Blog
Det har været et rigtig godt hindbærår. Vi har høstet virkelig mange skønne, økologiske hindbær i haven i løbet af sommeren. Selv nu, hvor vi er godt inde i oktober, kan vi flere gange om ugen plukke omkring et halvt kilo store, fine bær.
Smagen er ikke helt så så intens, som den var, da dagene var længere og solskinstimerne flere, men stadig rigtig dejlig.
Jeg har begået lidt nyt til væggen.
Jeg er lidt fascineret af blade – løv. Det kan være så smukt. Jeg får tit lyst til at tage smukke blade med ind og forsøge at fastholde deres skønhed. Og nu har jeg gjort et forsøg.
Jeg har gjort det på den simpleste måde, jeg kunne komme i tanke om.
Bladet, som vistnok er fra en spidsløn, kom en tur i scanneren, og billedet blev printet ud.. Til slut blev det sat ind i min fine ramme fra RAM’N. Nemmere kan det næsten ikke være. Det tog alt i alt et par minutter.
Så nu er der lidt nyt på væggen, og jeg er faktisk glad for det. Det har ikke kostet mange øre at lave, og når jeg bliver træt af at se på det, sætter jeg bare noget nyt i rammen.
Man ved, at man tilhører verdens lykkeligste folk, når man oplever medierne gå fuldstændig i selvsving uge efter uge over en bagekonkurrence på tv.
Et tv-program er åbenbart en af dagens/ugens vigtigste begivenheder. Det er det, der trækker overskrifter og sælger aviser. Det er det, der bliver talt om i radioen.
Alt er godt – der er kage, krymmel og fondant over hele linjen.
Det er nu, der skal samles kastanjer. Jeg kan i hvert fald slet ikke lade være.
Når jeg går tur på denne tid af året, kommer jeg tit hjem med lommerne fulde af kastanjer. Jeg beholder altid et par stykker i jakkelommen, bare fordi de er rare at røre ved. Resten ender i en skål på bordet, fordi de er smukke at se på.
Når jeg samler kastanjer, sørger jeg af og til for at få nogle af de grønne skaller med. De bliver lagt til tørre i carporten. Der ligger de tørt og godt. Når skallerne er helt tørre, får de den smukkeste, varme, brune farve og er virkelig flotte i vinterens dekorationer.
Guldægget af Cynthia D’Aprix Sweeney er historien om fire voksne søskende. De er meget forskellige men har det tilfælles, at de går og venter på, at arven efter deres far skal blive udbetalt.
Tre af de fire søskende har virkelig set hen til at få de penge. De har hver især brug for dem. Desværre går det hverken værre eller bedre, end at de fleste af pengene forsvinder for næsen af dem. De bliver brugt på at redde deres egoistiske storebror ud af en penibel situation.
De tre yngste søskende kræver naturligvis, at deres bror skal betale pengene tilbage, men kan han det – og vil han?
Den manglende udbetaling af arven får store konsekvenser for de enkelte familiemedlemmer, der hver især får rusket gevaldigt op i både deres hverdag og deres fremtidsplaner.
Guldægget er en meget underholdende og fin historie om familiebånd, der kan holde til en hel del men også kan stramme temmelig meget – og om at lykken somme tider findes et helt andet sted end der, hvor man leder efter den.