Solskin, kaffe, motion og snak

I går tog vi en tur til København. Vi ville gerne bruge en halv fridag på at snuse lidt rundt i byen. Jeg elsker at komme en tur til København, og jeg elsker at komme hjem til mere landlige omgivelser igen.

Vi havde sat yngste søn stævne.  Han bor på de kanter, så når vi nu var i byen, ville vi benytte os af lejligheden og drikke en kop kaffe sammen.

Vi kørte hjemmefra i trist gråvejr, men da vi nåede København, var der solskin og blå himmel. Så vi mødtes med vores søn i det dejligste, forårsagtige vejr. Vi blev hurtigt enige om, at vi ikke gad at sidde på en kaffebar i det vejr. Det skulle nydes. Så det blev kaffe to go, og så travede vi ellers byen tynd i et par timer.

Man snakker så godt sammen, mens man går, og jeg skal love for, at vi fik gået langt og snakket godt.

Læs videre

Bøjle med stempel

Da jeg stod og strøg noget tøj forleden dag, fik jeg tilfældigvis fat i en lidt speciel gammel bøjle.

Det, der gør bøjlen til noget særligt i mine øjne, er den lidt særprægede dekoration.

Vores mellemste søn fik, da han var omkring tre år, fat i bøjlen og et stempel i et ubevogtet øjeblik. Resultatet af den kombination ses på billedet. Heldigvis havde han ikke stemplet på andre ting.

Sådan kan man pludselig huske 30 år tilbage  midt i strygetøjet.

Læs videre

Smukt vejr

Lagde I mærke til, hvor fantastisk godt vejret var i går? Hvor meget solen skinnede?

Ved I hvorfor?

Nej, det ved I nok ikke, men her kommer et hint:

Billedet herover viser et udsnit af en kæmpestor ballon, som posten kom med til mig i går.

Læs videre

Med næsen i sky

Da jeg var ude at gå i formiddags, gik jeg med næsen i sky. Jeg kunne nemlig ikke lade være med at gå og kigge op, for himlen var så flot.

Den var blå og med de smukkeste snehvide skyer.

En rask gåtur under sådan en smuk himmel – og så endda med sol på kinderne – er en af de gratis hverdagsglæder, der giver mit humør et nøk opad.

Læs videre

Man må udnytte tiden

Det gælder om at få noget ud af tiden. Også ventetiden.

Lige nu glæder jeg mig over, at der trods alt kom noget godt ud af, at jeg brugte min dag på at vente rigtig, rigtig længe på en opringning.

Som jeg fortalte tidligere på dagen, nåede jeg en masse rengøring.

Så huset er rent, og jeg har lige taget nybagte boller ud af ovnen. Jeg rørte dejen sammen i formiddags, mens jeg stadig regnede med, at ventetiden ikke blev så lang. Jeg tænkte, at jeg nok lige kunne nå at røre en dej. Det kunne jeg sagtens. Det og meget mere.

Så nu har jeg både et rent hjem og nybagte boller. Ikke helt dårligt.

Øjenlægen ringede endda også – klokken 16.15, så ventetiden var trods alt ikke forgæves.

Læs videre