Det er på høje tid at tænke på, om man har reflekser nok til alle i husstanden.
Jeg har netop bestilt årets nye gratis reflekser hos TrygFonden . Det kan du også gøre – bare klik lige her.
Blog
Det er på høje tid at tænke på, om man har reflekser nok til alle i husstanden.
Jeg har netop bestilt årets nye gratis reflekser hos TrygFonden . Det kan du også gøre – bare klik lige her.
Gæt lige hvad for en sang, jeg tog mig selv i at gå og skråle, mens jeg støvsugede i dag.
Jeg sang såmænd klappe, klappe kage.
Så ved man da, at man har været sammen med sit lille barnebarn for nylig. (For jeg håber så sandelig ikke, at det er tegn på, at jeg er ved at gå i barndom?)
Jeg vil endnu en gang gøre opmærksom på Falby, der har en masse fine ting og sager. Ikke mindst Falbys støttevarer til fordel for Børnehjertefonden er værd at ofre lidt opmærksomhed. Hver gang der bliver solgt en af disse særlige varer, går en del af overskuddet til Børnehjertefonden.
Skynd dig ind på falby.dk og kig.
De seneste tre weekender har været booket fuldt op med aftaler, oplevelser og aktiviteter af forskellig slags. Tre dejlige weekender i rap.
Denne weekend er der ikke lagt planer for. Det er altså også dejligt. Og helt og aldeles tiltrængt.
I går var jeg knapt nok uden for en dør. Det regnede så meget, at man næsten skulle tage svømmetag for at komme ud og tømme postkassen.
Her til morgen har vi opholdsvejr, og det har jeg benyttet mig af – jeg skyndte mig ud på en dejlig gåtur. Mens jeg gik, kom jeg til at tænke på de tynde regnhætter af klar plastik, min mor – og andre damer med omsorg for frisuren – brugte i min barndom. Sådan en sammenfoldet regnhætte i et lille etui var vist fast inventar i mange damers frakkelomme dengang. Det er længe siden, jeg har set sådan én i gadebilledet.
For sjov googlede jeg de der gamle regnhætter og fandt ud af, at dem kan man skam stadig få fat i, hvis det skulle være. Man kan købe dem over nettet til den nette (ha ha) sum af 3,50 kr. Så ved vi det.