Randi Glensbo

Det er blevet så let at leje film via forskellige udbydere af film on demand. Det benytter vi os tit af. Det er nemt og ikke særlig dyrt, så efterhånden er det sjældent, at vi lader os nøje med de film, vi kan finde i tv-programmerne.

I løbet af sommeren har vi fået set en god del af de film, vi havde på vores liste over film, vi gerne ville se.

En af de film, der har gjort størst indtryk på mig er Still Alice/Jeg er stadig Alice. Filmen handler om Alice, der er en veluddannet og succesfuld kvinde. Hun er gift og har tre voksne børn og er professor på et universitet. Pludselig en dag begynder hendes hukommelse at svigte. Der er ord der forsvinder, og en dag farer hun pludselig vild på sin sædvanlige løbetur. Hun ved simpelt hen ikke, hvor hun er.

Det viser sig, at Alice er blevet ramt af Alzheimers, og nu følger en periode, hvor hun kæmper hårdt for at forsøge at opretholde sin sædvanlige hverdag til trods for sygdommen.

Uden at fortælle for meget, vil jeg sige, at det er en stærk og vedkommende historie. Julianne Moore er helt fantastisk i rollen som Alice.

Man kan blive helt stresset af alle de påmindelser, man får hele tiden.

Tandlægen sender ikke bare en, men hele to sms’er før hvert besøg. Husk, at du har en aftale den og den dag klokken det og det. Frisøren sender også en sms. Husk, at du har en tid den og den dag.

Det offentlige sender sms’er om, at der er kommet e-post, som man skal huske at læse.

Bilen beder høfligt om at få benzin på tanken – bitte tanken.

Tørretumbleren bipper og båtter, når den skal tømmes. Køleskabet hyler, hvis man er for længe om at sætte ind eller tage ud. Det samme med fryseren.

Ovnen giver besked om, at man skal lukke lågen, næsten før man har åbnet den.

Det irriterer mig. Det hele.

Jeg ved godt, hvornår jeg skal til frisøren eller tandlægen. Jeg læser min e-post og kan også godt se, når benzinlampen lyser på instrumentbrættet i bilen.

Jeg ved også godt, at ovnlågen skal lukkes, at køleskab og fryser ikke skal stå åbne for længe, og at tørretumbleren skal tømmes. Jeg behøver ikke at få alle de påmindelser hele tiden.

Det kan godt være, at det bare er mig, der lader mig irritere af alle de kommandoer, men irriteret bliver jeg. Somme tider så meget, at jeg vrisser ad ovnen eller køleskabet – og så bliver det hele da for alvor tosset.

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er vild med hortensiaer. Jeg kan næsten ikke få nok af dem.

Jeg har nogle stykker. Men der er altid plads til en mere.

Også i år har vi anskaffet en ny. Det er et par måneder siden nu, og på det tidspunkt var den ikke i blomst endnu. Det er den til gengæld nu. Den har så mange blomster, og nogle af dem er kæmpestore. Den er så flot.

På billedet kan man se, at blomstringen til fulde lever op til det, vi blev stillet i udsigt ved at kigge på det lille skilt, der stod ved planten, da vi købte den.

Det er første gang vi har købt en hortensia fra Forever&Ever, og vi gør det meget gerne igen. Der får man virkelig blomster for alle pengene.