Blog
Jeg har lige købt mig et par sko på udsalg. Jeg bestilte dem over nettet den ene dag og havde dem på fødderne den næste.
Jeg kan godt lide sådan et par flade sko, der er lige til at smutte i.
Prisen var sat pænt ned – og det gør jo ikke glæden ved et par nye sko mindre. Så alt i alt et godt køb.
Vi har i mange år haft et lille drivhus.
De senere år har vi bare ikke rigtig haft glæde af det. Vi har ikke fået plantet noget i det. Det har bare stået der. Og vinen, som har vokset der i mange år, har fået lov til at gro og fylde det hele.
Det er jo synd og skam.
For et par år siden var Henrik ved at trække en trærod op ude i haven. Den sad fast, og han trak til. Pludselig gav roden sig, og Henrik tumlede baglæns og bankede den ene albue igennem glasset i drivhuset. Det kostede ham en tur på skadestuen, hvor han blev syet med mere end tyve sting. Den dag besluttede vi egentlig, at drivhuset skulle væk. Det blev bare ikke rigtig til noget.
Men nu er det blevet til noget. Henrik fik taget drivhuset ned i går. Da det var gjort, skrev jeg et opslag i en Facebookgruppe for folk fra vores lokalområde om, at vi ville give drivhuset væk. Hold nu op hvor var der mange, der gerne ville hente sådan et gammelt, gratis drivhus.
Der gik ikke lang tid, fra jeg skrev opslaget, til drivhuset var afhentet. Nu håber vi, at den nye ejer får glæde af det. Vi er bare glade for, at vi er kommet af med det på en pæn måde, og at det nu bliver genbrugt.
Min nevø havde lavet et sjovt opslag på Facebook i går.
Han og hans kone havde drøftet det klassiske spørgsmål om, hvilke tre ting de hver især gerne ville have med, hvis de skulle strande alene på en øde ø.
Deres valg var vidt forskellige. Min nevø spurgte så alle sine Facebookvenner, hvad de ville tage med.
Det var rigtig sjovt at læse alle de mere eller mindre opfindsomme valg. Der var alt lige fra tandbørste til økse og endda cigaretter.
Jeg så mig nødsaget til først og fremmest at vælge mine briller og mine piller, som begge dele er uundværlige. Derudover faldt mit valg på et telt.
Hvilke tre ting ville du gerne have med, hvis du skulle ende helt alene på en øde ø?
I sidste uge var jeg hos optikeren. Mine briller har længe trængt til at blive skiftet ud, og nu syntes jeg ikke, at jeg kunne trække den længere.
Det tog lang tid hos optikeren. Øjnene blev fotograferet, og der blev målt tryk. Så skulle jeg selvfølgelig synstestes for at finde frem til den rigtige styrke på de nye brilleglas. Der er også en bygningsfejl på det ene øje, der skal tages hensyn til. Så alt i alt tog det en rum tid, før vi nåede frem til de optimale glas.
Det var den nemme del.
Nu skulle der vælges brillestel.
Hjemmefra havde jeg via nettet forelsket mig i et bestemt stel. Det havde man selvfølgelig ikke hjemme. Efter lang tids søgen fandt optikeren et stel, der i størrelse og udformning var sammenligneligt med det, jeg havde udset mig. Det kunne ikke bruges. Det var for stort til mit ansigt. Øv.
Så begyndte vi forfra. Jeg prøvede mange stel. Virkelig mange. Og langt om længe fik jeg udvalgt de to, som jeg syntes nogenlunde om – kun nogenlunde, for jeg havde ikke glemt det stel, som jeg oprindelig ønskede mig.
Nu er der gået lidt over en uge, og jeg har så småt glemt, hvordan de nye briller helt præcist ser ud. Jeg er spændt på at se dem, og spændt på, om jeg også synes om dem, når jeg kan se ordentligt. De blev sådan set valgt halvt i blinde, for man kan jo ikke have de briller på, man skal bruge for at se tydeligt, mens man prøver nye briller.
Jeg satser på, at optikerens gode råd kombineret med det, jeg trods alt kunne se, har resulteret i et nogenlunde fornuftigt valg.
Lige for tiden lægger jeg tit vejen forbi gadekæret her i Holme- Olstrup. Åkanderne blomstrer nemlig, og jeg synes, at de er så smukke. Der er mange i år – både hvide og lyserøde.