Man kan vænne sig til meget.
Vi har efterhånden vænnet os til hverdagen her i vognen. Det er et værre cirkus, men det går.
Vi har aldrig været tættere på at være akrobater end nu, for de trange rammer gør, at vi ind imellem er nødt til at indtage meget alternative arbejdsstillinger. At lægge sengetøj på er f.eks. noget af en udfordring, fordi sengen stort set fylder hele soverummet.
Hver gang man skal bruge et eller andet, er der noget andet, der skal flyttes, eller man skal op og stå og balancere på en stol. Al plads er udnyttet til det yderste – også ovenpå skabene.
Rengøring er et kapitel for sig. Igen skal alting flyttes frem og tilbage i en uendelighed.
Det hele gav i starten en masse irritation og frustration, men efterhånden er vi blevet gode til at grine af det.
Jeg får jævnligt grineflip ved sengetid, fordi det er lidt af en spøjs forestilling, når man må kante sig rundt om sengen og kæmpe for ikke at komme i karambolage med hverken radiator, persienner eller sengestolper. Det er så ikke mig, der slås med det. Jeg har heldigvis været smart nok til at snuppe pladsen nærmest døren.
