Mamelukærmer

Vi har virkelig forsømt vores have denne sommer. Vi har været optaget af at få sat huset i stand og har ikke rigtig haft overskud til andet. Så haven er alt andet end køn.

Alligevel er der noget pænt at lade øjet hvile på hist og her. Lige nu glæder jeg mig over en række flotte og frodige mamelukærmer.

Læs videre

No stress

Forleden dag, da vi var på Enø, var der nogen, der trængte til en is. Der var lang kø ved ishuset, så vi blev enige om at vente lidt og tage isen på hjemvejen.

Vi gjorde holdt ved Isgrillhytten (pudsigt navn – tidligere bare Ishytten) på Karrebækvej, hvor man havde sat det usædvanlige opslag om åbningstider op i vinduet.

Læs videre

Familietid

Ældste søn har været på besøg nogle dage, før han her til morgen rejste tilbage til sin hverdag i Nuuk.

Vi har hygget os herhjemme og også været lidt på tur. Vi har bl.a. været en tur på Enø og en tur på Møn.

På Møn havde vi sat os for at se Geocenteret ved Møns Klint. Desværre var der så mange andre, der havde fået den samme glimrende ide, at vi ikke rigtig fik noget ud af det. Der var simpelt hen så mange mennesker, at man næsten stod som sild i en tønde, og støjniveauet var højt. Så det var temmelig svært at koncentrere sig om at læse og høre de forskellige informationer, så vi fik ikke ret meget ud af besøget. Det var lidt ærgerligt, men vi blev enige om. at vi må vende tilbage en anden gang, når det ikke er sommerferie og den første regnvejrsdag i lang tid. Når man vælger lige præcis sådan en dag, er man jo selv lidt ude om det.

Vi blev lidt stressede af at være der, så vi gik ret hurtigt igennem centeret og søgte derefter tilflugt i mere rolige omgivelser i Klinteskoven, hvor vi gik en lang og dejlig tur.

I går rundede vi ældste søns besøg herhjemme af med med en hyggelig familiefrokost. Det var lykkedes at tromme hele banden sammen. Det er ikke altid så let. Nogen arbejder så skæve tidspunkter og nogen bor langt væk. Så det er lidt af en kabale, der skal gå op, og det gjorde den i går. Det var så hyggeligt. Sander havde fået en ny drage, som vi i fællesskab morede os med at forsøge at få i luften. Det gik ikke alt for godt, men vi havde det ret sjovt, og det var det vigtigste.

Læs videre

Ændrede planer

Forleden dag, da vi var i Svendborg, havde vi egentlig planlagt en tur i Elvira Madigans fodspor.

Vi ville have været en tur til Nørreskoven på Tåsinge for at se stedet, hvor Elvira sammen med Sixten Sparre tog afsked med livet, ligesom vi også gerne ville se deres gravsted på Landet kirkegård.

Turen blev ikke til noget, for vi var helt ødelagte af varmen, før vi nåede så langt. Vi nøjedes med at kigge op på tårnværelset på Hotel Svendborg, hvor parret boede en periode, før de tog videre til Tåsinge.

Jeg håber, at vi får gjort alvor af turen til Tåsinge en anden god gang.

Læs videre

Dejlig fridag i Svendborg

I forgårs tømte vi den sidste flyttekasse og fik afleveret den store lukkede trailer, vi har haft lånt til  opbevaring af en masse af vores ting og sager. Det var dejligt at få sat punktum for flytteprocessen på den måde.

I går skyndte vi os at holde den første rigtige fridag i lang tid.

Vi tog til Svendborg for at besøge ældste søn, der opholder sig der for øjeblikket. Det var dejligt at se ham og dejligt at være i Svendborg, som er en af mine yndlingsbyer. Vi trodsede varmen og benede rundt og fik genset det meste af byen. Det var især dejligt at være ved havnen, hvor der var en let brise. Så der slentrede vi rundt en rum tid og kiggede på alle de flotte skibe.

Læs videre