Blog
Himlen er så blå i dag og solskinnet lunt og dejligt. Jeg har lige set og hørt en stor flok gæs flyve afsted i flot formation. Jeg har set brombær, der er ved at få farve og hilst på smilende og venlige mennesker på min vej.
Jeg har fået en masse fra hånden herhjemme, og der har været tid til hyggelige pauser.
Det er bare sådan en lørdag, hvor jeg går og nyder livet i stor stil.
Sander og hans far kom forbi på en lynvisit i eftermiddags.
De havde været i byen efter blomster, og Sander syntes, at de også skulle købe blomster til Farmor. Den var hans far med på, men Sander fik besked på, at de bare lige skulle køre forbi og aflevere blomsterne – der var ikke tid til at blive og lege i dag. Det var en aftale.
Sander gav mig stolt og glad buketten, men hans vandkande og de andre ting ude i haven trak gevaldigt. Han måtte lige vande en lillebitte smule og kigge lidt til det hele. Hans far mindede ham om deres aftale, og så smuttede de igen.
Den seneste uges tid har jeg ikke rigtig haft grund til at brokke mig, når jeg har været ude at købe dagligvarer. Der har stort set været det på hylderne, som jeg har været på udkig efter – også masser af friske øko-grøntsager.
Jeg har endnu ikke fået svar på min henvendelse til COOP, selv om de sendte mig en mail om, at jeg kunne forvente et svar senest d. 1. august.
Det kommer nok, det er trods alt stadig ferietid, så jeg må nok væbne mig med en lille smule tålmodighed.
Vi er glade for de vilde fugle i haven.
Vi fodrer dem trofast om vinteren. Vi tager hensyn til dem, når de har bygget rede på vores matrikel.
Solsorten bygger nogle gange rede i hækken, og så må vi vente med at klippe hæk, til ungerne er fløjet fra reden. Det er helt i orden med os. Carporten er et andet yndet sted at bygge rede. Vi finder os tålmodigt i gang på gang at være ved at få en lavtflyvende solsort i hovedet, når vi nærmer os vores bil.
I år har solsorten valgt at belønne os for vores gæstfrihed ved at sørge for, at vi slipper for besværet med at plukke vores ribs. Der er simpelt hen stort set ikke bær tilbage på buskene. De er blevet spist, længe inden de var modne. Vi er sandelig ikke ene om at sætte pris på dejlige, økologiske ribs.
Til gengæld har vi så fået lov til at have vores jordbær næsten i fred i år. Man kan ikke få det hele.
Nu er det en uges tid siden, jeg erklærede, at jeg ville gøre endnu en indsats for at få lidt flere friske øko-varer i butikkerne her omkring, hvor jeg bor.
Hvordan er det så gået?
Tja, med små skridt vil jeg sige.
Jeg har brokket mig i Irma over, at der ikke var mere økologisk karry på hylden. Jeg har brokket mig i Bilka over, at det generelt står sløjt til med det økologiske kød i køledisken. Og over at en pakke økologisk spegepølse var at finde blandt det øvrige økologiske pålæg i køledisken til trods for, at den havde hele to uger for meget på bagen. I SuperBrugsen har jeg været efter grøntmanden, fordi stort set alle økologiske grøntsager var lige lovlig “trætte” – der var lodden skimmel på broccolien og blomkålen var oversået med brune og sorte pletter. Ikke godt nok!
Desuden har jeg skrevet til COOP og gjort opmærksom på, at når SuperBrugsen i reklamer beskrives som “En økologisk madbutik lidt ud over det sædvanlige,” så forpligter det saftsuseme da.
Hold da op hvor har jeg brokket mig. Nu må vi se, om det hjælper – Rom blev jo ikke bygget på een dag.