Randi Glensbo

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Ulykkens år af Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl, Politikens Forlag. Bogen er den første i serien  om livet på og omkring Egeskov Slot på Fyn i slutningen  af 1800-tallet. Serien er inspireret af virkelige hændelser.

En dag for 150 år siden er Egeskov Slot på den anden ende. Sønnen i huset – den unge baron – skal forloves. Samme dag ankommer unge Oda til slottet. Hun skal begynde som stuepige på prøve. Det er en stor dag for både herskab og tjenestefolk.

Den unge barons lillesøster mødes i al hemmelighed med sit hjertes udkårne, præstens  søn Johannes.

Staldknægten Stig har et godt øje til den strenge forvalters datter og vil gøre næsten hvad som helst for et øjeblik sammen med hende.

Alle er forventningsfulde, men ingen kender dagen, før solen går ned.

Det har været en fornøjelse at læse Ulykkens  år. Det er en skøn historisk fortælling, der kan  sammenlignes med Downton Abbey. Hele historien er velskrevet og fortalt så levende, at man ser og hører det hele for sig. Karaktererne er meget troværdige. Som læser finder man hurtigt et par stykker, man synes særligt godt om. Så snart jeg havde vendt den sidste side i bogen, begyndte jeg at glæde mig til den næste i serien.

Jeg har tidligere anmeldt Mordet på en havfrue af Thomas Rydahl og A.J. Kazinski.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Fremmed af Julie Hastrup. Bogen er den 10. i krimiserien om drabsefterforsker Rebekka Holm.

Rebekka er blevet sendt på tvungen orlov. Det er hun pænt træt af, for hun elsker sit arbejde. Hendes mor overtaler hende til at tage med på en tur til Skotland. Det er ikke lige Rebekkas kop te.  Heldigvis finder hun snart mulighed for at få lidt tid for sig selv under påskud af at skulle kigge på en sag.

Det er ikke helt forkert, for hun bliver snart involveret i en. På flyet til Skotland faldt hun i snak med en kvinde, der skulle til øen Skye for at sælge sin afdøde mors hus og rydde op i hendes ting. Kvinden, der hedder Lea, kontakter senere Rebekka og fortæller hende, at hun i sin mors hus har fundet et trusselsbrev stilet til moren.

Snart er Rebekka sammen med en ung lokal kollega i fuld gang med at efterforske sagen, der trækker tråde til en gammel sag.

Jeg er jo stor fan af denne her krimiserie, og jeg har bestemt også været godt underholdt under læsningen af Fremmed. Alligevel er jeg en lille smule skuffet. Jeg synes ikke, at bogen helt er på højde med de tidligere bind i serien. Måske skyldes det, at Rebekka Holm er taget ud af sin sædvanlige ramme, måske noget helt andet. I hvert fald synes jeg ikke, at jeg rigtig kan mærke Rebekka denne gang. Samtidig synes jeg måske, at forfatteren vil for meget med bogen. Den tager fat på for mange problemstillinger, der derfor – for mig – kommer til at virke lidt uforløste.

Jeg har tidligere anmeldt Blodspor,  Mirakelmanden, Vildskud og Kryb – andre bind i serien om Rebekka Holm.

Læs mere om Fremmed hos Politikens Forlag.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Lad mig berette alt af  Caroline Säfstrand.

Ulrica har planlagt at holde ferie på Hven. Hendes mor har altid haft et kompliceret forhold til Hven og har pålagt Ulrica at holde sig væk fra øen. Men nu trodser hun sin mors ønske og har lejet et lille hus på øen. Ulrica vil samtidig bruge sin ferie på at forsøge at give sin voksne søn lidt plads. Han er lige flyttet hjemmefra, og hun savner ham. Hun er bevidst om, at hun er ved at blive lige så kontrollerende over for ham, som hendes egen mor er over for hende. Og det vil hun gerne rette op på. Så hun lover sig selv at lade være med at kontakte sønnen i tide og utide, mens hun er på ferie.

Over for Ulricas feriehus bor Bea. Hendes mand har forladt hende, og hun har svært ved at komme videre. Bea prøver at bilde alle ind, at hun har det fint og lever et travlt og udadvendt liv. I virkeligheden er hun trist og meget ensom efter skilsmissen.

Ulrica og Bea trænger begge to til at komme videre i livet på en god måde. De har bare brug for et lille skub i den rigtige retning.

Lad mig berette alt er en dejlig roman, der emmer af varme, atmosfære og sommerstemning. Den er fuld af beskrivelser af smuk natur og sympatiske mennesker, der vil hinanden det bedste. Jeg har nydt at læse bogen, der er ren feel good. En dejlig historie om hemmeligheder, venskaber og nye begyndelser.

Jeg har tidligere anmeldt Villa Havbrise,  Klubben for Lykkelige Slutninger og Vingården for vilde drømme og Sandheden om havets døtre af Caroline Säfstrand her på bloggen.

Læs mere om Lad mig berette alt hos Alpha.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Solospring af Louise Roholte, Politikens Forlag.

Alberte er en kvinde først i fyrrerne. Hun er gift med ungdomskæresten, Kåre og sammen har de to teenagedrenge – tvillinger. Alberte går rundt og har det lidt sært. Hun sover dårligt om natten. Hun har ikke rigtig lyst til noget som helst. Føler ikke rigtig noget.

På et tidspunkt, har Albertes halvsøster overtalt hende til, at de sammen skal kaste  sig ud i et faldskærmsudspring. Og selv der – i frit fald med kurs mod jorden mærker Alberte ingenting. Efter den oplevelse tager hun sig sammen til at opsøge familielægen. Han sygemelder hende for en periode på tre måneder og beder hende om at tage den helt med ro, indtil hun får det bedre.

Alberte fortæller sin mand, at hun vil skilles. De bliver enige om, at han skal blive boende i deres hus. Alberte begynder at se sig om efter et nyt sted at bo, og finder et lille hus på øen Blisholt. Huset er lidt forsømt, men Alberte forelsker sig i det ved første blik. Husets forrige ejer er død og har foruden huset og et tilhørende værksted efterladt sig en forpjusket hund. Alberte tager både hus, værksted og hund til sit hjerte og begynder at skabe sig en ny tilværelse på øen. Langsomt finder hun glæden igen.

Solospring er en varm og charmerende fortælling om kærlighed, håb og nye begyndelser. Bogen er skrevet i et dejligt flydende og ofte muntert sprog. Karaktererne er ret så farverige og ganske rammende og troværdigt beskrevet. Alt i alt en rigtig dejlig roman fuld af atmosfære og humor. Efter at have vendt den sidste side er jeg helt ked af at give slip på Solosprings univers og personer. Romanen har været hyggeligt selskab.

Læs mere om Solospring hos Politikens Forlag.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Senfølger af Anne Mette Kirk.

Fra bogens bagsidetekst:

Jeppe står midt i en gigantisk krise.

Hans seksårige datter har mistet hørelsen, og der findes kun én løsning. En operation på et privathospital i USA. Pris: 400.000kr. De penge har Jeppe ikke. Hans husbådscafé løber knap rundt, banken er iskold, og hans ekskæreste ejer ikke en krone.

Derfor er det næsten for godt til at være sandt, da han forelsker sig hovedkulds i varme og finurlige Christiane, som generøst tilbyder ham beløbet, der kan redde hans datter.

Eller sådan begynder det i hvert fald.

Senfølger er mit første møde med Anne Mette Kirks forfatterskab. Og hold da op, hvor skal jeg bare skynde mig at få læst alle hendes andre bøger. For hun skriver bare drøngodt.

Senfølger er en virkelig, virkelig spændende, skræmmende og tankevækkende roman. Jeg har haft svært ved at lægge bogen fra mig, fordi jeg har været helt opslugt af dens univers. På en måde har det været som at se en film. Alting er beskrevet så klart og præcist.  Man ser det hele tydeligt for sig. Man mærker Jeppes desperation. Sproget er flydende og ligetil og karaktererne interessante og virkelig troværdige.

En roman om manipulation, om at ville please alle og om hjælp, der somme tider kommer fra en uventet kant.

Læs mere om Senfølger hos Gutkind.