Støvsugerhistorien gentager sig

I sidste uge måtte vi købe et nyt mundstykke til vores støvsuger. Det gamle var helt kaput, så der var ingen vej uden om. 425 gode, danske kroner kostede sådan et nyt mundstykke, men da støvsugeren jo ikke er meget værd uden mundstykke, var der ingen vej uden om.

For at det ikke skal være løgn, nåede vi lige at glæde os en dag eller to over at støvsuge med det nye mundstykke, før der skete noget igen. Støvsugeren begyndte at lugte lidt brændt. Fuldstændig som det skete med vores forrige støvsuger, som jeg fortalte om i et indlæg for mere eller mindre præcis fem år siden. Så vidste vi godt, hvad klokken var slået. Ny støvsuger.

For at det hele ikke skal være helt til Klods Hans, har vi betilt en støvsuger, der er helt mage til den gamle. Så kan vi da i det mindste få glæde af det nyindkøbte mundstykke på et tidspunkt. Måske.

Faktisk synes jeg, at en støvsuger bør holde mere end fem år, men på grund af min allergi støvsuger vi nok mere end de fleste. Nu må vi se, hvor længe vi er om at slide den næste op.

Læs videre

Solskinssøndag

I går bestemte vi os for, at vi ville benytte os af det skønne vejr og tage en tur ud i det blå. Vi endte på dejlige Falster, hvor vi gik en god tur i solskinnet langs vandet ved Stubbekøbing.

Der er ikke noget som sådan en septemberdag med lun luft, solskin, blå himmel og hvide skyer.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Set igennem min paraply

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke bryder mig om at være ude i regnvejr. Jeg undgår det så vidt muligt. I de senere dage har det bare regnet næsten hele tiden, og jeg har svært ved at undvære mine gåture. Så er der jo ikke andet at gøre end at bide i det sure æble og gå ud i regnen. I den forbindelse er jeg ret glad for, at jeg for nylig har købt mig en gennemsigtig paraply. Så kan jeg nemlig gemme mig helt under/bag paraplyen og alligevel se, hvor jeg går – og lidt af omgivelserne. Det er da ret praktisk.

Men vådt er det. Og gråt er det. Jeg glæder mig til tørvejr og til, at verden igen bliver i farver.

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

En dejlig septembersøndagstur

I går eftermiddags kørte vi en tur til Karrebæksminde. Vi ville ud og købe en nyrøget makrel i det lokale røgeri. Der var stadig afslappet sommerferiestemning i den lille by. Der var masser af mennesker, der slentrede rundt og så ud til at nyde solskinnet, fridagen og livet.

Før vi købte fisk, kørte vi over broen og ud til den fjerneste ende af Enø. Der er fred og ro og rigtig dejligt. Jeg elsker at kigge ud over vandet, lytte til den sagte lyd af bølgeskvulp og indånde den friske havluft. Det giver mig glæde og ro indeni på en helt særlig måde.

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Uden humor går det ikke

I går var vi med til at fejre Atopisk Eksem Forenings 25-års jubilæum. Der var foredrag om eksem, der var mad og drikke, der var flotte goodiebags med masser af gode produkter, og der var underholdning.

Komikeren Geo fortalte med en fin blanding af alvor og kulsort humor om et langt og hårdt forløb med en kræftsygdom, som han har været igennem. Selv om emnet jo var ret alvorligt, rullede latteren, da han fortalte om nogle mildest talt absurde oplevelser, han havde haft i den periode, hvor han var i nærkontakt med sundhedssystemet.

Uden humor går det ikke.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre