Sunde sager

Vi hentede Sander i vuggestuen i dag.

Vi skulle bare lige hente ham og køre ham hjem. Vi gav ham en frugtstang, som han kunne sidde og spise i bilen. Han elsker frugtstænger, og de er jo forholdsvis sunde, eftersom de er lavet af tørret frugt. I dette tilfælde figen og dadel – Sander synes, det er det rene smovs.

Da vi kom hjem med ham, havde han tydelige spor af frugtstangen om munden, og hans far spurgte ham, hvad han havde spist. Sander svarede prompte:”Gulerod.” Vi kunne ikke lade være med at grine.

Sander kan heldigvis også rigtig, rigtig godt lide gulerødder, og det passer da sandsynligvis, at han også har spist en gulerod i løbet af dagen.

Læs videre

Det’ min farmor

Vi hentede Sander i vuggestuen i dag. Jeg stod lidt i døren og kiggede på, at han legede. Da han fik øje på mig, lød det glædestrålende:”Det’ min farmor!” – og i næste øjeblik, da han også så sin farfar: “Det’ min farfar!” Det er lykken at hente sit barnebarn i vuggestuen, ikke mindst når man får sådan en modtagelse.

Madkassen blev hentet i køleskabet, og så var Sander ellers hurtigere end hurtigt ude i garderoben og fandt sin jakke og sine støvler. Klar til afgang.

Så smuttede vi en tur på biblioteket. Det var ved at være længe siden, vi havde været der sidst, og vi hygger os så godt med de biblioteksbesøg alle tre. I dag var det mest den store togbane, der var spændende.

En times tid hyggede vi os, inden det var tid til at køre Sander hjem.

Da vi nu alligevel var på biblioteket, fik vi også lige fornyet vores pinkoder, så vi nu kan låne e-bøger på e-reolen. Dejligt!

Læs videre

Gratis dørskilt

Jeg har netop bestilt mig et helt nyt, fint dørskilt. Skiltet er endda ganske gratis.

Hvis du har en blog, kan du gøre det samme. Klik på linket og se, hvordan du får fingre i dit eget nye skilt. Har du ikke brug for et dørskilt, kan du vælge mellem mange andre typer skilte.

Læs videre

Fej nuuu

Vi passede på Sander i tre kvarters tid i eftermiddags.

Straks, da han var ankommet, hentede han sin kost i carporten. Bagefter fandt han også den store kost, som han gav  til sin farfar med besked om, at han også skulle feje. Hver gang Henrik holdt en lille pause lød det: “Farfar, fej nuuu!”

Da der var fejet godt og grundigt, tjekkede Sander lige, hvor hans andre udendørs legesager var henne. Hver gang han fik øje på en af tingene, var der stor gensynsglæde.

Læs videre

Når enden er god …

Nå, så faldt blodtrykket da på plads igen.

Webshoppen, som jeg skrev om i mit seneste indlæg, har reageret på min mail. Har beklaget og lovet at tilbagebetale de næsten 300 kroner, som det kostede mig at bestille t-shirts hos dem lige to sekunder før, prisen blev sat ned.

Jeg er glad igen

Læs videre