Vi har lige haft besøg af en sød dame med en indsamlingsbøsse. Hun samlede ind til Kræftens Bekæmpelse.
Jeg håber, at hun og alle de andre indsamlere får samlet en masse penge ind til det livsvigtige formål.
Jeg har selv været indsamler for Kræftens Bekæmpelse mange gange, så jeg ved, at langt de fleste mennesker tager rigtig godt imod, når man banker på deres dør og beder om en skærv til kampen mod kræft.
Der sker heldigvis hele tiden fremskridt indenfor forskningen i – og behandlingen af kræftsygdomme, og de penge, der bliver samlet ind ved landsindsamlingen, hjælper til, så den udvikling kan fortsætte.