Fingeraftryk

Jeg fik taget fingeraftryk i går. Digitale fingeraftryk.

Jeg er ikke under mistanke for noget, jeg skal bare have fornyet mit pas.

Det skulle vise sig, at det ikke var så let en sag for mig at afgive mine fingeraftryk. Scanneren kunne ikke lave et tilfredsstillende aftryk, så processen blev gentaget og gentaget. Hver gang med  samme nedslående resultat. Jeg spurte bibliotekaren, som jo nu også har borgerservicekasketten på, om vanskelighederne eventuelt kunne skyldes, at jeg på grund af eksem smører mine hænder ind i creme i en uendelighed. Det kunne det måske nok. Så jeg sprittede hænderne af, og scanneren blev tørret af. Det hjalp slet ikke. Andre af mine fingre blev forsøgt scannet. Stadigvæk var resultatet ikke godt nok.

Bibliotekaren spurgte en kollega til råds. Ikke noget at hente der. Til sidst blev vi enige om, at vi jo ikke kunne trylle nogen af os, så det måtte være, som det var. Fingeraftrykkene var så gode, som de i dette tilfælde kunne blive.

Det kostede 26 kroner at få lavet de digitale fingeraftryk, og selv om mine aftryk altså ikke blev så vellykkede, så fik jeg da noget for pengene alligevel. Noget sjov. Vi – bibliotekaren og jeg – morede os nemlig temmelig meget under seancen. Jeg jokede bl.a. med, at jeg måske skulle slå ind på en kriminel løbebane, nu hvor mine fingeraftryk alligevel var så svære at få hold på.

Spøg til side – nu håber jeg  bare, at mine fingeraftryk trods alt er gode nok til, at jeg kan få mit pas fornyet.

Læs videre

Leg og sjov

Vi fik en frisk og veloplagt dreng på besøg i går morges klokken otte – og så tog vi ellers hul på en halv dag med leg og sjov.

Sander tog godt imod det nye legetøj – både den sjove Furby og hammersættet. Han var ferm til at hamre brikkerne fast på pladen, så de dannede flotte køretøjer. Vi fik også leget lidt med Lego, læst en bog og øvet os på et par sjove remser.

Vejret var rigtig dejligt, så det skulle vi selvfølgelig også ud og nyde. Så vi strøg ud i haven, og Sander fik tjekket, om hans kost, bold og grønne vandkande stadig var på deres sædvanlige pladser. Alt var, som det skulle være, og Sander fejede myrer, vandede hækken og fliserne og spillede fodbold med Farfar.

Der blev også tid til at hjælpe Farfar med at tømre en fuglekasse sammen, men det vender jeg tilbage til. Vi fandt mariehøns, bænkebidere, regnorme, myrer og edderkopper, vi gik en tur ned til bækken, og vi spiste frokost ved havebordet.

Da vi havde spist, dukkede en dreng her fra vejen op. Han er omtrent jævnaldrende med Sander, og de to ville gerne cykle lidt om kap ude på vores vej. Det gjorde de, og det gik over stok og sten. Vi havde lovet Sander, at vi skulle en tur på legepladsen, og legekammeraten ville gerne med. Så måtte vi over og spørge forældrene, om det var i orden. Det var det – så af sted til legepladsen.

Da vi kom hjem igen, var det ved at være tid, at Sander skulle hjem, men vi var vist egentlig også ved at være lidt småtrætte alle mand.

Læs videre

En aftale

Jeg talte i telefon med Sander i formiddags.

Han spurgte, om han måtte komme hjem til os og lege. Vi havde nemlig lovet ham, at han skulle hjem til os og lege en dag, når Farfar fik sommerferie.

Nu har Farfar fået ferie, så vi aftalte med Sander, at han skal komme hjem til os og lege på fredag.

Jeg glæder mig til at se, hvad han siger til de nye legesager, der er i legetøjsskabet denne gang. Jeg har købt et  sæt med en plade, en hammer, søm  og en hel masse  brikker, der kan sættes sammen til forskellige biler og sømmes fast på pladen. Det tror jeg nok, at han vil synes er sjovt.

Som om det ikke var nok, så har jeg været så heldig at vinde en Furby  – et elektronisk kæledyr – inde hos Groovybaby and mama. Det er en skæg lille fætter at se på, den skal nok vise sig at være en festlig legekammerat.

Jeg er sikker på, at vi nok skal få en sjov og hyggelig dag.

Læs videre

Fredelig fredag

Vi hentede Sander i børnehaven i går og havde lovet at passe ham resten af dagen.

Så snart vi var hjemme, hentede Sander sit modellervoks, og så  blev der ellers hygget med det en halv times tid. Bagefter var der leg i haven, indtil Sander gerne ville cykle lidt. På med hjelmen, op på cyklen og af sted. Sander cyklede og Henrik og jeg gik/løb. Da vi havde cirklet rundt på veje og stier et stykke tid, lagde vi vejen forbi legepladsen.

Sander klatrede, rutchede og gyngede og havde det herligt. Jeg fandt et væmmeligt glasskår i småstenene ved gyngerne. Faktisk var det hele bunden af et smadret flaske, der lå der med den skårede side opad. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der kunne ske, hvis et barn faldt og landede på sådan et skarpt stykke glas. Vi skyndte os selvfølgelig at fjerne det, men jeg er stadig harm over, at nogen kan finde på at efterlade noget så farligt på en legeplads.

Da vi kom hjem fra legepladsen, var det spisetid og bagefter blev Sander gjort i stand og fik nattøj på. Så var vi klar til Disney Sjov og fredagsslik. Sander kunne næsten ikke vente. Bagefter var det sengetid og vi skulle lige til at børste Sanders tænder og lægge ham i seng, da hans far kom hjem. Det var tidligere end forventet, men nu kunne han selv nå at putte Sander.

Vi kørte hjem og havde stadig en god bid tilbage af fredag aften. En perfekt afslutning på en god dag.

Læs videre

Dagens overraskelse

Sanders mor ringede i går sidst på eftermiddagen, for at høre om vi var hjemme. Den lille familie ville nemlig gerne lige komme et smut forbi, for Sander havde noget, han meget gerne ville vise os.

Vi havde jo været sammen med dem dagen før til festivitasen i anledning af Henriks fødselsdag, så vi mente, vi var ret godt opdaterede på Sanders gøren og laden. Derfor kunne vi ikke umiddelbart regne ud, hvad det var, han ville vise os.

Da de kom, havde Sander et meget hemmelighedsfuldt og stolt udtryk i ansigtet. Hans cykel og cykelhjelm blev hentet frem fra bagagerummet, og så kunne jeg godt regne ud, hvad hemmelighedskræmmeriet handlede om.

Så sent som i torsdags, da jeg hentede Sander i børnehaven, havde jeg nemlig haft fat i hans cykel. Der havde været cykeldag i børnehaven – alle børnene havde haft lov til at medbringe egen cykel den dag. Sander havde også haft sin cykel med, og den skulle selvfølgelig også med hjem igen. Jeg havde lidt besvær med at få den bakset ind i vores bagagerum, fordi den fyldte godt på alle leder og kanter på grund af støttehjulene.

Nu var støttehjulene væk. Sander tog sin cykelhjelm på og viste os, at han nu kan cykle uden støttehjul. Han var stolt som en pave.

Pludselig havde han bedt om at få støttehjulene taget af. De blev afmonteret, og det viste sig altså, at han sagtens kunne undvære dem.

Læs videre