Somme tider kan jeg godt blive lidt irriteret over, at visse folk tror, at bloggere vil skrive om hvad som helst og for enhver pris.
Jeg har et par gange sagt ja til at modtage en mindre gave fra et firma og efterfølgende fortalt om produktet her på bloggen – men jeg har også sagt nej til rigtig mange “samarbejdsaftaler”. Jeg vil ikke skrive om poker eller andre ting, jeg ikke har nogen mening om, bare for at tjene en klatskilling.
I sidste uge blev jeg kontaktet af et større firma. De ville gerne have mig til at skrive om dem. Det ville jeg sådan set gerne, for jeg synes godt om det firma. Problemet var bare, at jeg ikke ville gå ind på deres betingelser. For et yderst beskendent beløb ville de gerne bede mig skrive et indlæg indeholdende et helt bestemt antal ord – teksten skulle være klar i løbet af et par dage og skulle sendes til godkendelse i firmaet, før den blev lagt på bloggen.
Jeg skrev tilbage, at på min blog er der ikke andre end mig, der godkender teksterne. Der må være en kant. Der er saftsuseme ikke nogen andre, der skal bestemme over – eller godkende – hvad jeg skriver på min egen blog. Her er det mig, der er boss.