Rosenhavens hemmeligheder

rosenhavenshemmeligheder

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Rosenhavens hemmeligheder af Katrine Wessel. Bogen er 3. bind i serien om Winther-dynastiet.

Forlaget skriver:

Forkælede og egenrådige Rose Winther drømmer om den store kærlighed. Efter en uheldig affære sendes hun i unåde til bedsteforældrene på Oaktree Manor i England. Hun ankommer til Oaktree Manor, hvor hun får en kølig modtagelse. Langsomt fornemmer Rose konturerne af en mørk familiehemmelighed, som for mange år siden gjorde et varmt og kærligt hjem til et koldt og uhyggeligt sted.

Denne historiske og romantiske serie bliver bare bedre og bedre. I dette bind løftes sløret for nogle af de dystre hemmeligheder, man kun fik en vag anelse om i seriens første to bind. Der dukker også noget op fra fortiden, som kunne give anledning til at tro, at historien på et senere tidspunkt måske vil tage noget af en drejning. Det er en skøn og underholdende serie – og der lader til at være lagt i kakkelovnen til, at også de kommende bind vil have et fast tag i læseren.

Jeg har anmeldt seriens første bind, Familien Winther her og andet bind, Hvis du vil have mig her.

Læs mere om Rosenhavens hemmeligheder hos Politikens Forlag.

Læs videre

Hvis du vil have mig

hvisduvilhavemig

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Hvis du vil have mig af Katrine Wessel. Bogen er andet bind i serien om Winther-dynastiet.

Forlaget skriver:

Karen Moen har store drømme om at blive lærerinde, men da faren dør, må hun ud at arbejde. Hun bliver tjenestepige hos byens rigeste familie, familien Winther, mens drømmen om et andet og bedre liv lever videre.

Den yngste søn i huset, Fredrik Winther, går også radikale forandringer i møde. Han møder den fattige servitrice, Emma, og står over for et svært valg: kærligheden eller familien?

Jeg er helt opslugt af serien. I hvert fald har jeg slugt denne anden bog i rækken nærmest i én mundfuld. Det er en historie fuld af romantik og intriger. Læseren lærer efterhånden seriens karakterer bedre at kende, og det gør læsningen mere og mere spændende. Man følger jo både herskabet og tjenestefolkene og får efterhånden sine personlige favoritter. Alle karaktererne har personlighed og kant. En virkelig skøn serie – jeg glæder mig meget til at læse videre.

Du finder min anmeldelse af den første bog i serien, Familien Winther her.

Læs mere om Hvis du vil have mig hos Politikens Forlag.

Læs videre

Familien Winther

familienwinther

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Familien Winther af Katrine Wessel. Bogen er første bind i fortællingen om Winther-dynastiet.

Forlaget skriver:

Cecilia Winther er ledende societykvinde i Trondhjems bedre borgerskab. Alles øjne hviler på hende, og de andre byfruer følger ivrigt med i alt, hvad hun gør og siger. Men sommeren 1898 bliver et vendepunkt for Cecilia, da hendes ældste søn flytter hjem med sin unge hustru, Ellinor.

Vi følger kvinderne i familien Winther, både i de overdådige herskabsstuer og i de travle og sydende køkkener, men også i deres drømme, deres længsler og i deres håb for livet og fremtiden.

Jeg er vild med at læse slægtskrøniker. Så jeg kastede mig over Familien Winther med store forventninger. De blev indfriet til fulde. Dette første bind i serien er en forrygende start på fortællingen om den velhavende Winther-familie. Det er en fortælling for alle, der elskede Herskab og tjenestefolk og Downton Abbey. Jeg kan slet ikke vente med at læse videre i næste bind i serien.

Læs mere om Familien Winther hos Politikens Forlag.

Læs videre

Men så døde mormor

mensådoedemormor

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Men så døde mormor af Louise Winther.

Forlaget skriver:

Hovedpersonen og fortælleren Susanne vokser op i provinsen i 1970’erne.

Udadtil er familien både almindelig og velfungerende. Forældrene er højtuddannede, de er ikke voldelige, de drikker ikke, og Susanne er glad for sin lillesøster Signe.

Da Susanne er 29 år gammel, dør hendes elskede mormor, og samtidig forliser endnu et af mange kæresteforhold. Hun begynder på et længere forløb hos en psykolog, og efterhånden indser hun, hvad hendes forældre ikke var i stand til at lære hende.

Men så døde mormor er en medrivende fortælling om et hverdagsliv på godt og ondt – et underspillet drama, som trækker tråde mange år frem.

I Men så døde mormor fortælles historien delvis gennem breve, som Susanne skriver, og gennem psykologsamtaler. Det er en fortællestil, der giver læseren forskellige vinkler på Susannes liv, hverdag og oplevelser. Hvert brev og hver samtale med psykologen bringer læseren et skridt nærmere en forståelse af Susanne og hendes opvækst og familie.

I det store og hele synes jeg godt om romanen. Dog må jeg indrømme, at jeg var lige ved at køre træt i de mange breve. Jeg sidder desuden tilbage med en følelse af, at jeg aldrig rigtig kom til at kende karaktererne i bogen udover Susanne. De står temmelig diffust. Men det kan være et billede på, hvor fraværende, Susanne syntes, de var i hendes liv – man mærker hendes længsel efter større nærvær.

Læs mere om Men så døde mormor hos Forfatterskabet.dk.

Læs videre

Vi tog op med mor

vitogopmedmor

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Vi tog op med mor af Karin Smirnoff. Bogen er andet bind i trilogien om Jana, som vi første gang mødte i Jeg tog ned til bror.

Jana og Brors mor er død. Hun har ønsket at blive begravet i den lille by tæt ved den finske grænse, hvor hun er vokset op. Så Jana og Bror tager til Kukkujärvi for at begrave deres mor. Det viser sig, at de har arvet hendes barndomshjem i byen.

Mange af deres slægtninge bor i byen, hvor de fleste er medlemmer af et religiøst samfund med mange og strenge regler. Bror tiltrækkes af menigheden, mens Jana er frastødt af den. De bliver begge to hængende i byen og lærer nogle af deres slægtninge at kende.

Jeg syntes rigtig godt om første bind i trilogien. Dette andet bind er endnu bedre. Romanens karakterer er meget specielle men også meget troværdige. Sproget er blomstrende og meget beskrivende på en helt unik måde. Selv om historien er ret så barsk, må der af og til trækkes på smilebåndet, når beskrivelserne og sproget for alvor folder sig ud. Den specielle måde, som bøgerne er skrevet på, og som man lige skulle vænne sig til i begyndelsen af første bind, er blevet en kæmpestor styrke. Den giver romanen særpræg og dybde. Jeg kan næsten ikke vente med at høre mere nyt om Jana Kippo.

Læs mere om Vi tog op med mor hos Politikens Forlag.

Læs videre