Vi har ikke særlig mange forårsblomster i haven, og jeg plejer ikke at nænne at plukke dem. De holder længere, når de får lov til at blive ude i haven – og så kan vi glæde os over dem det længere.
I dag har jeg alligevel taget en enkelt tulipan ind.
Den var på mystisk vis dukket op i græsplænen under det japanske kirsebærtræ. Det er ikke godt at vide, hvordan et tulipanløg er endt i jorden der. Der er ingen af os, der har placeret det der med vilje. Men det er altså endt der på en eller anden måde. Den fine, gule tulipan har stået og bøjet hovedet mod jorden de seneste morgener efter nattefrosten. Nu er den kommet ind i køkkenet og står og lyser op som en lille, gul solstråle.
