Blog
I søndags holdt vi et lille hyggeligt familietræf i anledning af Henriks fødselsdag, der er lige om hjørnet.
Efter en dejlig søndagsbrunch begav vi os over Bryggebroen til Islands Brygge, hvor vi slentrede en tur og nød pinsesolen. Mange andre havde fået den samme ide. Ikke så sært, for vejret var skønt.
På billedet traver Sander afsted højt til vejrs på broen.
Vi passede Sander i aftes.
Han var lagt i seng, da vi kom – men sov ikke endnu. Han lå et kvarters tid og snakkede lidt med sig selv og sang lige så stille. Så blev der stille, og han snorksov.
Så det var lidt af en loppetjans. Hele min indsats bestod i at liste mig ind og kigge til ham, da han var faldet i søvn, og lige lægge dynen om hans små fødder.
Han sov trygt og opdagede overhovedet ikke, at vi var der.
I dag er det Sanders to-års fødselsdag.
Så vi har været til en rigtig hyggelig og fornøjelig børnefødselsdag.
Sander hyggede sig gevaldigt som festens lille midtpunkt. Han var glad og ivrig, da han pakkede sine gaver ud. De sidste havde han næsten ikke tid tid at give sig i kast med, fordi der jo var spændende nyt legetøj, der krævede hans opmærksomhed.
Der var heller ingen tvivl om, at fødselsdagsbarnet kunne lide, at hele familien sang fødselsdagssang og råbte hurra for ham. Han sad og smilede glad og kiggede rundt på os allesammen.
Da der kom lagkage på bordet pustede han lysene ud, som om han aldrig havde bestilt andet. Der var to lagkager, og da han havde pustet lysene ud på dem begge, blev han lidt ærgerlig over, at der ikke var flere lys at puste ud. Men i næste sekund blev han optaget af de små flag, bordet var pyntet med, og så var lysene glemt.
I det hele taget var fødselsdagsbarnet i det skønneste humør hele dagen, og det var så dejligt at være med til at fejre ham.
Jeg kan slet ikke få nok af at kigge på det smukke japanske kirsebærtræ i haven.
Heldigvis behøver jeg ikke være ude i haven hele tiden for at betragte træet – det kan nydes fra vinduerne både i stue og køkken.
Et af vores nabohuse har stået tomt nogen tid. Nu er det solgt og er ved at blive istandsat. Bagefter skal det videresælges.
De nye ejere har lagt ud med at rydde haven. Store maskiner har nedlagt stort set alt, hvad der var af træer. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg var glad, da det store birketræ, der stod lige inde på den anden side af hækken, faldt. Det var ganske vist et flot træ, men i birkepollensæsonen var jeg mildt sagt ikke begejstret for det på grund af min allergi.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at alle de træer, der nu er fældet og savet ud, er plantet for mange år siden. De er blevet plejet og passet og holdt af. De har sikkert betydet en hel masse for de mennesker, der boede i huset i mange år. Fuldstændig som de træer, vi har plantet og plejet og passet, betyder noget for os.
Man forestiller sig jo nok, at de træer, man planter, vil stå der mange år efter, man selv er væk. Men sådan går det ikke altid.
Den kendsgerning giver et lille stik i hjertet og en snert af en følelse af vemod.