Det enkle liv

Jeg har læst Det enkle liv – flere skridt på vejen mod selvforsyning af Frank Erichsen – også kendt fra DR  som Bonderøven.

Selv om jeg ikke har læst Franks første bog om selvforsyning, har jeg haft meget glæde af at læse denne nummer to. I bogen deler Frank ud af sine erfaringer med selvforsyning og fortæller om, hvordan man lykkes med at forsyne sig selv og sin familie med hjemmedyrkede, økologiske kartofler, jordbær, ribs og andre herlige, spiselige sager.

Bogen rummer også kapitler bl.a. om at holde geder, om huggehusarbejde og om at sættte hegn. Selv om jeg ikke lige står og har brug for færdigheder indenfor nogen af de felter, har jeg nydt at læse om det. Franks begejstring og glæde over de ting, han beskæftiger sig med, er nemlig tydelig i bogen på samme måde, som den er i tv-programmerne, og det er netop den glæde og begejstring, der er så smittende og fascinerende, synes jeg.

Læs videre

Storskrald

Når man læser boligreportager i de glittede magasiner, kan man være næsten sikker på, at man støder på et billede af et eller andet lækkert møbel – og så kan man læse i teksten, at det er fundet på gaden – sat ud som storskrald.

Her, hvor jeg bor, sætter man ikke den slags ting ud til storskrald. Her består storskrald af sække med pap eller tømte opvaskemiddelflasker eller – når det går højt – et ekset cykelhjul.

Læs videre

Rene varer

Fødevarestyrelsens nye kampagne hedder Mad Med Mindre Kemi. Jeg ville ønske, at den hed Mad Uden Kemi.

For mad og kemi hører da slet ikke sammen, synes jeg.

Jeg vil i hvert fald så vidt muligt ikke spise mad, der er “krydret” med pesticidrester og andre sære ting.

Til gengæld vil jeg meget gerne spise dejlige, økologiske æbler. Dem har jeg heldigvis i haven lige nu.

Det er en af de små hverdagsglæder, som jeg sætter stor pris på.

Læs videre

Dejlig eftermiddag i BonBon-Land

I denne weekend, kan børn invitere deres bedsteforældre med i BonBon-Land. Hvert barn med billet eller sæsonkort kan invitere en af deres bedsteforældre gratis med på sjov

Sander og jeg har været så heldige, at BonBon-Land har inviteret os til deltage i løjerne. Vi fik endda en ekstra billet. Den gik til Farfar, for han skulle selvfølgelig også med.

Det var et veloplagt og forventningsfuldt trekløver, der stillede op i køen ved indgangen.

Det var Sanders første tur i BonBon-Land. Henrik og jeg har været der før, men det er temmelig længe siden.

Vi havde en virkelig dejlig eftermiddag. Sander fik selvfølgelig lov til at bestemme, hvad vi skulle foretage os. Han valgte fortrinsvis ting, hvor han kunne være aktiv, så han kørte i mooncar, klatrede, balancerede, rutsjede og blev helt svedt. Vi prøvede selvfølgelig også nogle af “de rigtige” forlystelser og kiggede på dem, som vi ikke turde prøve.

Der er mange ting, man kan more sig med i BonBon-Land, og vi nåede slet ikke det hele – men vi havde det sjovt.

Læs videre

Så ens – og dog så forskellige

Som jeg skrev i mit seneste indlæg, var der en masse mennesker på Bakken i søndags.

Der var temmelig sikkert en hel del bedsteforældre, der hyggede sig med børn og børnebørn – præcis som os.

Der var én bestemt bedstefar, vi lagde ekstra meget mærke til. Det gjorde vi, fordi han er sådan én, vi allesammen synes, vi kender, selv om vi i virkeligheden aldrig har mødt ham. Han tog sig opmærksomt og omsorgsfuldt af sine børnebørn. De hyggede sig sammen – det kunne man se på lang afstand.

Det fik mig til at tænke på, at de tætte bånd mellem en bedstefar og hans børnebørn  er de samme, hvad enten bedstefaderen er generalsekretær i NATO eller folkeskolelærer i Næstved.

Der kan så være andre ting, der er vidt forskellige. En af de mere iøjnefaldende er, at den ene bedstefar er nødt til at have livvagter med, når han er på Bakken med familien – det behøver den anden heldigvis ikke.

Læs videre