Blog
Jeg er i fuld gang med lørdagens praktiske gøremål. Der skal lægges rent på sengene, sengtøjet skal vaskes, der skal støvsuges, stryges og bages. For nu bare at nævne i flæng.
Det hele glider lettere, når jeg hører radio, mens jeg arbejder. Når jeg lytter til Mads og Monopolet, bliver jeg så optaget af de forskellige dilemmaer, der er til debat, at mine praktiske opgaver næsten går helt af sig selv.
Lørdag formiddag er bare dejlig.
Vi passede Sander i aftes, mens forældrene var en tur i biografen.
På forhånd havde Sander været lidt negativt stemt, han ville nemlig også i biografen. Han havde heldigvis glemt det igen og var i fint humør, da vi arriverede.
Vi hyggede os rigtig. Sander havde mange ting, han ville fortælle os og vise os. Han viste f.eks. mig, hvordan han kunne få pengene ud af sin sparebøsse.
På et tidspunkt sagde jeg noget til han, som han ikke var helt enig i, og så sagde han : “Du er ikke en voksen.” Jeg skulle endelig ikke tro, at jeg var voksen og kunne bestemme.
Så er det bare om at finde en grimasse, der kan passe.
Mon ikke de fleste bloggere fra tid til anden morer sig med at tjekke de søgeord, der har ledt læserne ind på deres blog. Jeg gør i hvert fald.
Som regel er det meget relevante søgeord. For et stykke tid siden var der et par stykker, der havde fundet min blog ved at søge på “gamle nisser” – men ellers har der ikke været noget at grine af.
Det er der så i dag, hvor en person har søgt på “skøre bedsteforældre” og har fundet mig. Så fik man lige den.
For et stykke tid siden var jeg så heldig at vinde romanen Forandringer af Kirsten Ahlburg på Blogkvinder 40+.
Nu har jeg læst bogen, og jeg synes, at den er rigtig god.
Bogen handler om Anne, der er i halvtredserne. Hendes liv er under forandring på mange måder. Børnene er på vej til at flytte hjemmefra. Hendes gamle forældre er ikke længerre raske og har svært ved at klare sig uden hjælp. Ægteskabet er ikke, hvad det har været. Kroppen forandrer sig også.
Bogen skildrer en helt almindelig kvindes temmelig almindelige liv. Et kvindeliv med op- og nedture og små hverdagsdramaer.
Egentlig dejligt til en afveksling at læse en bog om de helt nære ting i livet. Og dejligt for en gangs skyld at læse en bog, hvor hovedpersonen er en kvinde i en moden alder.
Sander og hans forældre har været på besøg i dag.
Sander går altid direkte ind på værelset og finder sit legetøj frem, så snart han er kommet indenfor. Han er efterhånden god til at beskæftige sig selv en del af tiden, men selvfølgelig vil han også gerne have nogen at lege med. Da han jo er eneste barn i vores lille familie, må han nøjes med voksne legekammerater. Så Henrik og jeg blev på skift inviteret med ind på værelset, og Henriks bemærkning om, at han lige skulle drikke sin kaffe, blev besvaret med et: “Du må godt tage kaffen med ind på værelset, Farfar.”
Det er ikke fordi Sander ikke gerne vil sidde ved bordet sammen med os andre. Det vil han gerne. Bare ikke alt for længe. At få lokket en af os med ind på værelset og lege er bedre. Og vi er jo forholdsvis lette at overtale.
Jeg fik lov til at læse hele to bøger højt i dag. Sander var meget opmærksom og interesseret – specielt da vi læste Viggos værktøjskasse. Som man næsten kan regne ud, handler bogen om værktøj, og er der noget, Sander er interesseret i, så er det værktøj. Han er vild med værktøj. Så han var lutter ører, da vi læste bogen.
Jeg er temmelig sikker på, at Viggos værktøjskasse godt kunne gå hen og blive en yndlingsbog.