Randi Glensbo

Jeg har læst Søster min søster af Katrine Nørregaard.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Katrine og Stine er enæggede tvillinger. De er født tre måneder for tidligt. Katrine er fuldstændig sund og rask, mens Stine er spastisk lammet. Forældrene bliver skilt, og pigerne skifter mellem at være hos deres mor, hvor der er styr på alt det praktiske og deres far, der finder på sjove ting og ikke går specielt højt op i orden og rutiner.

Da Katrine flytter væk fra barndomshjemmet og Stine for at begynde på universitetet, har hun svært ved at løsrive sig. Hun tænker hele tiden på sin søster og på, hvordan hun skal klare sig, når Katrine ikke er der til at passe på hende. Hun er også plaget af andre angstprægede tanker og har rigtig svært ved at give sig selv lov til at leve sit eget liv.

Søster min søster er en meget rørende og tankevækkende roman. Jeg læste den stort set uden pauser – kunne slet ikke slippe den. Katrine Nørregaard fortæller historien så stærkt og bevægende. Man fornemmer både styrken og sårbarheden i Katrine selv, i Stine og i moderen. Søster min søster er en beretning, der giver indsigt og forståelse for de mange kampe, der er at kæmpe for en familie, når en af de nærmeste har et handicap og er afhængig af andres hjælp.

Læs mere om Søster min søster på Politikens Forlags hjemmeside.

Jeg har læst Uren 2 af Karen Schultz.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Uren 2 er andet, selvstændige bind i serien om Karen.

Karen har besluttet sig for,  at hun vil være soldat.

Hun befinder sig godt i militæret. Hun klarer sig glimrende både fagligt og socialt. Der er meget få kvinder i Forsvaret på det tidspunkt, men Karen befinder sig fint i den mandsdominerede verden. Hun gør sig umage. Hun er ambitiøs. Hun videreuddanner sig. Gør karriere.

Sideløbende med uddannelsen lever Karen selvfølgelig et ungdomsliv som de fleste andre med alt, hvad dertil hører af fester, kærester og nye erfaringer.

Læseren følger Karen, til hun har afsluttet sin uddannelse på Hærens Officersskole.

På bagsiden af bogen står der: Uren 2 er det andet af fem bind i serien om hvordan et menneske bliver sig selv.

Der er ingen tvivl om, at bogen beskriver et søgende menneske, der er ved at frigøre sig fra barndommens spændetrøje og finde sig selv og sit eget ståsted.

Uren 2 er en meget velfortalt erindringsroman og på en måde meget intens. Man får som læser virkelig lov til at mærke Karens sårbarhed, som hun ellers skjuler godt bag en lidt fandenivoldsk og kontant facade. Læseren får lov til at få indblik i de kampe, hun udkæmper inde i sig selv, og som ingen andre må vide noget om. Netop de facetter gør romanen både interessant og medrivende.

Jeg har tidligere anmeldt Uren her på bloggen.

Læs mere om Uren 2 på Forlaget Novembers hjemmeside.

Jeg har læst Led ikke efter mig af Harlan Coben.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Simon har et godt liv. Et lykkeligt ægteskab, et godt og succesfuldt arbejdsliv og dejlige børn. Det hele kører på skinner. Men der er alligevel lidt malurt i bægeret.

Til Simons store bekymring er hans ældste datter stukket af hjemmefra og vil ikke have kontakt med familien. Simon har svært ved at acceptere situationen. Selv om hans datter har frabedt sig, at familien leder efter hende, kan Simon ikke lade være. Han forsøger at finde hende, og bliver trukket ind i en farlig verden, hvor både hans eget og hans kones liv bliver sat på spil.

Harlan Coben har skrevet mange gode thrillere, men denne gang overgår han sig selv og sætter nye standarder. Led ikke efter mig er utrolig godt skruet sammen. Tempoet og spændingsniveauet er virkelig højt, og man overraskes den ene gang efter den anden. Historien tager igen og igen en ny og uventet drejning.

Jeg har haft rigtig svært ved at lægge denne her bog fra mig – jeg havde egentlig bare lyst til at få fred og ro til at læse den i ét hug.

Jeg har tidligere omtalt Savner dig, Seks år, Den fremmede, Bliv hos mig,  Holdt for nar,  Hjem og Giv ikke slip af samme forfatter.

Læs mere om Led ikke efter mig på Gads Forlags hjemmeside.

Jeg har læst Hende der må dø af David Lagercrantz.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog&Idé. Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Lisbeth Salander har længe været plaget af skygger fra fortiden. Ikke mindst de skygger hendes far, Alexander Zalachenko altid har kastet over hendes liv. Nu er Lisbeth opsat på at gøre op med fortiden. Hun er flyttet fra sin lejlighed på Fiskargatan og er rejst til Moskva for at tage et opgør med sin søster, Camilla.

Samtidig er Michael Blomkvist optaget af en sag om en hjemløs mand, der er fundet død i en park og som tilsyneladende har forbindelse til Sveriges forsvarsminister, Johannes Forsell.

Hende der må dø er David Lagercrantz´afslutning på Millennium-serien hvoraf han har skrevet de sidste tre bind, mens de første tre bind er skrevet af Stieg Larsson.

Romanen afslutter Milennium-serien med manér. Det er en rigtig Lisbeth-Salander-roman med højt tempo og spænding for alle pengene. Jeg har set meget frem til at læse bogen, og den lever fuldt og helt op til mine forventninger.

Jeg har tidligere omtalt seriens fjerde bind, Manden der søgte sin skygge her på bloggen.

Jeg har læst Mordet på en Havfrue af A.J. Kazinski og Thomas Rydahl.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Da den unge Hans Christian Andersen vender hjem fra en rejse til Italien, rammer hans liv et lavpunkt. Han har ikke succes med noget af det, han laver. Han bliver gjort nar ad. Han er fattig.

Men det skal blive værre endnu.

Da det maltrakterede lig af en kvinde dukker op i Københavns kanal, kommer Hans Christian i politiets søgelys. Han mistænkes for at have dræbt kvinden. Den døde kvindes søster er fuldstændig sikker i sin sag. Det er ham, hun har set besøge søsteren, kort før hun forsvandt.

For at bevise sin uskyld og slippe for dødsstraf kaster H. C. sig ud i jagten på den person, der i virkeligheden er drabsmanden.

Jeg har været rigtig godt underholdt af bogen, der er en skøn blanding af historie, krimi og eventyr. Som enhver god historie har den naturligvis også en morale. Beskrivelsen af datidens København er spændende og detaljeret. Som læser kan man se det hele for sig og næsten også fornemme lydene – og nogen gange lugten. Personerne står knivskarpt, og selv om historien er alvorlig nok, er der en humoristisk undertone.

Mordet på en havfrue er i sandhed en forunderlig og eventyrlig historie.

Læs mere om Mordet på en havfrue på Politikens Forlags hjemmeside.