Hverdag Arkiv - Side 53 af 166

Æbler og rødbeder fra egen have

20. november 2016 6 kommentarer

Vi er gået i køkkenet.

Henrik er ved at lave juice af nogle af alle de mange dejlige æbler fra haven, og jeg er ved at koge sæsonens sidste rødbeder.

Rødbederne skal syltes efter den gode, gamle opskrift fra mit oldgamle og hårdt prøvede eksemplar af Den grønne syltebog.

Som man kan se på billedet, er bogen godt slidt. Den er virkelig blevet brugt og bliver det stadigvæk.

Prisen sidder bag på bogen endnu. Den har kostet den nette sum af 4,25.

Den grønne syltebog blev udgivet første gang i 1938 og er stadig at finde på hylden hos boghandleren.

Gem

Læs videre

Hverdag

Det lykkedes at finde et nyt hjem til uglen

17. november 2016 Ingen kommentarer

Jeg skrev fornylig om noget besvær, jeg havde haft i forbindelse med at sælge min bObles ugle.

Det endte godt. Det lykkedes at få uglen solgt. Der kom en sød, ung kvinde og købte den. Vi var begge to tilfredse med handlen. Jeg er sikker på, at uglen nu har fået et godt, nyt hjem.

Gem

Læs videre

Hverdag

Det der med at flyve …

16. november 2016 4 kommentarer

Forleden dag skrev jeg jo et indlæg, hvor jeg fortalte fem ting om mig selv. En af de fem ting var, at jeg er bange for at flyve. Det vil jeg gerne komme lidt nærmere ind på.

Første gang jeg prøvede at flyve, var jeg omkring de 40 år. For at det ikke skulle være løgn, skulle min første flyvetur være temmelig lang. Vi skulle til Canada.

Jeg sov ikke natten før afrejsedagen. Jeg var simpelt hen så bange for den flyvetur.

Men afsted kom vi da. Det gik sådan set fint nok. Jeg var bange under takeoff, men da først vi var oppe i marchhøjde, gik det faktisk fint nok. Jeg kunne jo kun se skyer og blå himmel, når jeg kiggede ud, og det hjalp. Landingen var ligesom takeoff temmelig angstprovokerende.

Vi mellemlandede i Seattle, og da vi skulle videre derfra, foregik det i en ret lille flyvemaskine. Jeg blev stiv af skræk, da jeg så, at det var sådan et lille fly, jeg skulle op i. Indeni virkede flyet på størrelse med en almindelig bus. Jeg prøvede at fokusere på den amerikanske stewardesse for at holde nerverne i ro. Hun var sød og smilende og talte begejstret om Canada og fortalte, at hun var gift med en canadier. Hun pludrede løs om dagens vejrudsigt og virkede glad og ubekymret. Jeg koncentrerede mig om hendes stemme og prøvede at huske på, at for hende var det bare en helt almindelig arbejdsdag, og den forestående flyvetur var ikke noget at være bange for. Men bange var jeg. Nu mere end tyve år senere kan jeg stadig huske præcis, hvad den stewardesse sagde, så det var nogle øjeblikke, der gjorde indtryk på mig.

Det lille fly rystede noget mere i luften end det store, vi fløj med på turens første etape, og vi kunne hele tiden se landjorden under os med veje, skove, søer og hvad der ellers var at se, når jeg dristede mig til at kigge ud. Turen var absolut ikke nogen fornøjelse for mig.

Vi havde et par virkelig dejlige uger i Vancouver, men de sidste dage, før vi skulle hjem, blev fornøjelsen for mit vedkommende delvis overskygget af nervøsitet for den flyvetur, jeg ikke kunne undgå, hvis jeg ville hjem. Da det kom til stykket, gik turen fint.

Senere har jeg været ude at flyve en del gange. Ikke så lange ture, som den til Canada, men til forskellige destinationer i Europa. Det har stadig ikke været noget, jeg har brudt mig om.

På min seneste flyrejse, der gik til Grønland, blev jeg så bange under landingen i Kangerlussuaq, at jeg, da jeg på rystende ben stod på landjorden igen, meddelte Henrik, at jeg aldrig nogensinde mere ville sætte mine ben i en flyvemaskine. En lidt ærgerlig udmelding set i lyset af at vi ifølge vores rejseplan halvanden time senere skulle flyve videre til Nuuk for at besøge vores søn.

Selvfølgelig tog jeg mig sammen, og vi kom videre i god ro og orden. I et lille fly endda. Da vi fløj hjem igen, oplevede jeg for første gang nogensinde at sidde og næsten nyde indflyvningen til Kastrup. Det var en dejlig sommerdag, og landet under os tog sig smukt ud. Det var da et lille fremskridt, for jeg plejer at sidde med sammenknebne øjne og være ved at dø af skræk.

Jeg kommer nok aldrig til for alvor at kunne lide at flyve, men jeg regner da bestemt med at begive mig ud på flere flyrejser i fremtiden.

Gode råd om, hvordan man overvinder flyskræk, modtages meget gerne.

Gem

Læs videre

Hverdag

Velkommen til en lille ny

15. november 2016 2 kommentarer

I går blev min nevø og hans kone forældre for første gang. De fik en lille pige. Min bror blev farfar. Han er i forvejen morfar til to små størrelser – en dreng og en pige – og har nu fået tre børnebørn i løbet af bare 25 måneder.

Det er en stor og glædelig begivenhed i en familie hver gang, der bliver født et lille nyt familiemedlem, og vi ønsker allesammen den lille ny velkommen til verden.

Gem

Læs videre

Hverdag

Fem ting du nok ikke vidste om mig

13. november 2016 8 kommentarer

Der er en del bloggere, der har skrevet sådan nogle indlæg med 10 ting, man ikke i forvejen vidste om dem. Det er meget sjovt, synes jeg. Så nu prøver jeg selv at gøre det samme, men jeg nøjes med at fortælle fem ting om mig selv.

Her kommer fem ting, som du måske ikke vidste om mig:

Jeg er bange for at flyve. Jeg kan godt klare en flyvetur, men jeg har det ikke spor godt med det, og panikken ligger og lurer lige under overfladen. Jeg er allermest bange under takeoff.
Da jeg var barn, drømte jeg om at blive barneplejerske – jo, det var der noget, der hed dengang.
Jeg var ryger, fra jeg var 15 til jeg var 30. Det var svært at holde op, men hold da op hvor er jeg glad for den beslutning. I dag fatter jeg ikke, at jeg nogen sinde kunne finde på at ryge – jeg hader tobaksrøg.
Jeg har engang være med i Lykkehjulet. Det var en rigtig sjov oplevelse. Det var tilbage i 88 eller 89, tror jeg nok – dengang man endnu ikke var begyndt at tage billeder af alt, hvad man foretager sig. Så jeg har ingen billeder fra begivenheden, men jeg har altså snakket med Bengt Burg, Dennis og Carina. Jeg vandt præmier for 1000 kr, men jeg har ikke nogen af tingene mere. Jeg har heller ikke videooptagelsen af programmet, for vi kom ret hurtigt til at optage noget andet oveni.
Mine yndlingsserier på Netflix er Prison Break og Breaking Bad. Umiddelbart havde jeg ikke troet, at nogen af de to serier var noget for mig – men det var de.

Læs videre