Herregårdshaven på Rønnebæksholm

Da vi i eftermiddags kom lige forbi Rønnebæksholm besluttede vi os for lige at smutte ind og kigge på herregårdshaven. Selv om vi bor ret tæt på, har vi ikke set den før.

Det er da for galt.

Da Ellen for nogen tid siden fortalte om haven, lovede jeg mig selv, at nu skulle jeg altså snart se at få gjort alvor af at se den. Det blev så i dag.

Haven var absolut et besøg værd. Havesæsonen synger ganske vist på sidste vers, men det betød ikke det store. Også på en grå oktoberdag var der meget at kigge på. Haven fortjener, at man sætter bedre tid af til besøget, end vi gjorde i dag, for der er virkelig mange interessante vækster at kigge nærmere på.

Vi blev i hvert fald enige om, at vi vil aflægge haven et besøg igen en anden god gang. Næste gang bliver det lidt tidligere på sæsonen, hvor det hele præsenterer sig allerbedst.

Læs videre

Flere kastanjer

I dag har vi været en tur i skoven sammen med Sander og hans far.

Jeg havde taget en lille pose med til Sander, som han kunne samle kastanjer i. Jeg skal lige love for, at der blev samlet. Vi hjalp allesammen til. Af og til fik et lille vindpust kastanjerne til at regne ned over os. Det gjorde kun det hele endnu sjovere.

Posen blev propfuld, og det samme blev flere af vores lommer.

Sander og hans far aftalte, at de skulle hjem og lave kastanjedyr efter skovturen. Nu er jeg spændt på at se, hvad de får kreeret. De lovede at sende et billede.

Læs videre

Jeg kan bare ikke lade dem ligge …

Jeg synes, at kastanjer er så skønne. De er smukke at se på og dejlige at røre ved. De er runde, glatte og blanke.

Jeg kan ikke lade være med at samle dem op, når de ligger på jorden. Selv om det er lidt fjollet, så kan jeg ikke bare lade dem ligge. De drager mig som en magnet.

Jeg samler dem op og putter dem i lommen.

Når jeg kommer hjem, lægger jeg dagens høst i en glasskål på spisebordet i køkkenet. Så ligger de bare der og er pæne. Og jeg nyder synet af dem.

Kastanjer er en af naturens gratis gaver.

Læs videre

Der findes ikke dumme spørgsmål – og så alligevel …

Jeg har lige siddet og moret mig over et spørgeskema fra et analyseinstitut.

Først blev jeg spurgt om køn og alder og svarede, som sandt er, at jeg er kvinde og 60 år.

Derefter blev jeg spurgt, om jeg havde født et barn indenfor de seneste to år. Jeg svarede benægtende.

Så blev jeg spurgt, om jeg planlagde graviditet i løbet af de kommende to år. Det kunne jeg afvise.

Jeg ved godt, at meget kan lade sig gøre – men helt ærligt!

Jeg tilhører vist ikke lige målgruppen for den pågældende undersøgelse og burde være hægtet af efter at have opgivet køn og alder. Spild af tid – men jeg fik da et godt grin ud af det.

Læs videre