En dejlig eftermiddag på Ledreborg

I går hentede vi Sander i SFO’en og kørte til Livsstilsmesse på Ledreborg. Sanders far befandt sig på messen i arbejdsmæssig sammenhæng, så vi startede med at besøge den stand, han stod på. Sander havde ikke ro på sig så længe, for han havde set, at der var en stor hoppeborg på området, og den ville han meget gerne se nærmere på.

Der var endnu flere udstillere på messen i år end tidligere, og jeg kunne med glæde konstatere, at der var en del stande/boder med økologiske produkter. Jeg smagte bl. a. en rigtig dejlig  økologisk æblemost fra Fejø.

Ledreborg er virkelig den perfekte ramme om sådan en messe. Der er så smukt, og der er hyggeligt og stemningsfuldt ved de mange stande under de høje træer.

Sander fandt lynhurtigt sammen med et par andre drenge på hoppeborgen, og de snakkede og grinede, hyggede sig og fik brændt en masse krudt af. Der var ikke håb om at få ham halet væk fra legen igen lige med det samme, så Farfar meldte sig frivilligt til at blive ved borgen og holde øje, mens jeg gik en runde mere og kiggede på alle de spændende sager.

Det var en dejlig eftermiddag.

Læs videre

Allerede seks år

Sander fylder seks år i dag.

Vi har skrevet fødselsdagsbrev til ham, og Farfar har tegnet en tegning. Sander kan godt lide Farfars tegninger, så selvfølgelig skal han have en tegning på sin fødselsdag.

Han skal naturligvis også have gaver, men det bliver først i weekenden, når vi skal være med til at fejre ham. Vi glæder os.

Læs videre

Nogen gange er man rent ud sagt skideheldig

Lidt tidligere på dagen var jeg ude at gå en tur, som jeg plejer. På et tidspunkt mærkede jeg noget ramme mig lige oven i hovedet. Uden at tænke over det mærkede jeg efter med fingrene, for at finde ud af hvad det var, der havde ramt mig. Føj! Der stod jeg med en frisk fugleklat i hånden – og altså også i håret.

Nu er hænder og hår vasket, og jeg overvejer, om det mon er i dag, jeg skal købe en ekstra lottokupon. Det siges jo, at det betyder held at blive ramt af en fugleklat. Jeg ved ikke, om det passer. Lige da det skete, følte jeg mig nærmest en lille smule uheldig.

Læs videre

Talende træer

I går var vi et smut i København for at se til vores yngste søn.

Vi spiste frokost sammen, og bagefter ville vi lige ud og gå en tur. Det var begyndt at snuskregne, og der var ikke meget mere end tyve minutter til parkeringsbilletten udløb, så det blev bare lige til en tur gennem Kongens Have.

Jeg kan godt lide Kongens Have. Der er pænt på alle tider af året og i går var ingen undtagelse. Pludselig fik jeg øje på, hvad jeg troede var et par fuglekasser i et af de store træer. Jeg ville lige se, hvad det var for nogle fuglekasser, så jeg gik tættere på. Og så begyndte træet at tale. Det begyndte at fortælle om noget af det, der var sket i kvarteret, mens det havde stået der.

Jeg var ikke på forhånd klar over, at træerne i Kongens Have var begyndt at snakke, men da jeg kom hjem, fandt jeg lidt info om det. Der var ikke rigtig tid til at stå og lytte og fordybe sig i fortællingerne i går, men jeg kunne da godt have lyst til at vende tilbage en anden dag og høre mere.

Læs videre

Om at smide tøjet i Brugsen

Det er en god ide at aflevere sit aflagte tøj i nødhjælpsorganisationernes tøjcontainere, så tøjet kan blive genbrugt. Det plejer vi også altid at gøre. Derfor synes jeg rigtig godt om kampagnen, Smid tøjet Danmark, som Røde Kors, TV 2 og COOP står bag.

Kampagnen fik mig til at kigge i klædeskabet en ekstra gang. Det er jo blevet pointeret, at alt – også meget slidt tøj – kan genbruges. Om ikke andet kan det blive til fyld i bamser og tøjdyr. Så der var ingen grund til at skamme sig over at aflevere selv et par meget slidte bukser, der har været brugt til arbejdstøj i haven.

Jeg fik fyldt en bærepose med tøj, som vi ikke har brug for længere. Ved samme lejlighed fik jeg på en pæn måde skilt mig af med et fejlkøb, som har irriteret mig længe. Det var en kjole, som var købt i desperation nærmest i sidste øjeblik før en familiefest. Jeg vidste godt, da jeg købte den, at den ikke var lige i øjet, men jeg kunne ikke finde noget bedre. Jeg har kun haft den på en eneste gang. Kjolen var ellers rigtig pæn. Den passede bare ikke til mig. Eller jeg passede ikke til den. Nu håber jeg, at den kommer hjem til en dame, som vil blive glad for den, eller at den i det mindste ender som fyld i en lille sød bamse.

Nu har jeg så smidt tøjet i Brugsen. Eller rettere sagt udenfor Brugsen. Det lyder værre, end det er – det var bare der, tøjcontaineren befandt sig.

Læs videre