Skiltet på billedet så jeg i går i et vindue i et tomt lokale i stationsbygningen her i Holme-Olstrup.
Jeg vil helst ikke møde hunden, men skiltet er sjovt.
Blog
Skiltet på billedet så jeg i går i et vindue i et tomt lokale i stationsbygningen her i Holme-Olstrup.
Jeg vil helst ikke møde hunden, men skiltet er sjovt.
Dyrene, der overraskende var dukket op i træerne forleden dag, var så nuttede, at jeg ikke kan dy mig for at vise endnu et af dem her på bloggen.
Det viste sig, at Sander havde været med på naturbasen og haft en dejlig skoledag i det fri. Børn og voksne havde gået omkring 10 km i løbet af dagen, fortalte Sander mig. Lige noget for ham. I går brugte han benene igen, for vi var nemlig på skovtur og havde en dejlig eftermiddag, hvor vi bl.a. så flere skarver. Det er ikke nogen særlig køn fugl, men det var alligevel sjovt at se den, for hverken Sander eller jeg havde set sådan en fætter tæt på før.
Da jeg gik min formiddagstur så jeg noget sjovt. Langs stien, jeg gik på, hang fine tegninger af forskellige dyr.
Vi har en naturbase i området, som bruges en del af skoleklasser, og jeg kunne høre masser af barnestemmer i nærheden, så jeg var ikke i tvivl om, at tegningerne indgik i en eller anden form for undervisning. Jeg fandt ud af, at børnene skulle skrive ned, hvad de forskellige dyrs fødder hedder.
Det må være skønt for børnene, når undervisningen foregår ude i naturen, og det var sjovt for mig at se alle dyretegningerne i træerne.
Pæn emballage som f.eks æsker og dåser har jeg svært ved at smide ud. Jeg prøver at finde genbrugsmuligheder.
Den dåse, jeg opbevarer mine opvasketabletter i, har for længe siden rummet spiselige lækkerier. Så stod den nogle år bagest i et køkkenskab, indtil jeg en dag stod og manglede en dåse til opvasketabletter. Jeg synes, der er noget hyggeligt over at genbruge sådan en gammel dåse frem for at købe en ny.
I formiddags gav vores skrantende støvsuger helt op. Heldigvis blev den nye, som vi bestilte i går, leveret ved middagstid, så vi kunne få støvsuget. Det er dejligt, når bestilte varer bliver leveret så lynhurtigt. Det giver mig lyst til at vende tilbage som kunde en anden gang.
Den nye støvsuger er mere eller mindre identisk med den gamle. Jeg skrev i mit seneste indlæg, at vi havde bestilt en støvsuger helt magen til den gamle. Det troede jeg, at vi havde, men fuldstændig magen til er den naturligvis ikke. Alle ved jo, at indenfor hårde hvidevarer og husholdningsmaskiner skifter modellerne lige så hurtigt som vejret. Men den er nogenlunde magen til den gamle. Dog har den et lidt mere klodset mundstykke, som ikke kan komme ind under meget lave møbler. Det kunne vi ikke se på billederne, da vi bestilte den, og vi har et par meget lavbenede skuffedarier, som vi gerne vil kunne støvsuge under. Heldigvis passer det mundstykke, vi købte til den gamle støvsuger i sidste uge. Så nu er det næsten nye mundstykke sat på den spritnye støvsuger, og tilsammen udgør de to komponenter en støvsuger, der fungerer for os. Vores helt egen fusionsstøvsuger.