Kalvebod Bølge i solskin

I går snuppede vi en tiltrængt fridag i København. Vi tilbragte dagen sammen med yngste og mellemste søn.

Vi spiste påskebrunch, og bagefter gik vi en lang tur og nød solskinnet og København. Vi fik bl.a. set byens nye havnepromenade ved Kalvebod Brygge.

Læs videre

Hvad katten

Hvad katten. Det var det, jeg tænkte, da jeg for nogle dage siden stødte på  min egen gamle fastelavnskat et helt uventet sted.

Der har været en masse bøvl med den kat. Som rigtige katte er den svær at holde hjemme. Den dukker op både her og der, uden at jeg har givet lov til, at folk må låne den. Jeg har flere gange bedt folk om at fjerne den fra deres hjemmeside eller blog, hvor den er blevet brugt, uden at jeg er blevet spurgt først og uden, at det er fremgået, hvor den stammer fra. Sådan noget bliver jeg sur over.

Der er flere bloggere, der har brugt min kat som skabelon og lavet nogle kopier til eget brug, vist dem på deres blog med angivelse af, hvor katten er lånt og med link til min blog. Det er helt fint. Det har jeg da ikke det fjerneste imod.

Min besøgsstatistik vidner om, at katten også lever sit eget liv på Pinterest. Det er helt i orden, for også der linkes der tilbage til min blog.

Til fastelavn fik jeg en henvendelse fra en andelsboligforening, der ville bruge katten i en invitation til et arrangement. Det gav jeg dem selvfølgelig lov til. Jeg har slet ikke noget imod at dele. Jeg bliver bare sur, når folk tager selv.

Denne gang viste det sig, at en af landets kommuner i 2012 har brugt katten som skabelon i et stort aktivitetskatalog, som kommunens kulturforvaltning har sendt ud til 10 forskellige foreninger samt lagt ud på nettet. Så blev jeg sur igen. Rigtig sur.

Pludselig kan jeg meget bedre forstå en episode lige før fastelavn, hvor en blogger viste et billede på sin blog, hvor katte magen til min optrådte. Jeg kontaktede hende og brokkede mig lidt over, at hun ikke i det mindste havde skrevet, at hun havde lånt katten af mig og linket til min blog. Hun bedyrede, at den havde hun skam ikke fundet hos mig (men valgte at fjerne billedet). Det lød jo dengang lidt mærkeligt, men når katten er blevet distribueret som skabelon i stor stil allerede i 2012, så findes der sikkert kopier mange steder efterhånden.

Jeg kontaktede den pågældende kommune, der erkendte at have anvendt katten uberettiget.

Efter lidt snak frem og tilbage er udgangen på sagen blevet, at jeg har fået en uforbeholden undskyldning og en mindre økonomisk kompensation for uberettiget brug af mit billede af katten.

Gem

Læs videre

Så fik vi taget hul på weekenden

I går eftermiddags hentede Farfar Sander i børnehaven. Jeg var travlt optaget af at bage rugbrød, så jeg kunne ikke tage med.

Bagefter fik jeg at vide, at de havde hygget sig mægtig godt.

Sander havde lavet noget meget fint påskepynt i børnehaven, som de havde fået med hjem sammen med et herligt selvportræt, han havde tegnet. Farfar havde heldigvis taget et billede af kreationerne med sin mobiltelefon, så jeg også kunne se dem.

På vej hjem fra børnehaven havde de to været en tur på legepladsen og bagefter var de cyklet til købmanden og havde købt en basse til hver for at fejre, at det var fredag.

Somme tider er det helt perfekt at være sammen på den måde – bare ét barn  og én voksen.

Læs videre

Mere om strygning

Da jeg var omkring syv år, fik jeg somme tider lov til at stryge viskestykkerne, når min mor strøg tøj.

Min storesøster, der på det tidspunkt var 13-14 år, blev nogen gange pålagt at stryge væsentligt mere end bare en stak viskestykker. Hvor vidt hun var glad for at blive tildelt det stykke arbejde eller ej, skal jeg ikke kunne sige, men en dag, da hun havde ordnet strygetøjet, var hun kommet til at lave en stor sveden plet på et par af mine underbukser.

Jeg blev meget fornærmet over, at mine underbukser på den måde var blevet udstyret med en stor, grim, brun plet. Sådan et par underbukser med lodden vrang var ikke alt for smarte i forvejen, og den svedne plet gjorde det ikke bedre.

Næste gang jeg fik lov til at stryge viskestykker for min mor og dermed havde adgang til et varmt strygejern, besluttede jeg mig for at gøre gengæld. Jeg udså mig min søsters pæne Ole Lukøje-natkjole som det klædningstykke, der skulle udstyres med en sveden plet. Hvad jeg ikke vidste var, at sådan en nylonnatkjole ikke bare får en sveden plet, når man udsætter den for et brændvarmt strygejern. Den smelter.

Natkjolen fik selvfølgelig et stort hul efter kontakten med strygejernet, og jeg blev ikke videre populær hverken hos min søster eller min mor.

Læs videre

Det går strygende

Det er ikke alt husligt arbejde, der er lige spændende. Det kan de fleste af os vist godt blive enige om.

Der er opgaver, man synes bedre om end andre. Fælles for dem alle er, at de skal gøres med jævne mellemrum, for der er nu engang rarest at være i hjemmet, når tingene er i orden.

En af de huslige sysler, jeg ikke har spor imod, er strygning. Jeg hygger mig rigtig godt, når jeg står og stryger tøj. Jeg kan simpelthen godt lide det. Man kan stryge uden at tænke ret meget over, hvad man laver. Tankerne kan gå på langfart, mens strygejernet næsten af sig selv glider hen over tøjet.

Jeg ved godt, at der er mange, der ikke har lyst til at bruge tid på at stryge tøj, men jeg er ikke en af dem. Jeg kan godt lide nystrøget tøj og stryger det altså gerne. Til gengæld er jeg ikke meget for tøj, der skal presses, det undgår jeg så vidt muligt.

Da jeg var omkring 7 år, var jeg involveret i en lidt uheldig episode med et strygejern, men den historie fortæller jeg en anden gang.

Læs videre