Skiltet på billedet så jeg i går i et vindue i et tomt lokale i stationsbygningen her i Holme-Olstrup.
Jeg vil helst ikke møde hunden, men skiltet er sjovt.
Så er man da advaret …
Naturen byder altid på oplevelser
Dyrene, der overraskende var dukket op i træerne forleden dag, var så nuttede, at jeg ikke kan dy mig for at vise endnu et af dem her på bloggen.
Det viste sig, at Sander havde været med på naturbasen og haft en dejlig skoledag i det fri. Børn og voksne havde gået omkring 10 km i løbet af dagen, fortalte Sander mig. Lige noget for ham. I går brugte han benene igen, for vi var nemlig på skovtur og havde en dejlig eftermiddag, hvor vi bl.a. så flere skarver. Det er ikke nogen særlig køn fugl, men det var alligevel sjovt at se den, for hverken Sander eller jeg havde set sådan en fætter tæt på før.
Dyr i skoven
Da jeg gik min formiddagstur så jeg noget sjovt. Langs stien, jeg gik på, hang fine tegninger af forskellige dyr.
Vi har en naturbase i området, som bruges en del af skoleklasser, og jeg kunne høre masser af barnestemmer i nærheden, så jeg var ikke i tvivl om, at tegningerne indgik i en eller anden form for undervisning. Jeg fandt ud af, at børnene skulle skrive ned, hvad de forskellige dyrs fødder hedder.
Det må være skønt for børnene, når undervisningen foregår ude i naturen, og det var sjovt for mig at se alle dyretegningerne i træerne.
Når noget er for pænt til at smide ud
Pæn emballage som f.eks æsker og dåser har jeg svært ved at smide ud. Jeg prøver at finde genbrugsmuligheder.
Den dåse, jeg opbevarer mine opvasketabletter i, har for længe siden rummet spiselige lækkerier. Så stod den nogle år bagest i et køkkenskab, indtil jeg en dag stod og manglede en dåse til opvasketabletter. Jeg synes, der er noget hyggeligt over at genbruge sådan en gammel dåse frem for at købe en ny.
Støvsugerhistorien gentager sig
I sidste uge måtte vi købe et nyt mundstykke til vores støvsuger. Det gamle var helt kaput, så der var ingen vej uden om. 425 gode, danske kroner kostede sådan et nyt mundstykke, men da støvsugeren jo ikke er meget værd uden mundstykke, var der ingen vej uden om.
For at det ikke skal være løgn, nåede vi lige at glæde os en dag eller to over at støvsuge med det nye mundstykke, før der skete noget igen. Støvsugeren begyndte at lugte lidt brændt. Fuldstændig som det skete med vores forrige støvsuger, som jeg fortalte om i et indlæg for mere eller mindre præcis fem år siden. Så vidste vi godt, hvad klokken var slået. Ny støvsuger.
For at det hele ikke skal være helt til Klods Hans, har vi betilt en støvsuger, der er helt mage til den gamle. Så kan vi da i det mindste få glæde af det nyindkøbte mundstykke på et tidspunkt. Måske.
Faktisk synes jeg, at en støvsuger bør holde mere end fem år, men på grund af min allergi støvsuger vi nok mere end de fleste. Nu må vi se, hvor længe vi er om at slide den næste op.