En slags genudsendelse

Det her er en slags genudsendelse. Nedenstående indlæg skrev jeg nemlig på min eksem/allergi-blog i marts 2009. Desværre er det lige så aktuelt nu som dengang. Så nu poster jeg den gamle tekst her, selv om jeg helst ikke vil fokusere på mit eksem her på bloggen. Det fylder bare så meget lige nu, at der næsten ikke er plads til andet:

Enhver, der lever med eksem i svær grad, vil nok være enig med mig, når jeg siger: Drømmen om bedring eller helbredelse slipper man aldrig! Jeg er inde i en periode, hvor mit eksem er slemt, og bare bliver værre og værre. Det påvirker min dagligdag meget. Kløe, svie, smerter og ubehag. Søvnmangel, dårligt humør og en følelse af afmagt. Men heldigvis også ind imellem optimisme og drømmen om bedring. Dagdrømmerier om at finde lige præcis den faktor, der bringer eksemet i ro og får livskvaliteten på plads i en opadgående kurve. Jeg har flere gange oplevet, at mit eksem er blevet mirakuløst bedre på bare korte ferier i det sydlige Europa. Desværre har bedringen hver gang kun varet, til jeg var tilbage i vante omgivelser. Men tænk nu, hvis et længere ophold udenlands kunne resultere i en længerevarende bedring. Så min drøm er et lillebittte hus eller en beskeden lejlighed sydpå. Et tilflugtssted at søge hen til, når der er brug for at hele op og få det godt. Et helle – et frikvarter. Det er ikke en drøm, der er overdrevet realistisk, men den er alligevel dejlig. Håbet og drømmene kan vi ikke undvære.

Læs videre

Ikke alle gaver er helt gratis

De senere år er det blevet ret almindeligt, at man får fødselsdagshilsner fra forskellige butikker – både de fysiske og dem på nettet – hvor man på et eller andet tidspunkt har handlet eller er registreret i en kundeklub.

Sådan nogle hilsner fik jeg også på min fødselsdag forleden. Det er såmænd da hyggeligt nok at få fødselsdagshilsner i mailboksen – nogle af dem indeholder endda gaver. Eller – gaver og gaver. Det er som regel et tilbud om rabat på typisk 10- 20 procent ved næste køb i butikken indenfor de næste 14 dage. Hvis man vil tage imod den slags gaver, koster det penge – og så er det vel egentlig ikke en gave.

Jeg hopper ikke på den slags. Jeg indløser ikke den såkaldte gave, medmindre jeg alligevel står og skal handle i den pågældende butik.

Læs videre

Fin udsigt

Da vi var i Rundetårn i lørdags, måtte vi selvfølgelig trods den iskolde vind en tur ud på udsigtsplatformen for at nyde synet af byen set fra oven.

Det er en fantastisk udsigt.

Jeg kan huske, at sidst jeg var i Rundetårn for mange år siden, brød jeg mig ikke om at være ude på udsigtsplatformen. Jeg har jo noget højdeskræk, men den må alligevel være blevet mindre med tiden, for det generede mig heldigvis overhovedet ikke at være derude denne gang. Jeg nød bare udsigten.

Gem

Læs videre

Brunch og en tur i Rundetårn

I går fejrede vi min fødselsdag ved at spise brunch sammen med den nærmeste familie. Eller i hvert fald noget af den nærmeste familie. Vi skulle have været otte, men der kom noget influenza ind fra højre, så vi endte med bare at være fire. Sådan noget er det jo desværre umuligt at tage højde for.

Vi mødtes på SULT i København, som de senere år er blevet vores yndlingssted.

Vi hyggede os og nød maden, og bagefter gik vi en tur i Rundetårn. Der blæste en rigtig  kold vind, så ingen havde den store lyst til en lang gåtur gennem byen, som vi ellers godt kan lide, så en tur i Rundetårn var et godt valg. Det var virkelig mange år siden, vi havde været der sidst, så det var hyggeligt at gense det fine bygningsværk.

Vi havde en dejlig dag, og jeg synes, at min fødselsdag er blevet fejret efter alle kunstens regler med hele to dages forkælelse.

Gem

Læs videre

Vinter udenfor og forår herinde

Sneen ligger stadig og lyser op udenfor og herinde er det nærmest forår.

Jeg blev nemlig forkælet med et par skønne, friske buketter tulipaner i forskellige farver i går på min fødselsdag. De giver forårsstemning. Tulipaner er min yndlingsblomst på denne tid af året.

Gem

Gem

Gem

Læs videre