Den fabelagtige familien Frank

denfabelagtigefamilienfrank

Jeg har læst Den fabelagtige familien Frank af Michael Frank.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.

Michael Frank vokser op i en usædvanlig familie, der styres med hård hånd af hans faster. Faster Hankie, der er barnløs, kaster sin kærlighed på Michael og forkæler ham med gaver, oplevelser og opmærksomhed. Men det er ikke gratis – faster Hankie forventer skam noget til gengæld.

Den meget manipulerende faster holder ikke bare Michael – men hele familien – i et jerngreb. Ingen slipper godt fra at sætte sig op imod hende.

Det var ikke sådan, at bogens sider ligefrem vendte sig selv i begyndelsen. Lange passager med detaljerede beskrivelser af de forskellige hjems indretning med kunst og nips virkede lidt støvede, men de havde et formål. Inden længe var jeg fanget af historien om denne familie, der i årtier underkaster sig en yderst dominerende, manipulerende og viljefast kvinde og hendes luner.

Læs mere om Den fabelagtige familien Frank på Lindhardt og Ringhofs hjemmeside.

Læs videre

Eksem og eksem er to ting

atopisk eksem

Bloggeren Lea Hvidt deltager i en kampagne for en ny serie af plejeprodukter til atopisk hud. I et blogindlæg skriver hun: “Jeg har sagt ja til at teste denne eksembehandlende creme fordi, at Rosa-Lia, ligesom rigtig mange andre børn, lider en lille smule af Atopisk eksem også kaldet børneeksem. Rosa-Lia er på ingen måder hårdt ramt, hun har aldrig kløet og er heller ikke irriteret af det.”

Jeg er naturligvis glad på Lea Hvidts datters vegne for, at hun ikke har kløe og irritation i huden – men har hun så egentlig atopisk eksem?

Jeg bliver en lille smule ked af det, når den hudsygdom, der har sat dagsordenen for mit liv på den virkelig negative måde, bliver fremstillet som et lillebitte problem, man næsten ikke mærker og som let kan løses med en tube håndkøbscreme. Sådan er det desværre ikke altid.

Mit eget eksem har i en efterhånden meget lang periode drillet mig ekstra meget. Lige meget hvad jeg prøver af plejeprodukter og behandling, så er der ikke rigtig nogen bedring at spore. Det er nok derfor, jeg bliver så provokeret.

Mit indlæg er ikke ment som kritik af Lea Hvidt eller hendes blogindlæg – bare udtryk for frustration over en hudsygdom, der optræder i forskellige sværhedsgrader og som fylder alt, alt, alt for meget i mit liv.

Billedet af en af buketterne fra min fødselsdag får lov til at ledsage mit indlæg som symbol på, at der heldigvis også er meget at glæde sig over midt i al elendigheden.

Læs videre

Første forsøg med fermentering af grøntsager

fermenteringgrøntsagerJeg har kastet mig ud i mit første forsøg med fermentering af grøntsager. Jeg har haft det i tankerne længe, men først efter at have læst Michael Mosleys bog Sund mad til kloge tarme, har jeg været helt overbevist om, at det skulle prøves.

Her i første forsøg støtter jeg mig til en opskrift fra Mosleys bog. Blandingen består af rødkål, rødbede, æble og naturligvis salt.

Nu bliver det spændende at se, hvordan det går. Det finder vi ud af om 2-3 uger.

Læs videre

Forårsstemning

foraarsstemning

Det var min fødselsdag i går, og det var en dejlig dag. Jeg blev forkælet med hilsner og gaver – og ikke mindst med en masse smukke blomster. Tre skønne buketter fik jeg, så det er næsten lige meget, hvor jeg kigger hen herhjemme, så er der smukke blomster,  jeg kan nyde synet af.

Der er forårsstemning herinde og vinterligt derude – det er slet ikke nogen dårlig kombination.

Læs videre

En lille farveklat

lillefarveklat

Henrik fik en fin buket blomster på arbejdet i går. Den nyder jeg selvfølgelig også godt af.

Buketten står på skænken i køkkenet og lyser dejligt op. Farveholdningen i vores hjem er meget neutral, så en lille farveklat i form af friske blomster liver gevaldigt op og skaber lidt kontrast.

Læs videre