Blomsterlykke

I disse dage nyder jeg mit japanske kirsebærtræ. Det står i fuldt flor lige nu og er så smukt, så smukt. Jeg bliver helt rundtosset af ren og skær lykke, når jeg kigger på alle de mange, mange helt vidunderlige blomster.

Læs videre

Om at glæde sig for tidligt og lidt om tøjstørrelser

Forleden dag, da jeg fandt jeans i 100% bomuld på nettet, blev jeg jo rigtig glad. Jeg bestilte fluks to par bukser, selv om de egentlig var lige lovligt meget i den dyre ende.

Bukserne blev leveret lynhurtigt, og jeg var glad. Det varede desværre kun, til jeg pakkede bukserne ud. De så lidt store ud. Jeg prøvede først det ene par – de var alt for store. Så det andet par. Samme resultat.

Det var en ommer. De bukser skal selvfølgelig retur.

Desværre er det ikke første gang, at jeg oplever at bestille noget i min sædvanlige størrelse og så modtage noget tøj, der er alt for stort.

Nogen må have lavet om på tøjstørrelserne uden at fortælle det til mig.

Nu gider jeg ikke købe tøj på nettet igen foreløbig.

Jeg ved selvfølgelig godt, at det ikke kun er på nettet, at størrelserne ikke er til at regne med – det er bare mere besværligt, når man har købt uden at prøve først og skal returnere tøjet.

Hvad med jer – har I oplevet det samme? Er der fuldstændig gået inflation i størrelserne?

Læs videre

Nu varer det ikke længe …

Nu varer det ikke ret længe, før vores japanske kirsebærtræ springer ud. Det er lige på spring.

De par uger, det træ blomstrer, er for mig noget af det allerbedste ved at have en have. Jeg kan slet ikke se mig mæt på det træ, når det blomstrer. Heldigvis kan jeg se træet fra vinduerne i både stue og køkken, så jeg kan kigge på det dagen lang.

Læs videre

En weekend i april

Henover denne lidt forlængede weekend har vejret virkelig slået fast, at det er april måned. Det har været præcis så skiftende, som vejret i april plejer at være.

I fredags havde vi det skønneste solskinsvejr. Det var lunt og dejligt, og himlen var blå. Det var lige vejr til at arbejde i haven, og det gjorde Henrik det meste af dagen.

I går var det lidt gråt og lidt køligt, og der kom en byge forbi ind imellem. Det var perfekt vejr til en dejlig køretur ud i det blå.

I dag er det hundekoldt, og det har haglet og tordnet. Men pyt med det, for vi har været på cafe til søndagsbrunch i anledning af mellemste søns fødselsdag tidligere på ugen. Det var hyggeligt og dejligt.

Hele weekenden  har vi sørget for at være ude, når vejret har været til det, og har hygget os inden døre, når det blev for vinterligt derude. Så vi har skiftet mellem at nyde forårsblomsterne derude og de kønne blomster herinde, som jeg har fået af Sander.

Jeg synes, at det er fascinerende, at vejret kan skifte så meget på så kort tid. Jeg kan godt lide det. Jeg kan også godt lide, at der stadig er en bid tilbage af denne dejlige weekend – måske den byder på en travetur i solskin?

Læs videre

Smid bare kludene …

I øjeblikket kører kampagnen Smid Tøjet Danmark.

Den store tøjindsamling skaffer nødhjælp til verdens mest udsatte. Lige som sidste år har jeg været afsted med en pose tøj og denne gang også et par støvler.

Jeg synes så godt om tanken om, at det tøj og fodtøj, vi kasserer hjemme hos os, kan bruges af andre eller i hvert fald laves om til noget brugbart. Selv slidt tøj og gamle, forvaskede håndklæder og dynebetræk har en værdi og kan genbruges på forskellige måder. Det brugte tøj er penge værd – penge, der kan bruges til nødhjælp.

Tøjindsamlingen er en god anledning til at få ryddet op i skabene og få skilt sig af med det tøj og linned, der har kendt bedre dage eller bare ikke bliver brugt mere.

Læs videre