Jeg har kigget lidt i gemmerne og fundet katten her frem. Det er en rigtig, rigtig gammel kat. Næsten 30 år er den – og det er da vist en temmelig usædvanlig høj alder for en kat.
Jeg lavede denne her kat og en hel del andre magen til, da jeg stod og manglede pynt til mine børns fastelavnsris. Jeg kan ikke tegne, så jeg fandt en kat i en tilbudsavis fra købmanden, tegnede omridset af, rettede lidt til hist og pist, overførte til noget kraftigt sort papir, klippede ud og syntes, den var ganske fin. Faktisk fin nok til at blive masseproduceret. Så jeg klippede så mange katte, at jeg stadig har nogle i behold.