Randi Glensbo

I september har jeg læst de tre skønne bøger på billedet. Lidt men godt! Faktisk har jeg brugt en del tid på også at læse 350 sider i en bog, som jeg endte med at køre helt fast i. Den er nu lagt lidt til side, så giver jeg den en chance til på et senere tidspunkt. Så den vender vi tilbage til.

Punktum punktum komma streg af Pia Konstantin Berg.

Nora er efter nogle år i Aarhus vendt hjem til Odense for at påbegynde journalistuddannelsen og få styr på tilværelsen. Hun har nogle oplevelser med i bagagen, der tynger hende, men som hun ikke er parat til at beskæftige sig med – og slet ikke forlige sig med.

På studiet finder hun hurtigt en trofast og munter makker i den rapkæftede og farverige Boris. Til gengæld har hun lidt sværere med at falde i hak med den flotte underviser Mads. De er kommet lidt skævt fra start.

Punktum punktum komma streg er en skøn roman, hvor sjov og alvor er afstemt på det fineste. Sproget er flydende og beskriver både steder, personer og følelser meget præcist. Da jeg havde læst bogen, syntes jeg næsten, at jeg kendte Nora, Mads, Boris, Asta og de andre.

En skov at fare vild i af Stine Ellerbæk.

I et forsøg på at sænke farten flytter Stine med sin mand og to børn fra Frederiksberg til Thy. Hun drømmer om at vandre alene i skove og på heder og fordybe sig og skrive, imens børnene får plads og frisk luft. Familien realiserer ideen om lilleskole, svampejagt og et landsbyfællesskab ved havet. Men den skov, hun drømte om at fare vild i, er vildere, end hun troede.

Jeg har været helt opslugt under læsningen af En skov at fare vild i. Der er så mange virkelig dejlige beskrivelser i bogen, der ramte plet hos mig og fik en masse erindringer til at flyde frit. Der var så meget, der vakte genklang hos mig. Alt i alt en både dejlig og tankevækkende læseoplevelse – en af de bedste romaner, jeg længe har læst.

Adams offer af Anet Elga.

Indigo er fraskilt og mor til fem. Hun er desuden læge og arbejder i medicinalfirmaet PharmaGrande. Både Indigo og børnene glæder sig. De skal nemlig snart på ferie. De skal til Thailand og nyde solen, stranden og varmen. Desværre sker der noget, der truer med at ødelægge ferieplanerne. Da Indigo en morgen møder ind på arbejde, får hun at vide, at en mand er blevet myrdet. I den afdødes hjem har politiet fundet spor, der peger i retning af PharmaGrande.

Det er en hæsblæsende krimi. Den er spændende, velskrevet, uforudsigelig og sine steder også sjov. Sproget er flydende, ligetil og uhøjtideligt, karaktererne troværdige og plottet udspekuleret. Hvad mere kan man ønske sig? Jeg er allerede fan af PharmaGrande-serien og glæder mig til at læse den næste bog.

I august har jeg læst de fem bøger på billedet. Især tre af dem har gjort stort indtryk på mig.

Emily in Paris (2) af Catherine Kalengula. Det er den anden bog i serien om Emily Cooper og hendes glamourøse og sjove liv i den franske hovedstad.

Emily in Paris (2) er hurtigt læst. Den er sine steder ganske underholdende. Den er også forudsigelig, overfladisk, banal og propfuld af klicheer og stereotyper. Hvis jeg skal være flink, vil jeg kalde bogen for letfordøjelig læsning. Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg, at den er en tynd kop te. Til bogens forsvar bør jeg tilføje, at min negative tilgang til den kan skyldes, at jeg med min fremskredne alder nok ikke just tilhører målgruppen.

Ambassadørens datter af Pam Jenoff.

Historien tager sin begyndelse i Paris i 1919. Den unge Margot Rosenthal befinder sig i byen, fordi hendes far deltager i fredskonferencen i sin egenskab af tysk diplomat. Margot keder sig i byen, men længes heller ikke ligefrem efter at vende hjem til Berlin, hvor hendes forlovede venter. Han har kæmpet i krigen og er blevet hårdt såret. Margot synes knapt nok, at de kender hinanden længere.

Jeg kan godt lide Pam Jenoffs bøger, men jeg synes faktisk ikke, at Ambassadørens datter er en af de bedste. Jeg synes, at bogen er mindre helstøbt end de andre og knapt så troværdig.

Engang kendte vi hinanden af Paige Toon, Turbulenz.

Leahs forældre har børn i familiepleje, så hjemmet myldrer med børn i alle aldre. Da Leah er teenager, får hun et særligt tæt forhold til sin plejebror George. De to bliver også rigtig gode venner med Theo, der kommer fra en velhavende familie og bor i nærheden. De tre venner holder sammen i tykt og tyndt. De tilbringer meget tid sammen og snakker med hinanden om alt – også det, der er svært.

Engang kendte vi hinanden er en meget rørende roman. Bogen tegner et billede at et par helt vidunderlige plejeforældre. Hos dem er der masser af hjerterum. Man kan ikke undgå at ønske, at alle anbragte børn kunne lande hos præcis sådan en plejefamilie. Bogens karakterer er troværdige og sympatiske. Som en ekstra bonus lærer man lidt om alpakaer, mens man læser.

Long Island af Colm Tóibín. Bogen er en selvstændig opfølger til bestselleren Brooklyn.

Irske Eilis har i tyve år boet på Long Island. Hun bor der sammen med sin italienske mand Tony og deres to børn, der nu er teenagere. De lever et helt almindeligt og godt liv sammen, indtil Tony trækker tæppet væk under dem. Han har gjort en anden kvinde gravid. Eilis er rystet og tager hjem til Irland for første gang i over tyve år.

Hold da op, hvor har det været en dejlig oplevelse at læse Long Island. Sproget og dialogen i bogen er i særklasse. Meget skildres gennem det ufortalte og antydes blot mellem linjerne. Personskildringerne er mesterlige og hele bogen emmer af stemninger og følelser.

Glemt på en søndag af Valérie Perrin.

Justine har boet hos sine bedsteforældre næsten altid. Hendes fætter Jules bor der også. Da de var små, mistede de begge to deres forældre, der omkom i en trafikulykke. Så Justine og Jules voksede op hos deres farfar og farmor i Milly. Nu er de voksne, og Justine arbejder som sygehjælper på det lokale plejehjem. Hun holder meget af jobbet og kan lide at tilbringe tid sammen med beboerne på plejehjemmet. Hun elsker at høre de gamle fortælle historier fra deres liv.

Glemt på en søndag er en både fin og poetisk fortælling om kærlighed, skyld og velbevarede hemmeligheder. En dejlig læseoplevelse.

I juli har jeg ikke fået læst så meget, som jeg plejer. Kun to bøger er det blevet til. To vidt forskellige bøger. Som nat og dag.

Det er de unge som forsvinder af Lise Ringhof og Erik Valeur er den sidste i trilogien om familien Brinch.

I begyndelsen af halvfemserne har begge brødrene Brinch travlt med karrieren. Begge er så optaget af deres egne drømme og ambitioner, at de mere eller mindre overser deres børn.

Forældrene indser ikke, at børnene mistrives og savner kontakt og opmærksomhed, og det skaber en stor og ødelæggende afstand mellem de to generationer.

Jeg har nydt at læse bogen, der på fineste vis afslutter trilogien. Bogen tegner et skarpt tidsbillede og sætter fokus på emner som svigt, krig, regnbuefamilier og mange flere. Hele familiekrøniken om familien Brinch er meget vellykket og vedkommende. Jeg anbefaler bøgerne varmt til alle, der holder af slægtsromaner.

Huset i magnolietræets top af Holly Martin.

Da Indigo Bloom ankommer til glampingpladsen Wishing Woods i Wales er det med blandede følelser.

To måneder tidligere mødte hun en skøn mand. Han hed River. De tilbragte en nat sammen – og nu er Indigo gravid. Hun havde ikke regnet med at se River igen, og nu tropper hun op på hans glampingplads for at fortælle ham, at de skal have et barn sammen.

Huset i magnolietræets top er en meget romantisk feel good roman. Virkelig meget. Det er en drivende sentimental, banal og sukkersød fortælling tilsat en solid dosis hed sex og lidt god gammeldags hverdagsmagi. Så er du til den slags, skal du ikke tøve med at kaste dig over bogen.

I løbet af juni har jeg læst bøgerne på billedet. Fire bøger er det bare blevet til i løbet af måneden, der er gået – men sikke fire.

Lad mig berette alt af Caroline Säfstrand.

Ulrica har planlagt at holde ferie på Hven. Hendes mor har altid haft et kompliceret forhold til Hven og har pålagt Ulrica at holde sig væk fra øen. Men nu trodser hun sin mors ønske og har lejet et lille hus på øen. Ulrica vil samtidig bruge sin ferie på at forsøge at give sin voksne søn lidt plads. Han er lige flyttet hjemmefra, og hun savner ham. Hun er bevidst om, at hun er ved at blive lige så kontrollerende over for ham, som hendes egen mor er over for hende. Og det vil hun gerne rette op på. Så hun lover sig selv at lade være med at kontakte sønnen i tide og utide, mens hun er på ferie.

Lad mig berette alt er en dejlig roman, der emmer af varme, atmosfære og sommerstemning. Den er fuld af beskrivelser af smuk natur og sympatiske mennesker, der vil hinanden det bedste. Jeg har nydt at læse bogen, der er ren feel good. En dejlig historie om hemmeligheder, venskaber og nye begyndelser.

Fremmed af Julie Hastrup er den 10. bog i krimiserien om drabsefterforsker Rebekka Holm.

Rebekka er blevet sendt på tvungen orlov. Det er hun pænt træt af, for hun elsker sit arbejde. Hendes mor overtaler hende til at tage med på en tur til Skotland. Det er ikke lige Rebekkas kop te. Heldigvis finder hun snart mulighed for at få lidt tid for sig selv under påskud af at skulle kigge på en sag.

Det er ikke helt forkert, for hun bliver snart involveret i en. På flyet til Skotland faldt hun i snak med en kvinde, der skulle til øen Skye for at sælge sin afdøde mors hus og rydde op i hendes ting. Kvinden, der hedder Lea, kontakter senere Rebekka og fortæller hende, at hun i sin mors hus har fundet et trusselsbrev stilet til moren.

Jeg er jo stor fan af denne her krimiserie, og jeg har bestemt også været godt underholdt under læsningen af Fremmed. Alligevel er jeg en lille smule skuffet. Jeg synes ikke, at bogen helt er på højde med de tidligere bind i serien.

Ulykkens år af Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl er den første bog i serien om livet på og omkring Egeskov Slot på Fyn i slutningen af 1800-tallet. Serien er inspireret af virkelige hændelser.

En dag for 150 år siden er Egeskov Slot på den anden ende. Sønnen i huset – den unge baron – skal forloves. Samme dag ankommer unge Oda til slottet. Hun skal begynde som stuepige på prøve. Det er en stor dag for både herskab og tjenestefolk.

Det har været en fornøjelse at læse Ulykkens år. Det er en skøn historisk fortælling, der kan sammenlignes med Downton Abbey. Hele historien er velskrevet og fortalt så levende, at man ser og hører det hele for sig. Karaktererne er meget troværdige. Som læser finder man hurtigt et par stykker, man synes særligt godt om.’

Samtaler i natten af Claire Daverley.

Rosie og Will møder hinanden allerede som teenagere. De går på samme skole, og falder en aften i snak til en fest. De snakker godt sammen. De er ellers meget forskellige. Will siges at være lidt vild. Han kører på motorcykel og har succes hos pigerne. Rosie er stille og tænksom. Hun synger og skriver musik og gør sig umage med alt, hvad hun foretager sig.

Rosie og Will begynder at gå ture sammen. De mødes ved fyret. De taler i telefon sammen om natten. De forelsker sig i hinanden.

Bogen er så fin, poetisk og romantisk. Den er seriøs og sørgelig – og alligevel munter. Den er fuld af hjerte og smerte. Den har det hele og er den skønneste love story, jeg har læst i meget lang tid.