Blog
I søndags holdt vi familietræf i København. Der besøgte vi bl.a. rejsemessen Ferie i Bella 2011.
Jeg skal lige love for, at der var meget at kigge på. Rejsedrømmene fik næring.
For Sanders vedkommende var det nu besøget på LEGO Worlds store stand, der for alvor tog kegler. Så der blev hele familien hængende en rum tid.
Udenfor blæser det en halv pelikan, og det er koldt og gråt.
Men skidt med det, for i min stue er der masser af solskin – eller næsten i hvert fald.
Den smukke buket, jeg fik til min fødselsdag, lyser op og fryder både øjet og hjertet.
Mon man skal lægge noget særligt i det, når man på selveste sin fødselsdag modtager en mail med besked om, at man har vundet Thorbjörg Hafsteindottirs bog Spis dig yngre?
Jeg har brugt noget af formiddagen på at sortere nogle papirer.
I den forbindelse fandt jeg min ældste søns første kontaktbog fra skolen. Jeg måtte selvfølgelig lige give mig tid til at læse alt, hvad der stod i den. Det var ikke så lidt. Der var små beskeder mellem skole og hjem lige fra han startede i børnehaveklassen i 1982 0g helt frem til udgangen af tredie klasse – så var bogen nemlig skrevet helt ud.
Hvor var det sjovt at gense den lille bog. Det meste af det, der stod i bogen, kunne jeg selvfølgelig sagtens huske – men der var også enkelte episoder, som jeg havde glemt alt om.
Hvor var det hyggeligt at huske tilbage på den tid.
Jeg nænner næsten ikke at lægge den lille kontaktbog væk igen.
Forleden dag kørte vi for Sander og hans far, da Sander skulle i vuggestue.
Vi var heldige at få en parkeringsplads, hvorfra vi kunne se over til institutionens indgangsparti.
Sander og hans far steg ud af bilen, Sander fik sin lille rygsæk på ryggen og så gik de to. Det vil sige, Sander gik to skridt – vendte sig og vinkede til os – gik to skridt – vendte sig og vinkede til os – og sådan fortsatte han hele vejen over til døren.
Åh, hvor var det sødt og rørende.