Blog
I dag fylder mit dejlige barnebarn fem år.
Det er da helt vildt, som tiden går.
På den ene side set synes jeg, at det er så kort tid siden, han blev født. På den anden side set, kan jeg næsten ikke huske, hvordan alting var, inden han kom ind i vores liv.
Jeg håber, at han får en dejlig, dejlig fødselsdag, og glæder mig, til vi skal være med til at fejre ham på lørdag.
Jeg oprettede jo min blog, da Sander blev født, så bloggen fylder også fem år i dag.
Her har vi silende, sjaskende regn. Jeg er sikker på, at det er godt for haven.
Faktisk tror jeg også, at det på en måde er godt for mig.
Jeg har nemlig lidt ondt i halsen og er småjams, så jeg drikker skoldhed citrontoddy og giver efter for mit lave energiniveau.
Jeg pjækker fra strygetøjet og slapper af i sofaen, med radio, computer og mobiltelefon. Den slags slendrian passer bedre til regnvejr end til solskin, synes jeg. Jeg har i hvert fald lettere ved at give efter for trangen til det i regnvejr.
Tidligere på dagen, mens solen stadig skinnede, snakkede jeg med Sander i telefonen. Vi snakkede lidt om hans fødselsdag, der er lige om hjørnet. Han fortalte mig også, at han havde sagt til sin far, at han syntes, at de skulle cykle til købmanden og slappe af med en is. Det lød så sødt, og jeg gav ham ret i, at det var en rigtig god ide.
Den lille musvit her har forladt reden i dag.
Hidtil har den boet sammem med sin famile i redekassen, som Farfar og Sander samlede og satte op i bøgetræet sidste sommer.
I morges opdagede vi, at den sad i syrenen lige udenfor vores vindue. Det var tydeligt, at den lige havde forladt reden, den havde endnu ikke fundet ud af, at verden er et farligt sted. Det anfægtede den overhovedet ikke, at jeg gik ret tæt på den. Den sad bare helt roligt og så en anelse betuttet ud.
Lidt senere hørte vi, at der var andre musvitter i nærheden, og vi regner med, at den lille unge bliver passet godt på af forældrene.
Vejret har været perfekt til skovtur i dag, så vi tog en tur i Hesede skov sammen med mellemste søn. Vi havde regnet med, at Sander også kom med, men han var ikke hjemme.
Der var så smukt ude i skoven. Alting var præcis, som det skal være i en dansk bøgeskov i maj.
Vi gik også en tur igennem Paradishaven. Vi beundrede bl.a. en stor busk med smukke, røde blomster. Jeg ved ikke, hvad busken hedder. Navnene på træer og buske står ellers på nogle små træskilte, men vi kunne ikke finde skiltet ved den blomstrende busk. Det hele vokser vildt i Paradishaven, og planterne i skovbunden kan snildt skjule sådan et lille skilt.
Da vi kom tilbage fra turen var Sander kommet hjem, så vi fik alligevel lige en lille snak med ham. Han fortalte os, at han forleden dag blev stukket i begge armene (vaccination ved fem-års undersøgelse), at han ikke græd, og at han blev målt og måler 1 meter og 14 cm.
Vi plejer at springe ud af sengen klokken 6.
I dag blev vi vækket lidt tidligere. Vi vågnede nemlig ved, at det larmede gevaldigt udenfor.
Uret viste 5.13, så vi undrede os over, hvad det var, der foregik udenfor så tidligt.
Det viste sig at være vores nye loftsplader, der blev leveret.
Det kunne vi jo dårligt have noget imod.
Vi håber så bare, at vores naboer også vil bære over med den tidlige morgenvækning.