Blog
Den seneste uges tid har jeg ikke rigtig haft grund til at brokke mig, når jeg har været ude at købe dagligvarer. Der har stort set været det på hylderne, som jeg har været på udkig efter – også masser af friske øko-grøntsager.
Jeg har endnu ikke fået svar på min henvendelse til COOP, selv om de sendte mig en mail om, at jeg kunne forvente et svar senest d. 1. august.
Det kommer nok, det er trods alt stadig ferietid, så jeg må nok væbne mig med en lille smule tålmodighed.
Vi er glade for de vilde fugle i haven.
Vi fodrer dem trofast om vinteren. Vi tager hensyn til dem, når de har bygget rede på vores matrikel.
Solsorten bygger nogle gange rede i hækken, og så må vi vente med at klippe hæk, til ungerne er fløjet fra reden. Det er helt i orden med os. Carporten er et andet yndet sted at bygge rede. Vi finder os tålmodigt i gang på gang at være ved at få en lavtflyvende solsort i hovedet, når vi nærmer os vores bil.
I år har solsorten valgt at belønne os for vores gæstfrihed ved at sørge for, at vi slipper for besværet med at plukke vores ribs. Der er simpelt hen stort set ikke bær tilbage på buskene. De er blevet spist, længe inden de var modne. Vi er sandelig ikke ene om at sætte pris på dejlige, økologiske ribs.
Til gengæld har vi så fået lov til at have vores jordbær næsten i fred i år. Man kan ikke få det hele.
Nu er det en uges tid siden, jeg erklærede, at jeg ville gøre endnu en indsats for at få lidt flere friske øko-varer i butikkerne her omkring, hvor jeg bor.
Hvordan er det så gået?
Tja, med små skridt vil jeg sige.
Jeg har brokket mig i Irma over, at der ikke var mere økologisk karry på hylden. Jeg har brokket mig i Bilka over, at det generelt står sløjt til med det økologiske kød i køledisken. Og over at en pakke økologisk spegepølse var at finde blandt det øvrige økologiske pålæg i køledisken til trods for, at den havde hele to uger for meget på bagen. I SuperBrugsen har jeg været efter grøntmanden, fordi stort set alle økologiske grøntsager var lige lovlig “trætte” – der var lodden skimmel på broccolien og blomkålen var oversået med brune og sorte pletter. Ikke godt nok!
Desuden har jeg skrevet til COOP og gjort opmærksom på, at når SuperBrugsen i reklamer beskrives som “En økologisk madbutik lidt ud over det sædvanlige,” så forpligter det saftsuseme da.
Hold da op hvor har jeg brokket mig. Nu må vi se, om det hjælper – Rom blev jo ikke bygget på een dag.
Altså, hvis ikke man spiller i lotteriet, så vinder man jo sandsynligvis heller ikke. Jeg er ikke som sådan en spillefugl, men jeg kan godt lide at deltage i konkurrencer – især den slags konkurrencer, hvor man ikke bare køber eller får et lod, men hvor man skal løse en opgave af en slags. For nogle år siden var slogankonkurrencer meget almindelige, og dem var jeg helt vild med at være med i. Det var sjovt.
Der findes også en masse konkurrencer rundt omkring på forskellige blogs. Som regel skal man bare skrive en kommentar, så er man med i lodtrækningen om præmien.
Nu er jeg så blevet opfordret til at være med i en konkurrence af en lidt anden slags. Denne konkurrence kræver, at man har en blog og skriver et blogindlæg om noget, man godt kunne tænke sig.
Og det er jo i grunden ikke så dumt at få lov til at fortælle, hvad man går og ønsker sig.
Jeg kunne godt tænke mig et nyt fjernsyn. Jeg tror nok, at vi her i huset er ved at være de sidste, der stadigvæk har et gammeldags fjernsyn med billedrør. Det er ellers et ganske udmærket fjernsyn. Det fejler faktisk overhovedet ikke noget, men jeg har efterhånden svært ved at læse underteksterne. Så enten er det nye briller, eller også er det et nyt og større fjernsyn.
Briller tror jeg næppe, man kan vinde i den konkurrence, jeg er i færd med at fortælle om. Man kan derimod godt vinde et nyt, lækkert TV, hvis man er rigtig, rigtig heldig.
Vi har haft et pudsigt besøg her til aften.
To små piger bankede på – vinduet. Da vi åbnede døren, spurgte de, om vi havde noget mel. Den ene piges mor skulle nemlig bage boller, men havde ikke noget mel. Pigerne havde en målekande med og viste på kanden, at de skulle have mel “her op til.” De viste også, at de havde to femmere med til at betale med. Jeg sagde, at butikkerne stadig havde åbent, men den ene af pigerne sagde, at moderen skulle skynde sig at bage og derfor ikke kunne nå at hente mel i Netto.
Sådan to små størrelser er jo ikke til at stå for, så selvfølgelig fik de noget mel. Jeg gav dem en pose med rigeligt økologisk hvedemel til en ordentlig plade hjemmebagte boller. Pengene fik de med tilbage.
Vi kender ikke børnene – ved ikke hvor de hører til, men nu håber vi i hvert fald, at de får dejlige nybagte boller.