Hverdag

Til mit barnebarn

Ingen kommentarer

Som jeg tidligere har fortalt, fik jeg et par bøger som gave, da jeg blev farmor. Den ene hedder Til mit barnebarn – og den er det så meningen, at jeg nærmest selv skal skrive. I bogen er der nogle spørgsmål, som jeg skal besvare og på den måde fortælle mit barnebarn om mit liv.

Spørgsmålene i bogen lægger op til, at man fortæller om hele sit liv lige fra barndommen med skolegang, pligter og fritidsinteresser. Der følger spørgsmål om uddannelse, arbejde og løn. Der er spørgsmål, der leder til at fortælle om andre familiemedlemmer og spørgsmål om bryllup og andre store begivenheder i livet.

Bogen beder også om svar på, hvad der er det bedste og det værste, man har oplevet. Man bliver  desuden bedt om at fortælle om egne børn og om, hvad man håber for sit barnebarn og dets fremtid.

Bogen rummer mange flere spørgsmål, hvis besvarelser tilsammen tegner et billede af den person, der skriver til sit barnebarn.

Alt i alt en rigtig dejlig bog, som jeg glæder mig meget til at skrive i.

Læs videre

Hverdag

Bedstefar eller farfar

Ingen kommentarer

Jeg talte fornylig med en bekendt om dette her med at blive kaldt farfar/morfar eller bedstefar. Han er både farfar og morfar men bliver kaldt bedstefar.

Vores snak fik mig til at tænke på noget fra min barndom. Jeg kan huske, at jeg blev så irriteret, når min fætter og kusine sagde morfar og mormor til min farfar og farmor. For det syntes jeg jo ikke, at de “hed”. Men eftersom min farfar og farmor jo var morfar og mormor til min fætter og kusine, så havde de jo retten på deres side.

Men alle de forskellige “navne” kan nok forvirre mindre børn – så måske er det meget praktisk at lade alle børnebørnene sige bedstefar og bedstemor. For nemheds skyld.

I vores tilfælde bliver det ikke noget problem. Vi har tre sønner – ingen døtre, så vi bliver “kun” farfar og farmor.

Læs videre

Hverdag

Børneeksem for voksne

Ingen kommentarer

Det var meningen, at familien skulle samles her hjemme hos os nu på søndag. Vi skulle holde lidt fødselsdag for min søde mand, der har haft fødselsdag her i ugens løb.

Nu er det så desværre gået sådan, at vi må aflyse.

Jeg er en af dem, der har passet så godt på mit børneeksem, at jeg har det endnu i en alder af 55 (prøver at ta’ det lidt humoristisk!).

Nu er jeg så rendt ind i (endnu) en infektion. Eksemet er rigtig slemt og jeg skal spise bredspektret penicillin de næste 10 dage.

Det er jo i sig selv ikke særlig skønt, vel?

Men det er da ekstra ærgerligt, når det er skyld i, at man må aflyse en sammenkomst, man har gået og glædet sig til.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er sådan nogle infektioner ikke nogen spøg. Jeg er panisk ræd for at komme til at smitte nogen med infektionen og gør alt for at undgå det.

I dag talte jeg med lægen om risikoen for at smitte, når  man har en bakterieinfektion i huden. Vi blev enige om, at det ville være at udsætte mit fire uger gamle barnebarn for en unødig risiko, hvis jeg er sammen med ham, mens mit eksem er inficeret.

Det villa da være det værste i verden, hvis man fik smittet så lille et barn.

Så ingen familie-tam-tam i denne omgang. Penicillin i stedet.

Øv, øv, øv!

Læs videre

Hverdag

At snuppe en “morfar”

Ingen kommentarer

Alle ved jo, hvad en bedstemorcykel er for en model  – eller en bedstefar-undertrøje.

Vi ved, hvad der menes med mormor-mad eller mormor-arme. At snuppe en “morfar”, er også et almindelig kendt udtryk.

Jeg kender til gengæld ikke nogen udtryk, hvor farfar eller farmor er “indblandet”.

Læs videre

Hverdag

På farmors arm

Ingen kommentarer

I dag har vores barnebarn – lille Sander – haft besøg af  farfar , farmor og de to farbrødre. I går var hans mormor, morfar, moster, onkel og lille kusine på besøg. Så den nu 11 dage gamle Sander er rigtig blevet vist frem, har fået fine gaver og er blevet beundret godt og grundigt.

I dag lykkedes det så for den stolte farmor her at være til stede, da den lille sønnesøn vågnede for at få lidt at spise. Og så – endelig – kom det med længsel ventede øjeblik, da farmor fik babyen i armene. Det var virkelig et stort øjeblik. For mig altså. Sander var ikke videre imponeret af opholdet i farmors favn. Han var meget mere interesseret i at komme hen til sin mor og få mad. Så – ja, jeg vil nødig indrømme det – men han stak altså ret hurtigt i et vræl.

Næste gang må jeg prøve at få fat i ham, når han er mæt. Så kan det være, han er mere motiveret for en lille hyggesnak med farmor.

Læs videre