Spis brød til

I lørdags havde vi et ærinde i Ringsted og kom forbi den gamle gavlreklame for Ringsted Brødfabrik. Nu har jeg jo for nogen tid siden vist et nyere gavlmaleri fra Næstved, så jeg synes, at det også kunne være lidt sjovt at vise denne gamle gavludsmykning fra Ringsted.

Det er ikke ret tit, vi har et ærinde i Ringsted, men jeg har gået i skole i byen i tre år – i realen. Dengang travede jeg Ringsteds gader tynde hver eftermiddag sammen med min veninde, mens vi ventede på bussen.

I lørdags da vi var i byen, slog det mig, hvor få mennesker der var på gaden. Selv om det var lørdag i forretningernes åbningstid, og vejret var fint, var der ikke mange mennesker på gaden. Da vi skulle parkere, var det så nemt som at klø sig selv i nakken at finde en parkeringsplads. Vi holdt på en stor parkeringsplads med kun enkelte andre biler.

Folk handler ude i de store centre i byens periferi i vore dage, og specialbutikkerne i bymidten lukker. Sådan er det ikke bare i Ringsted men også de fleste andre steder. En sørgelig udvikling, som de færreste af os vel kan sige os fri for at have et medansvar for, når vi vælger at handle i storcenteret i stedet for at køre ind til byen.

I virkeligheden bryder jeg mig slet ikke om at komme i de store centre, men somme tider er det bare det nemmeste og det hurtigste.

Gem

Læs videre

Sol over Herlufsholm

I går ringede Sander og spurgte, om vi havde lyst til at gå en tur i skoven sammen med ham og hans far. Det ville vi rigtig gerne. Vejret var jo pragtfuldt – helt perfekt til en travetur  i skoven.

Vi mødtes i Næstved og gik en dejlig tur gennem Rådmandshaven til Herlufsholm. Der var virkelig forår i luften. Der var lystfiskere ved Susåen. Der var masser af mennesker i skoven. Der var sol på næsen og smil på læben.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Min knapæske

Som sikkert en del andre kvinder i min aldersklasse har jeg en knapæske. I den gemmer sig knapper fra tøj, der for længst er slidt op. Der er også en del af den slags ekstraknapper, man får med – enten syet fast på bagsiden eller i en lillebitte pose – når man køber nyt tøj.

Alle tiloversblevne knapper ender i knapæsken. På den måde, kan jeg altid finde en passende knap, når jeg har brug for det. Genbrug i lillebitte skala.

Faktisk er det ikke ret tit, der er brug for en knap fra æsken, men det sker.

Selve æsken fik jeg for længe, længe siden af en rigtig sød nabokone, jeg havde på det tidspunkt. Så hende sender jeg en tanke, hver gang jeg har fat i knapæsken.

Læs videre

Weekend med det hele

I går var vi til familiefødselsdag i København og havde en hyggelig aften sammen med en flok dejlige mennesker. Vi spiste på Bones, hvor jeg ikke havde været før. Jeg blev optaget af at kigge på restaurantens udsmykning, der var delt op i mange forskellige temaer. Alt var retro og selvfølgelig typisk amerikansk, og det var ret sjovt at sidde og kigge på. Det gav en hyggelig og afslappet atmosfære.

I dag snupper vi en helt stille og rolig søndag.

Så med en lørdag med hyggelig sammenkomst og mange mennesker og en søndag med tosomhed og ro er det blevet en weekend med det hele så at sige.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Februar på bloggen

Som ventet har min blog haft væsentligt flere besøg i februar end i januar. Og som ventet var det min fastelavnskat, der trak læsset. Mit næsten seks år gamle indlæg om katten blev månedens klart mest læste indlæg.

Sådan er det hvert år. Der er åbenbart virkelig mange, der søger på fastelavnskat og derved finder vej til min blog. Det skal jeg bestemt ikke klage over. Jeg er glad for hver eneste læser, der finder vej til bloggen.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre