Procol Harum

I lørdags var vi i Falconer Salen til koncert med Procol Harum sammen med DR UnderholdningOrkestret og DR VokalEnsemblet.

Rockband, kor og orkester var en helt fantastisk kombination.

Det var en forrygende aften. Da de første toner af A Whiter Shade Of Pale lød, gik der et sus igennem salen.

Det var faktisk held i uheld, at vi kom til den koncert. Min søster og svoger havde billetter, men blev begge syge og kunne ikke komme af sted. De gav billetterne til os. På den måde ville tilfældighederne, at vi fik en kæmpestor oplevelse.

Da vi kom hjem satte vi os og fandt Procol Harum numre på YouTube og lyttede videre. Vi sad og lyttede til musikken til klokken var over halv tre om natten. Det var næsten som at være ung igen.

Læs videre

Det havde jeg sådan set også regnet med …

Tankning tilladt!

Det havde saftsuseme da også været for mærkeligt andet. På en tankstation. Man plejer trods alt at gå ud fra, at man gerne må tanke, når man befinder sig der. Jeg har altid troet, at det var selve formålet med tanktstationer.

Nu håber jeg bare, at det går an at holde stille, mens man tanker op.

Læs videre

Man kunne jo også bare snuppe opvasken …

Min opvaskemaskine har givet op. Den vil ikke mere.

Det er jeg da ikke særlig glad for. Nu har jeg en hel maskinefuld opvask, der trænger til en kærlig hånd.

Opvaskemaskinen har ellers gjort det godt. Den har kørt upåklageligt i over 18 år. Det er da flot. Så jeg kan nok ikke tillade mig at brokke mig over, at den nu er kørt træt.

I stedet for må jeg nok bare se at få smøget ærmerne op.

Læs videre

På glatis

Vi har været en tur i skoven i dag sammen med Sander og hans forældre.

Der var temmelig koldt derude, men man kan jo heldigvis gå sig varm. Der var også glat. Stierne var de rene skøjtebaner, så det var bare om at passe på.

Sander syntes, at det var sjovt, at han kunne glide og løb af sted. Han havde løbesko på, sagde han. Han faldt en enkelt gang, men han slog sig heldigvis ikke og grinede bare og havde det herligt.

Vi andre var knapt så frygtløse og gik lidt mere forsigtigt. Det lykkedes at forcere de spejlglatte skovstier uden at komme til skade, og vi havde en dejlig tur.

Læs videre

Sofus

Da jeg var barn, havde jeg en blå undulat, der hed Sofus. Faktisk havde der været en undulat mere. Den hed Trille. Jeg kan ikke huske, hvad der blev af den, men til sidst havde jeg i hvert fald bare Sofus.

Jeg var rigtig glad for Sofus.

En morgen sad Sofus ikke på sin pind i buret, som han plejede. Han hang med hovedet nedad. Vi nåede lige at sige til hinanden, at nu var Sofus da blevet helt tosset, før det gik op for os, at fuglen var død.

Jeg kom til at tænke på Sofus, fordi jeg netop med et halvt øre har hørt i radioen, at fugles fødder kan låse sig fast om f.eks. en gren, når fuglen sidder og sover. Det blev i samme forbindelse nævnt, at døde fugle faktisk af og til ses hængende sådan med hovedet nedad.

Jeg har heldigvis kun set det i tilfældet med Sofus. Det var et meget sørgeligt syn.

Læs videre