Kender I det, når man venter på en opringning.? Når man skal have fat i en bestemt person og får at vide, at vedkommende ikke er ledig lige i øjeblikket, men at man vil blive ringet op snarest muligt?
I morges klokken otte forsøgte jeg at komme til at tale med vagthavende øjenlæge på det øjenambulatorium, hvor jeg har været tilknyttet gennem nogen tid. Sekretæren lovede, at øjenlægen ville ringe til mig i løbet af formiddagen. Det skete ikke. Så lige før ambulatoriets telefontid sluttede klokken 12, ringede jeg lige op igen for at høre, om de måske skulle have glemt mig. Nej, det havde de såmænd ikke. De havde bare meget travlt. Jeg skulle nok blive ringet op på et eller andet tidspunkt.
Jeg ved godt, at de har drøntravlt på det ambulatorium. Jeg har været der en del gange, og venteværelset er altid propfuldt af mennesker.
Selv om der er travlt, er det er virkelig rart sted at komme. Alle er altid smaddersøde. Man bliver på alle måder behandlet virkelig godt.
Derfor kan jeg selvfølgelig heller ikke tillade mig at brokke mig over, at der er ventetid, når man har brug for at tale med en af de travle læger.
Alligevel er det lidt ærgerligt at gå her og vente og vente.
Solen skinner, og jeg ville gerne ud og gå en tur. Det kan jeg bare ikke komme af den simple grund, at ambulatoriet kun har mit fastnetnummer. Så jeg må blive på min post ved telefonen.
Heldigvis er der ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget. Jeg har nemlig fået gjort rent i det meste af huset, mens jeg har ventet. Tiden skulle jo gå med noget fornuftigt.
Forleden dag skrev jeg et indlæg her på bloggen om, at tiden går så hurtigt. Det gælder ikke for ventetid, vil jeg gerne lige tilføje.
