Læst i juli 2020

laestijuli2020

I løbet af juli har jeg læst bøgerne på billedet. Det er en farverig stak af vidt forskellige bøger.

Når det er slut af Clare Mackintosh er en historie, der har gjort dybt indtryk på mig. Bogens hovedpersoner står midt i alle forældres værste mareridt. Det umulige valg. De modstridende følelser. Sorgen og afmagten. Det er en gribende fortælling om kærlighed, forældreskab, tab og sorg fortalt med en intensitet, der går lige i hjertet.

Den lille café i København af Julie Caplin er en både sjov, romantisk og charmerende kærlighedshistorie. Romanen er underholdende og vil være oplagt som afslappet ferielæsning.

Biavlerens datter af Santa Montefiore er en rigtig rørende og romantisk historie om knuste hjerter og ulykkelig kærlighed. Historien er meget velfortalt og ren feel good. Jeg har virkelig hygget mig med at læse bogen, der er fuld af romantik og atmosfære. Dejlig hyggelæsning til alle, der holder af en rigtig romantisk historie.

Jeg tog ned til bror af Karin Smirnoff er en meget usædvanlig roman. Lige da jeg var begyndt at læse bogen, havde jeg lyst til at lægge den væk igen. Den var så anderledes med sin alternative/sparsomme tegnsætning. Sin dystre og skæbnesvangre stemning. Men jeg fortsatte heldigvis med at læse. Blev hurtigt fanget fuldstændig ind af den på samme tid rå og rørende historie. Jeg tog ned til bror er en stor og sammensat læseoplevelse, der har gjort dybt indtryk på mig.

Villa Havbrise  af Caroline Säfstrand er en rigtig hyggelig og romantisk historie Den er fuld af atmosfære. Fuld af søde mennesker, der vil hinanden det bedste. Det er næsten som om, at det at fordybe sig i bogen virker som et lille ophold på kurhotel. Man slapper bare af og nyder at lade fortællingen rulle sig ud. Man får en lille pause fra  hverdagen – præcis som personerne i bogen. En dejlig feel good-roman til en solskinsdag på stranden eller en regnvejrsdag i sofahjørnet.

Sjælenat af Grit Niklasson handler om en hjemløs sjæl, der leder efter et ny krop at flytte ind i. Den søger hen til hospitalets fødeafdeling. hvor seks kvinder er ved at føde. Der er seks familier med hver deres styrker og svagheder – muligheder og begrænsninger. Sjælenat er en af den slags bøger, der bliver ved med at rumstere i tankerne i lang tid.

Den som søger skal finde af Lars Thomassen er en krimi med alt, hvad dertil hører af mord, drama og ondskab. Men den er også en rigtig røverhistorie fuld af humor, bramfri udtryk og sprogblomster. Bogen er både spændende, underholdende, sjov og fuldstændig upoleret.

Læs videre

Læst i juni 2020

laestijuni2020

I løbet af juni har jeg læst de fire bøger på billedet:

Højsangen fra Palermovej af Annette Bjergfeldt er en familiekrønike med saft og kraft og en historie om jagten på den helt store kærlighed. Historien om tre generationer i en stor villa er fortalt i et meget farverigt og til tider ret kontant sprog. Der er ikke lagt fingre imellem i beskrivelserne af hverken mennesker eller dyr. Fortællingen er både sprudlende, tragikomisk og magisk.

Når violerne blomstrer af Sarah Jio er en kærlighedshistorie fortalt i to tidsspor. Det er en historie fuld af romantik, hjertesorg og hemmeligheder. Jeg har været godt underholdt af bogen, der er ren feelgood og oplagt ferielæsning.

Kræmmerfund og kærlighed af Ewa Klingberg er første bind i Huskvarna-serien. Det er en både romantisk og humoristisk roman. Den er skrevet i en let tone og har en høj underholdningsværdi. Bogen er et rigtig godt bud på den perfekte ferielæsning. Jeg glæder mig allerede til næste bind i serien.

Måske uskyldig af Alafair Burke er en velkomponeret og spændende krimi. Bogen indeholder nogle interessante dilemmaer, og karaktererne er markante. Jeg blev fanget af historien fra første side og har læst bogen i løbet af et par dage, fordi den var svær at lægge fra sig

Jeg har faktisk læst en bog mere i juni. Den er ikke med på listen i dag, fordi jeg ikke har anmeldt den på bloggen endnu. Det er en bog, der har givet mig behov for en pause til eftertanke efter endt læsning. Bogen gjorde dybt indtryk på mig, og jeg kunne ikke bare lægge den fra mig og gå direkte videre til en anden bog.

Anmeldelsen af bogen kommer på bloggen i morgen.

Læs videre

Eden Rose – den smukkeste rose

edenrosedensmukkesterose

Man må heldigvis gerne gentage sig selv på sin egen blog. Det gør jeg i hvert fald.

Jeg kan nemlig ikke lade være med endnu en gang at fortælle, hvor vild jeg er med mine roser.

Jeg har ikke spor forstand på roser. Jeg kender ikke navnet på ret mange roser. Jeg synes bare, at nogle af dem er fuldstændig vidunderlige.

Min favorit er, som trofaste læsere af bloggen ved, Eden Rose. Jeg er så heldig at have to store, kraftige  eksemplarer af slagsen, og de blomstrer helt overdådigt lige nu. Jeg kan sket ikke se mig mæt på de roser. Jeg er fuldstændig betaget af dem.

Hver gang jeg har et ærinde udenfor, må jeg lige et smut forbi roserne for at nyde dem. Jeg har også taget et utal af billeder af de roser. Jeg kan simpelt hen ikke lade være.

Som nævnt har jeg skrevet om mine roser før. Du finder et par af de gamle indlæg her og her.

Læs videre

Jordbær fra egen have

jordbaerfraegenhave

Den tid, hvor jeg sætter allerstørst pris på at have en køkkenhave, er uden tvivl  nu i jordbærsæsonen.

I efteråret satte Henrik et par rækker jordbærstiklinger i et højbed. Nu kvitterer planterne allerede med store, flotte bær. Planterne i højbedet ser ud til at give større bær end de planter af samme sort, vi har et andet sted i urtehaven.

Jeg er vild med jordbær. Der findes ikke noget spiseligt, jeg sætter mere pris på end jordbær. Derfor  er det lykken at kunne hente skønne, velsmagende, økologiske jordbær ind fra haven. Jordbær fra egen have er bare de allerbedste.

Læs videre

Noget om radiser og indsamling af frø

nogetomradiserogindsamlingaffroe

Indlægget indeholder reklamelink.

Vi er begyndt i det små at eksperimentere med at indsamle frø fra havens planter. I år har vi sået radisefrø, som vi høstede i haven sidste år. Det har været en succes. Vi har fået masser af fine økologiske radiser. Desværre er sneglene også glade for dem, men der er nok til både dem og os. Sidste år købte vi økologiske radisefrø hos Økohaven.

Min far var glad for radiser og dyrkede dem altid i haven, da jeg var barn. En håndfuld radiser blev anrettet med et lille stykke af toppen bevaret  til at holde i og en lille bunke groft salt på tallerkenen til at dyppe i. Og så blev radiserne ellers spist med velbehag til en ostemad. Sådan kan jeg ikke spise radiser. De er for stærke for mig på den måde. Jeg foretrækker dem i tynde skiver som pynt på en rugbrødsmad eller i en salat.

I år har vi altså masser af radiser, som vi har fået helt gratis, da vi selv har indsamlet frøene. Det får ikke radiserne til at smage dårligere – snarere tværtimod.

Vi høstede også salatfrø sidste år, men dem har vi ikke været helt så heldige med. Der er ikke så mange af frøene, der er blevet til noget. Men vi vil helt sikkert fortsætte med at eksperimentere med indsamling af frø.

Læs videre