Blog
Vejret er både gråt og vådt her til morgen.
Det er helt i orden med mig. Vejret passer perfekt til mit energiniveau.
Der er ikke ret meget damp på kedlen, så jeg vil nyde en gråvejrsdag i langsomt tempo..
Hvis jeg er så heldig, at energien vender tilbage, kan jeg jo bare ændre mine planer. Heldigvis.
Jeg skal da ellers lige love for, at det har være en mandag, der kunne blæse hvad og hvem som helst omkuld.
Vi har haft stormvejr, så det kunne mærkes.
Der er blæst hul i hegnet ind til naboen. Døren er revet af drivhuset og noget af inddækningen på vores solfanger har revet sig løs. Det er småting i forhold til, hvad der er sket mange andre steder.
Egentlig havde jeg slet ikke lyst til at bevæge mig udenfor i dag, men jeg var nødt til at køre en lille tur, for vi havde lovet at hente Sander i børnehaven. Jeg var ikke helt tryg ved at skulle ud i det vilde vejr – og slet ikke ved at skulle tage Sander med ud i det. Især ikke efter at have hørt i radioen, at politiet frarådede, at man begav sig ud, da det var forbundet med livsfare.
Heldigvis gik turen fint. Vi fik hentet Sander, der var lidt betuttet over, at det blæste så meget. Turen gik fint, og vi oplevede heldigvis ikke nogen farlige situationer
I sådan et vejr vil jeg helst være herhjemme, men helt rolig er jeg først, når jeg ved, at mine børn og andre, der står mig nær, også er i sikkerhed.
Vi er lige kommet hjem fra en tur i Hesede Skov. Vi måtte ud og nyde det helt utroligt smukke og milde efterårsvejr.
Der var skønt derude.
Foruden den smukke natur så vi en virkelig fin jagtvogn fra Gisselfeld. Den var meget speciel med fine dekorationer og god plads til jagtbyttet.
Vi har lige fået nye naboer – igen.
Huset inde ved siden af har været lejet ud siden sidste sommer. De første lejere boede der kun et halvt år. Andet hold bare nogle få måneder. Vi nåede slet ikke at lære dem at kende.
Nu er der så kommet nye beboere igen.
I aftes bankede det på døren. Det var de nye naboer. De ville lige hilse på og præsentere sig.
Det var et par virkelig søde, unge mennesker. Dem glæder vi os til at være naboer til – forhåbentlig rigtig længe.
Gode naboer er guld værd.
Vi var hjemme hos Sander i aftes for at se efter ham, mens forældrene smuttede i biffen.
Jeg spurgte ham, om han havde et spil, vi kunne spille.
Et øjeblik senere kom han susende med et lille memoryspil i træ med 16 brikker. Det var helt perfekt at starte med. Vi fornemmede nemlig, at han ikke rigtig havde prøvet at spille spillet før, men det fik han hurtigt lært.
Vi spillede det mange gange og hyggede os gevaldigt. Det varer ikke længe, før Sander kan banke os i memory.
Jeg kan godt lide at spille memory – eller vendespil, som nogen kalder det. Det er et spil, hvor alle kan være med. Vi har spillet det meget med vores egne børn, og det var hyggeligt at spille det igen sammen med Sander.
Jeg tænker lidt på, at det måske kunne være sjovt at få lavet et spil med egne billeder på kortene, som jeg har læst om bl.a. hos Øglemor.