere befinder Eva sig i Florida. Sin høje alder til trods arbejder hun stadigvæk som bibliotekar. En morgen ser hun i en avis et foto af den gamle bog, der rummer de jødiske børns rette navne. Bogen opbevares nu på et bibliotek i Berlin, og her har forskere fundet frem til kodeskriften, men ved ikke, hvad den betyder, eller hvor bogen stammer fra.
Eva kender de svar, som forskerne mangler. Samtidig har hun et meget stort ønske om igen at kigge på siderne i den gamle, betydningsfulde bog.
De glemte børns bog er en meget, meget gribende historie om en ung kvinde, der hjælper hundredvis af børn med at flygte fra nazisterne under anden verdenskrig. Hun mister selv så meget, men er med til at give et stort antal børn en chance for at overleve krigens rædsler.
Jeg har været fuldstændig opslugt af De glemte børns bog. Det er en af den slags bøger, der går lige i hjertet. Der findes rigtig mange bøger om, hvad der skete under anden verdenskrig. Denne er en af de mest rørende og uforglemmelige, jeg har læst. Det er en historie om krig og ondskab, men også om mod og kærlighed. En meget barsk og gribende – men også smuk historie af den slags, man ikke glemmer igen.
Læse mere om De glemte børns bog hos Gads Forlag.