Blog
Når man læser boligreportager i de glittede magasiner, kan man være næsten sikker på, at man støder på et billede af et eller andet lækkert møbel – og så kan man læse i teksten, at det er fundet på gaden – sat ud som storskrald.
Her, hvor jeg bor, sætter man ikke den slags ting ud til storskrald. Her består storskrald af sække med pap eller tømte opvaskemiddelflasker eller – når det går højt – et ekset cykelhjul.
I denne weekend, kan børn invitere deres bedsteforældre med i BonBon-Land. Hvert barn med billet eller sæsonkort kan invitere en af deres bedsteforældre gratis med på sjov
Sander og jeg har været så heldige, at BonBon-Land har inviteret os til deltage i løjerne. Vi fik endda en ekstra billet. Den gik til Farfar, for han skulle selvfølgelig også med.
Det var et veloplagt og forventningsfuldt trekløver, der stillede op i køen ved indgangen.
Det var Sanders første tur i BonBon-Land. Henrik og jeg har været der før, men det er temmelig længe siden.
Vi havde en virkelig dejlig eftermiddag. Sander fik selvfølgelig lov til at bestemme, hvad vi skulle foretage os. Han valgte fortrinsvis ting, hvor han kunne være aktiv, så han kørte i mooncar, klatrede, balancerede, rutsjede og blev helt svedt. Vi prøvede selvfølgelig også nogle af “de rigtige” forlystelser og kiggede på dem, som vi ikke turde prøve.
Der er mange ting, man kan more sig med i BonBon-Land, og vi nåede slet ikke det hele – men vi havde det sjovt.
Vores svigerdatter har i årevis snakket om, at vi allesammen skulle tage en tur på Bakken.
Det er bare aldrig blevet til noget. Vi har været på udflugter i massevis. Alle mulige forskellige steder har vi været. Men ikke på Bakken.
Vores svigerdatter ville stadig gerne på Bakken. Så for nylig fastsatte hun dato og klokkeslet og opfordrede alle til at mødes på Bakken.
Ældste søn bor jo i Grønland, og yngste søn skulle på arbejde, så det var bare Sander, hans forældre, Henrik og jeg, der tog på Bakken i går.
Vejret var perfekt til lejligheden. Bakken var fuld af glade mennesker og god stemning, og vi havde en hyggelig eftermiddag.
Sander var frisk på at prøve en masse af forlystelserne. Henrik og jeg nød, at den unge mand havde sine forældre med, så de kunne få fornøjelsen af at blive snurret rundt, hejst op i luften, blive pjasket til med vand, og hvad man ellers bliver udsat for i den forbindelse. Vi nød det hele fra sidelinien i ro og mag og vinkede, når de strøg forbi.
Vi havde egentlig snakket om, at vi også ville gå en tur i Dyrehaven, men det nåede vi ikke. Det må blive en anden god gang.
I går eftermiddags trængte vi til at få lidt luft. Vi trængte til at komme lidt på tur ud i det blå.
Vi kørte en tur til Møn, hvor vi gik en skøn tur i Klinteskoven ved Møns Klint.
Vi smuttede også ind hos Møn Bolcher og så, hvordan deres bolcheproduktion foregår. I går var de i gang med at lave Hvepsestik. Der var 40 kg bolchemasse på bordet. Vi fik at vide, at der ville blive rundt regnet 15.000 bolcher af den portion.
Der var en god stemning på den lille bolchefabrik. Det var smil og friske bemærkninger. Da jeg spurgte, om jeg måtte tage et billede, var svaret, at det måtte jeg da gerne, når bare ikke jeg tog nogen af dem, der hang på væggen.
Vi købte en forsvarlig portion økologiske Rustne Søm med hjem. Så er der lidt til den søde tand.
Vi hentede Sander i børnehaven i går, og på vej hjem var Sander og hans farfar fordybet i en samtale om at cykle.
Sander snakkede om, at han kunne cyke meget hurtigt, nu hvor han ikke har støttehjul på cyklen mere. De snakkede også om, at man altid skal have cykelhjelm på, når man cykler.
Pludselig stiller Sander sin farfar et spørgsmål, der gør det meget svært at holde masken. Han spørger nemlig: “Bruger du ikke støttehjul mere?”
Børn er skønne!