Det var det

Håndværkerne er færdige med deres arbejde.

Den sidste skrue blev skruet i, og det sidste penselstrøg blev taget, i går.

Mandskabsvognen er ikke hentet endnu. Den står tom og forladt udenfor.

Det er fuldstændig fantastisk!

Vi var blevet lovet, at arbejdet ville være færdigt senest d. 18. juli. Det var kun den 9. i går..

Man hører så tit om håndværkere, der ikke bliver færdige til den tid, de har lovet, men vores blev altså færdige i god tid før deadline. Det skal de ikke høre et ondt ord for.

Vi må ikke begynde at gøre  rent for alvor før om et par dage, for der er nogle fuger rundt omkring, der lige er lagt og skal have tid til at tørre. Der er også malet lidt hist og her lige til sidst, så der er nogle overflader, der ikke må vaskes af endnu. Men hvad gør det?

Der er en hel del nye skabe, der skal vaskes af. Dem begynder vi med. Bagefter kan vi begynde at fylde noget i dem og få tømt nogle flyttekasser. Vi behøver ikke at kede os.

Vi glæder os til at komme i gang.

Læs videre

Et kort besøg i Karrebæksminde

I dag fik vi en akut trang til nyrøget makrel. Sikkert hjulpet godt på vej af en temmelig påtrængende lyst til en tur i bilen med aircon-anlægget kørende.

Temperaturen i skurvognen var oppe på 27 grader allerede før frokost, så vi havde brug for at blive kølet lidt af.

Så afsted med os.

Vi nyder altid at komme en tur til Karrebæksminde. Der er så dejligt derude.

I dag blev vi enige om, at det er alt for længe siden, vi har slentret rundt derude og rigtig suget stemningen til os. Det må vi gøre snart.

Denne gang blev det kun til et ultrakort besøg. Vi købte en lun, nyrøget makrel,  og så vendte vi ellers næsen hjemad igen.

Makrellen smagte fantastisk på hjemmebagt rugbrød og sprøde salatblade og med et rundhåndet drys af friskklippet purløg på toppen.

Læs videre

Hektisk aktivitet

Der er hektisk aktivitet her på matriklen.

Ind imellem ligner vores hjem en banegård i myldretiden. Folk farer ud og ind.

Billedet er taget for nogle dage siden, og der er sket meget siden. Det hele er ikke dækket til med grimt pap længere.  Det gør en forskel.

Det går stærkt nu – og alligevel alt for langsomt. Både utålmodigheden og forventningens glæde vokser.

Læs videre

Nogen kan leve på en sten

Vores lavendel har sået sig selv.

Den vokser i den lille sprække mellem to sten i vores flisegang.

Henrik har noget med, at han ikke rigtig nænner at fjerne planter, der har sået sig selv. Han går og værner og nusser og pusler om dem.

Det er noget, der tidligere har irriteret mig. F.eks. var jeg ikke meget for at lade lavendlen stå, da den dukkede op på flisegangen. Men nu er den blevet stor og kraftig, og den hører bare til der på gangen lige ved hushjørnet. Jeg var den første til at bekymre mig om den, da håndværkerne for et par måneder siden rendte rundt derude med stiger og stillads.

En plante, der sår sig selv på så udsat et sted og kan leve og vokse nærmest på en sten, den er da noget særligt. Sikke en livskraft.

Vi har også andre små “tilløbere”. En slags små gratis glæder. Der er et lille grantræ, som Henrik har fundet i vores hæk, da det var lillebitte. Det har han sat i en potte, og det vokser fint.

Solsikker midt i urtehaven er også helt normalt her hos os. (En bivirkning ved at fodre fugle med solsikkefrø.)

I vores have er det lidt spændende at se, hvad der dukker op næste gang.

Læs videre

Så smøger vi ærmerne op

Nu er det vores tur til at få sved på panden.

Weekendens projekt er at sæbebehandle vores nyafslebne trægulve.

Håndværkerne er ikke færdige endnu, men gulvene skal helst behandles så hurtigt som muligt, så vi bruger denne weekend til at give dem den første gang sæbe. Gulvene har været dækket til, siden de blev slebet af, men nu er pappet taget af, og vi skal i sving med gulvskrubbe, klud og sæbevand.

Det bliver helt rart selv at være med til at arbejde på at få projektet gjort færdigt.

Læs videre