Blog
Alting hjemme hos os ligner noget, der er løgn, lige for øjeblikket. Der er støv, skidt og rod over det hele.
Heldigvis er der mulighed for at lukke alt det grimme ude et øjeblik og bare lade øjet hvile på vores store, smukke japanske kirsebærtræ, der lige nu velsigner os med en eksplosion af fuldstændig vidunderlige blomster.
I går slog BonBon-Land dørene op for sæson 2014.
Jeg var inviteret til at være med til at fejre åbningsdagen. Jeg havde endda fået lov til at tage nogen med, og Farfar og Sander var ikke svære at overtale.
Vi var både glade og forventningsfulde, da vi stillede os i kø og ventede på at blive lukket ind.
Vores forventninger blev indfriet til fulde. Alle sejl var sat til for at gøre åbningsdagen festlig for alle besøgende.
Allerede lige da vi var trådt indenfor i parken, fik Sander ligesom alle de andre børn en kæmpestor bolchesut og en frugtstang. Sander spiste frugtstangen med det samme – så var der energi til en sjov og aktiv dag.
Vi storhyggede os og var nærmest i konstant bevægelse. Der er så meget at se på og så mange ting at prøve, og Sander ville helst både se og prøve det hele. Det nåede vi nu ikke, men vi nåede en masse. Selv om der var mere end 2500 mennesker i parken, var der masser af plads, næsten ingen køer, glade smil og godt humør over hele linien.
Der var både is og kage og goodie-bag med ekstra forkælelse til både store og små. For at det ikke skulle være løgn, var vejret helt perfekt, så vi kunne umuligt ønske os mere.
Tak til BonBon-Land for en helt igennem superdejlig dag!
Hvis du også kunne tænke dig en tur i BonBon-Land så hold øje med bloggen her, for der er en konkurrence på vej.
Vi flytter ind i vores midlertidige hjem i dag.
Sådan her ser køkkenkrogen ud. Der er ikke så meget plads at gøre godt med, men ellers er det da ret fint.
Jeg glæder mig lidt til at bruge opvaskemaskinen, for sådan én har jeg ikke haft det seneste års tid. Da vores gamle opvaskemaskine gik i stykker, blev vi nemlig enige om at vente med at købe en ny, til vi alligevel skulle skifte hele køkkenet ud. Det er så bl.a. det, der skal til at ske.
I går snuppede vi en tiltrængt fridag i København. Vi tilbragte dagen sammen med yngste og mellemste søn.
Vi spiste påskebrunch, og bagefter gik vi en lang tur og nød solskinnet og København. Vi fik bl.a. set byens nye havnepromenade ved Kalvebod Brygge.
Hvad katten. Det var det, jeg tænkte, da jeg for nogle dage siden stødte på min egen gamle fastelavnskat et helt uventet sted.
Der har været en masse bøvl med den kat. Som rigtige katte er den svær at holde hjemme. Den dukker op både her og der, uden at jeg har givet lov til, at folk må låne den. Jeg har flere gange bedt folk om at fjerne den fra deres hjemmeside eller blog, hvor den er blevet brugt, uden at jeg er blevet spurgt først og uden, at det er fremgået, hvor den stammer fra. Sådan noget bliver jeg sur over.
Der er flere bloggere, der har brugt min kat som skabelon og lavet nogle kopier til eget brug, vist dem på deres blog med angivelse af, hvor katten er lånt og med link til min blog. Det er helt fint. Det har jeg da ikke det fjerneste imod.
Min besøgsstatistik vidner om, at katten også lever sit eget liv på Pinterest. Det er helt i orden, for også der linkes der tilbage til min blog.
Til fastelavn fik jeg en henvendelse fra en andelsboligforening, der ville bruge katten i en invitation til et arrangement. Det gav jeg dem selvfølgelig lov til. Jeg har slet ikke noget imod at dele. Jeg bliver bare sur, når folk tager selv.
Denne gang viste det sig, at en af landets kommuner i 2012 har brugt katten som skabelon i et stort aktivitetskatalog, som kommunens kulturforvaltning har sendt ud til 10 forskellige foreninger samt lagt ud på nettet. Så blev jeg sur igen. Rigtig sur.
Pludselig kan jeg meget bedre forstå en episode lige før fastelavn, hvor en blogger viste et billede på sin blog, hvor katte magen til min optrådte. Jeg kontaktede hende og brokkede mig lidt over, at hun ikke i det mindste havde skrevet, at hun havde lånt katten af mig og linket til min blog. Hun bedyrede, at den havde hun skam ikke fundet hos mig (men valgte at fjerne billedet). Det lød jo dengang lidt mærkeligt, men når katten er blevet distribueret som skabelon i stor stil allerede i 2012, så findes der sikkert kopier mange steder efterhånden.
Jeg kontaktede den pågældende kommune, der erkendte at have anvendt katten uberettiget.
Efter lidt snak frem og tilbage er udgangen på sagen blevet, at jeg har fået en uforbeholden undskyldning og en mindre økonomisk kompensation for uberettiget brug af mit billede af katten.