Blogland – i stedet for sladderblade

Kendisbloggerne har for alvor indtaget blogland de senere år. Er man kendt – eller gift med en, der er –  har man potentiale til lynhurtigt at kunne stable en populær og velbesøgt blog på benene. Jeg har studeret fænomenet det seneste års tid og har fundet ud af, at det ikke er så afgørende, om man kan skrive eller ej. Det er slet ikke det, det handler om. Det handler om, at læserne åbenbart hungrer helt vildt efter små detaljer fra de kendtes privatliv. Alt det man før i tiden kun fik indblik i, hvis man købte de såkaldte sladderblade.

De penge kan man godt spare i dag. Hvis man vil vide noget om de kendte og  knapt så kendte, kan man bare læse kendisblogs.

Næsten dagligt kan man læse “nyheder” i avisernes internetudgaver, som er hentet direkte fra de kendtes blogs, eller Instagram-/Facebookprofiler. Sladderjournalisterne og paparazzierne behøver ikke længere at ligge på lur bag hækken og holde øje med kendisserne. De behøver bare at følge dem på de sociale medier, så får de nyhederne serveret både i tekst og billeder.

Heldigvis er der også stadig mange rigtig gode blogs  skrevet af helt almindelige mennesker,  der har noget på hjerte – og der dukker hele tiden nye op. Jeg har fornylig opdateret min liste over blogs, jeg selv følger fast. De får allesammen mine bedste anbefalinger.

Læs videre

Et lille citat med stor betydning

Citatplakater har jo været ret meget fremme de senere år, og jeg kan rigtig godt lide nogle af dem.

Jeg har længe overvejet at købe en, men har så bestemt mig for at prøve at lave en selv bare i mindre skala. Mest fordi jeg gerne vil have, at citaterne skal have en betydning for mig personligt.

Jeg  har lagt ud med at citere min yngste søn for noget han sagde, da han var en lille dreng. Mit hjerte smeltede, da han sagde det – og siden er hans bemærkning blevet citeret et utal af gange herhjemme, og der er blevet lagt ret meget betydning ind i den korte sætning.

Skal vi skyde en omvej? Sødt sagt af en tre-årig – og når man tænker nærmere over ordene, giver de masser af mening. For somme tider er det bare en rigtig god ide at lade være med at skyde genvej eller springe over, hvor gærdet er lavest. Simpelt hen gøre sig rigtig umage og eventuelt endda gå en omvej for at nå det helt rigtige resultat.

Citatet er her printet ud på fotopapir. Det ville nok være pænere med en sort ramme, men nu havde jeg lige en hvid liggende.

Jeg synes, det er lidt sjovt at sysle med selv at lave lidt nyt til væggen og er stadig glad for det print, jeg lavede for nylig.

Læs videre

Fra jord til bord

Efter blæsevejret i går lå der en del nedfaldne æbler og pærer på græsplænen. De er samlet op og har fået selskab af en enkelt rødbede fra urtehaven. Nu skal saftpresseren frem, og så varer det ikke længe, før vi kan nyde et glas friskpresset, økologisk juice.

Gem

Læs videre

Et par ordentlige jeans – langt om længe

Som jeg flere gange har beklaget mig over her på bloggen, har jeg i årevis haft svært ved at finde jeans, der kunne opfylde de krav, jeg stiller til sådan et par.

Jeg kan jo ikke fordrage stretch, som har været meget brugt i jeans i snart en del år. Det har været meget vanskeligt at finde jeans i 100% bomuld.

Et andet problem har været taljehøjden. Det har været mest almindeligt med jeans med lav talje. Det har jeg aldrig brudt mig om, og jeg synes da slet ikke, at det er noget for mig nu i min fremskredne alder.

Da jeg så endelig fandt nogle “rigtige” jeans på nettet og bestilte dem hjem, så var de alt, alt for store, selv om  jeg havde bestilt dem i min sædvanlige størrelse.

Det har gået mig på, at jeg til sidst ikke havde et eneste par ordentlige jeans i skabet.

Men nu er det endelig lykkedes.

Jeg har fundet et par rigtig gode jeans. De er i ren bomuld. De er hverken for store eller for små. De går godt op i livet. Prisen lå i den absolut rimelige ende. Og for at det ikke skal være løgn, så passer de i længden. Det er jeg altså ikke forvænt med, for jeg måler kun beskedne 156 cm. Så jeg plejer altid at skulle lægge bukser op, eller give dem et opsmøg, hvis jeg ikke gider at lægge op. Men de her jeans, de passer saftsuseme. Det hænger sammen med, at længden er 7/8. Det er altså meningen, at bukserne skal stumpe lidt. Men til mig passer længden helt perfekt.

Gem

Gem

Gem

Læs videre

At høre hjertet slå

For nogen tid siden fortalte jeg om en rigtig, rigtig god bog, jeg havde læst. Hjertets stemme af Jan-Philipp Sendker. Jeg fortalte også, at bogen egentlig var en toer, og at jeg ikke havde læst den første.

Det har jeg nu.

At høre hjertet slå er historien om Julia, der rejser til Burma for at forsøge at finde sin far. Han forsvandt pludselig fra familiens hjem i New York, og flere år senere giver fundet af et gammelt brev, han har skrevet men aldrig sendt, Julia håb om, at han måske opholder sig i Burma, hvor han er født.

I Burma møder Julia en mand, der åbenbart kender hendes far vældig godt. Han fortæller Julia om faderens barndom og opvækst. Han fortæller også en meget rørende og smuk kærlighedshistorie.

At høre hjertet slå er en meget gribende kærlighedshistorie – fuldstændig ligesom Hjertes stemme. Jeg har lyst til at læse Hjertets stemme igen for at få alle de nuancer med, man måske går glip af, når man læser bøgerne i omvendt rækkefølge.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre