Skurvogn med udsigt

Selv om vi er flyttet ud af vores hus, kan vi da heldigvis stadig glæde os over de blomstrende træer i haven. De er lige uden for døren.

Fra skurvognsvinduet kan jeg nyde synet af vores japanske kirsebærtræ. Jeg kigger lige ud på et blomsterhav.

Det er slet ikke så tosset endda.

Læs videre

Arbejdet skrider fremad

Vi er nu en halv snes dage inde i vores store renoveringsprojekt.

De  første dage handlede kun om at rive ned og rive ud. Det virkede meget uoverskueligt – grænsende til ligefrem skræmmende.

Heldigvis er der dygtige folk på opgaven. De bevarer overblikket, når vi mister det.

Nu kan vi allerede se fine fremskridt. Noget bygges op igen, og jeg er begyndt at tro på, at vores hjem en skønne dag dukker frem af byggerodet i en ny og bedre udgave.

Det bliver en stor dag, men den ligger et stykke tid ude i fremtiden, og indtil da klarer vi os her i skurvognen, hvor vi efterhånden er ved at få en form for hverdag til at fungere.

Læs videre

Vind billetter til BonBon-Land

Har du lyst til en tur i BonBon-Land, så vær med her.

På åbningsdagen forleden dag blev jeg forkælet med en goodie-bag, der bl.a. indeholdt  fire billetter, som jeg har fornøjelsen af at kunne give videre til en af jer, der læser med her.

Det eneste du skal gøre for at være med i konkurrencen er at skrive en kommentar til indlægget her. Husk at anføre din mailadresse, så jeg kan få fat i dig, hvis det bliver dig, der vinder.

Vinderen bliver udtrukket torsdag d. 8. maj.

Læs videre

Hvad køkkengulvet gemte

Da jeg forleden dag gik udenfor og betragtede den bunke betonstumper og smadrede klinker, der engang var mit køkkengulv, opdagede jeg, at murerne, der i sin tid lagde gulvet, tilsyneladende har gået og hygget sig.

Nedstøbt i betonlaget var denne kapsel fra en Rød Tuborg. Jeg ved godt, at nogle håndværkere laver lidt spas af forskellig slags, når de bygger huse. De sætter på forskellig måde deres aftryk. I dette tilfælde måske et udtryk for en vis forkærlighed for Rød Tuborg?

Det var da lidt sjovt og i hvert fald harmløst og ikke det værste, man kunne finde under sit gulv.

Jeg havde heldigvis min mobiltelefon ved hånden og nåede lige akkurat at tage dette slørede og uskarpe – men lidt sjove foto af ølkapslen, før hele bunken af gulvrester blev læsset på en lastvogn og kørt væk.

Læs videre

Skønhed midt i kaos

Alting hjemme hos os ligner noget, der er løgn, lige for øjeblikket. Der er støv, skidt og rod over det hele.

Heldigvis er der mulighed for at lukke alt det grimme ude et øjeblik og bare lade øjet hvile på vores store, smukke japanske kirsebærtræ, der lige nu velsigner os med en eksplosion af fuldstændig vidunderlige blomster.

Læs videre