Randi Glensbo

Jeg har læst Tiden efter af Elizabeth Jane Howard.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Gads Forlag.

Tiden efter er fjerde og sidste bind i serien om Cazalet-familien.

Krigen er overstået, men man lider stadig under efterveerne af dens rædsler. Det gælder også for Cazalet-familien, hvor alle forsøger at finde sig selv og hinanden i en tid, hvor ingenting er som før.

Som i de tre foregående bind i serien følger læseren Cazalet-familien i medgang og modgang. Det er med vemod, jeg vender den sidste side i bogen, for jeg er kommet til at holde så meget af denne familie og ville gerne følge dem længe endnu.

Cazalet-serien er en fantastisk slægts-krønike – jeg er vild med den.

Jeg har tidligere omtalt de tre første bind af Cazalet-krøniken, De gode år, Ventetid og De svære år.

Læs mere om Tiden efter på Gads Forlags hjemmeside.

Jeg har læst De bortførte piger af Mary Lynn Bracht.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Gads Forlag.

I De bortførte piger møder vi de to koreanske søstre Hana og Emi. Året er 1943, og 16-årige Hana dykker sammen med sin mor i havet, hvor de fanger fisk, blæksprutter og skaldyr. Lillesøsteren, Emi er endnu for lille til at være med på havet, så hun venter på stranden, hvor hun passer på fangsten, efterhånden som Hana og moderen kommer ind med den.

I forsøget på at beskytte sin lillesøster mod japanske soldater, der dukker op på stranden, bliver Hana taget til fange og tvunget til at arbejde som prostitueret i Manchuriet.

Mange år senere forsøger Emi at finde ud af, hvad der skete med hendes storesøster.

De bortførte piger er fiktion, men begivenhederne i romanen er baseret på virkelige hændelser. Under Anden Verdenskrig bortførte og tvangsprostituerede den japanske besættelsesmagt op mod 200.000 koreanske kvinder. De bortførte piger er en virkelig gribende roman, der fortæller om brutale, historiske begivenheder, der ikke har været fortalt så meget om før.

Man sidder og læser med en klump i halsen, for De bortførte piger er simpelthen en frygtelig rå og grusom beretning om et meget mørkt og brutalt kapitel i historien. Samtidig er det en meget rørende og smuk fortælling om stolthed, mod og kærlighed og om at forsone sig med sin skæbne. Bogen har rørt mig meget dybt, og jeg vil anbefale den på det varmeste – hvis du kun har tid til at læse én bog i den nærmeste fremtid – så lad det være De bortførte piger.

Læs mere om De bortførte piger på Gads Forlags hjemmeside.

Jeg har læst Kold angst af Mads Peder Nordbo.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

Kold angst er den selvstændige fortsættelse af Pigen uden hud.

Handlingen udspiller sig i Grønland over en periode på næsten 25 år. Tilbage i 1990 deltog en amerikansk soldat, Tom Cave i et hemmeligt og livsfarligt eksperiment på Thulebasen.

I 2014 møder vi Toms børn, journalisten Matthew og hans halvsøster Arnaq, der er gymnasieelev. Arnaq er sammen med tre venner forsvundet under en weekendtur til den afsides beliggende og forladte by Færingehavn, og Matthew leder efter hende sammen med sin veninde Tupaarnaq.

I forbindelse med Arnaqs forsvinden rodes der op i den gamle Thule-sag, og det går op for Matthew, at han er blevet hvirvlet ind i en sag, der handler om både magt, storpolitik og mord.

En del af bogens handling foregår i Nuuk, og det har givet læseoplevelsen en ekstra dimension for mig, at jeg har set mange af de steder, der nævnes i bogen, da jeg besøgte min søn i Nuuk for nogle år siden. Jeg behøver ikke at forestille mig, hvordan der ser ud – jeg ved det.

Kold angst er en meget grum historie, der igen og igen får det til at løbe iskoldt ned ad ryggen på læseren.

Læs mere om Kold angst på Politikens Forlags hjemmeside.