Randi Glensbo

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Den jeg skulle blive af Geir Gulliksen.

Forlaget skriver:

Læs mere om Den jeg skulle blive og Geir Gulliksen hos Gutkind.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har gennemlæst Anti-inflammatorisk topform på 4 uger af Martin Kreutzer og Simon Weisdorf.

Forlaget skriver:

I Anti-inflammatorisk topform på 4 uger er alt det nørdede og besværlige ved anti-inflammatorisk kost skrællet væk. Makkerparret Martin Kreutzer og Simon Weisdorf, der bl.a. er kendt for den anti-inflammatoriske succesbog Velsmurt, viser dig, måltid for måltid, dag for dag i 4 uger, hvordan du fletter de sunde madprincipper ind i en travl hverdag.

Bogen er både for dig, der tidligere har snuset til anti-inflammatorisk kost, og for dig, der er nysgerrig efter at prøve det og ønsker en flyvende start med maksimal sandsynlighed for at komme i mål. Forfatterne ved nemlig fra deres daglige kontakt med titusindvis af klienter, læsere og følgere, at alt for indviklede og krævende regler ikke holder i længden. Glæd dig til at nyde godt af alle deres erfaringer med at gøre det hele supernemt og overvinde typiske udfordringer på vejen.

Anti-inflammatorisk topform på 4 uger er ikke den første bog om antiinflammatorisk livsstil, jeg har læst. Slet ikke. Alligevel har bogen bragt mig ny viden og givet blod på tanden. Bogen beskriver på en enkel måde fordelene ved de enkelte, udvalgte madvarer – deres virkning i kroppen. Der er indkøbslister, madplaner, indbydende opskrifter og en lille peptalk hist og her. Der er gode råd om motion, søvn og stresshåndtering, som også hører med til en antiinflammatorisk livsstil. Bogen inspirerer og motiverer ved hjælp af information og fakta – uden brug af unødigt løftede pegefingre. En meget indbydende, informativ og inspirerende bog.

Læs mere om bogen hos Politikens Forlag.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Når tiden går i stå af Ninni Schulman.

Forlaget skriver:

Læs mere om Når tiden går i stå hos Alpha Forlag.

Reklame – bog modtaget som anmeldereksemplar fra Bog&idé. Indlægget indeholder reklamelinks.

Jeg har læst Store børn af Elisabeth Gjerluff Nielsen.

Forlaget skriver:

Nytårsaften 1997 er fire voksne søskende sammen i deres barndomshjem i Skjern. Deres mor ligger i terminalfase på samme lokale sygehus, hvor deres far døde dagen før. Med udgangspunkt i disse dage skildrer Elisabeth Gjerluff Nielsen sin barndom i 60’erne og perspektiverer til voksenlivet i København, hvor hun med smerte må erkende, at de ’store børn’ trods fælles opvækst synes på vej væk fra hinanden, så langt, at det er vanskeligt, måske umuligt at nå selv fremstrakte hænder.

I Store børn fortæller Elisabeth Gjerluff Nielsen om sit vanskelige forhold til sine søskende. Hun fortæller om deres fælles opvækst, som hun oplevede den. Andet kan man jo ikke gøre. Selv om man er vokset op side om side, kan man jo sagtens have hver sin opfattelse af barndommen. Man fornemmer gennem hele bogen, at forfatteren ønsker noget mere eller noget andet af sine søskende, end de kan/vil give hende. Som læser tænker jeg, at søskendeflokken kunne have haft gavn af en forventningsafstemning. Der er jo mange måder at være en familie på. Nogen har behov for at se sine søskende hele tiden, andre har det bedst med at nyde familien i små, afmålte doser. Det ene er ikke mere rigtigt eller forkert end det andet.

Det er jo egentlig en god og tryg barndom, der skildres, men de fire søskende går på en eller anden måde fejl af hinanden som voksne. Det fremgår ikke tydeligt af historien, hvad det egentlig er, der er galt. Store børn er endnu en erindringsbog, der sætter en tyk streg under det faktum, at vi mennesker oplever ting forskelligt og reagerer forskelligt på vores oplevelser – selv om vi er i familie. Endnu en bog om de svære familierelationer.