Klodsmajor

Sander og hans far har været på besøg i dag.

Farfar havde bagt kanelsnegle. Dem er vi allesammen vilde med, så ingen holdt sig tilbage. Sander sørgede også for at få lidt sundt indenbords, han er nemlig så glad for at skrælle æbler på vores æbleskrællemaskine, så han får som regel lyst til at spise æbler, når han er hos os. Han er nu glad for æbler i forvejen, men muligheden for selv at skrælle dem på maskinen lokker nok et ekstra ned i ny og næ, tror jeg.

Han bliver så stor efterhånden, og de ting, vi foretager os sammen, ændrer sig hele tiden lidt. I dag prøvede jeg for første gang at spille Klodsmajor med ham. Det gik ret godt – vi snød kun lidt og grinede meget.

Vi var så heldige, at regnen holdt op, så det blev vejr til også at komme lidt ud i luften. Vi gik en tur på legepladsen, og Sander fandt en lille  larve, som han blev så glad for, at den måtte med hjem.

Læs videre

Slægtsromaner eller det der er værre

Sidst jeg talte med min ældste søster, var hun ved at dø af grin over en oplevelse, hun havde haft.

Hun havde været på biblioteket og havde henvendt sig til bibliotekaren og spurgt, om hun kunne anbefale hende nogle gode slægtsromaner. En anden ældre dame, der stod  ved siden af, vendte sig om og spurgte med undren i stemmen: “Sexromaner?”

Der kan let opstå misforståelser, når man er med på en lytter og ikke får det hele med.

Læs videre

Mild shampoo

Jeg har lige fået nye forsyninger af min yndlingshampoo hjem. Den vil jeg under ingen omstændigheder løbe tør for, så jeg har købt rigeligt ind.

Jeg har en sart og sensibel hovedbund og har altid haft svært ved at finde en shampoo, der var mild nok og som samtidig også var effektiv.

Efter jeg har stiftet bekendskab med shampoo 4 fra Purely Professional,  har jeg slet ikke lyst til at bruge andet.

Jeg kan varmt anbefale alle, der vil have en effektiv shampoo uden unødvendig kemi, at kigge nærmere på webshoppen her, hvor man selvfølgelig kan bestille men også læse mere om produkterne.

For god ordens skyld vil jeg lige nævne, at jeg ikke på nogen måde opnår nogen gevinst ved denne anbefaling – jeg er bare begejstret.

Læs videre

Man bliver hurtigt forvænt

Hjemme hos os har halvåbne skuffer ikke været noget særsyn den senere tid.

Efter vi har fået nyt køkken og badeværelse med skuffer med soft close, er jeg nemlig blevet vant til, at skufferne på det nærmeste lukker sig selv. I hvert fald det sidste stykke vej,  når bare de har fået et lille, blidt skub.

En gang imellem glemmer jeg så bare i farten, at skufferne i vores gamle skuffedarier ikke har samme smarte lukkemekanisme.

Læs videre

En snegl på vejen

En snegl på vejen er tegn på regn  i Spanien.

Den store vinbjergsnegl mødte vi på vores vej i formiddags.

Nu befinder vi os ikke i Spanien men i Holme-Olstrup, og det har sikkert ikke noget som helst med sneglen at gøre, men det regner lige nu. Det gør ikke noget – jeg er faktisk lige i humør til en regnvejrseftermiddag.

Læs videre