Blogboss

Somme tider kan jeg godt blive lidt irriteret over, at visse folk tror, at bloggere vil skrive om hvad som helst og for  enhver pris.

Jeg har et par gange sagt ja til at modtage en mindre gave fra et firma og efterfølgende fortalt om produktet her på bloggen – men jeg har også sagt nej til rigtig mange “samarbejdsaftaler”. Jeg vil ikke skrive om poker eller andre ting, jeg ikke har nogen mening om, bare for at tjene en klatskilling.

I sidste uge blev jeg kontaktet af et større firma. De ville gerne have mig til at skrive om dem. Det ville jeg sådan set gerne, for jeg synes godt om det firma. Problemet var bare, at jeg ikke ville gå ind på deres betingelser. For et yderst beskendent beløb ville de gerne bede mig skrive et indlæg indeholdende et helt bestemt antal  ord – teksten skulle være klar i løbet af et par dage og skulle sendes til godkendelse i firmaet, før den blev lagt på bloggen.

Jeg skrev tilbage, at på min blog er der ikke andre end mig, der godkender teksterne. Der må være en kant. Der er saftsuseme ikke nogen andre, der skal bestemme over – eller godkende – hvad jeg skriver på min egen blog. Her er det mig, der er boss.

Læs videre

Leg og dybsindig samtale

Jeg havde lovet at passe Sander et par timer i aftes, mens forældrene smuttede en tur i biografen.

Henrik var optaget af arbejde men ville dukke op, hvis han kunne nå det før Sanders sengetid.

Sander og jeg legede med biler, og vi nåede også at kigge i den nye fotobog sammen. Sander syntes, det var sjovt, at det var ham, der var på alle billederne.

Lige da Sander var klar til at blive puttet, arriverede Henrik, og Sander besluttede omgående, at han ville puttes af Farfar.

Jeg lyttede til deres samtale inde på værelset. Sander ville gerne have svar på, om det var rigtigt, at det var os, der havde bestemt, at hans far skulle hedde Jakob. Det blev bekræftet. Sander fortalte, at det var Bedstefar og Mormor, der havde bestemt, hvad hans mor skulle hedde. Derefter skulle der også lige styr på, hvem der havde bestemt, at Farfar skulle hedde Henrik, og om det var Farfar, der havde bestemt, hvad Farmor skulle hedde.

Da der var styr på navnene og hvem, der havde bestemt dem, blev Farfar venligt men bestemt bedt om at forlade værelset, og Sander lagde sig til at sove.

Læs videre

Sanders billedbog

For et stykke tid siden fik jeg en forespørgsel fra Pixum, om jeg kunne tænke mig at teste en af deres fotobøger.

Jeg må indrømme, at siden vi har fået digitalkameraer, har der ikke været meget styr på alle de mange billeder, vi tager her i huset. Det er jo lidt ærgerligt, at de mange pletskud aldrig når længere end til billedarkivet på computeren.

Når vores sønner er på besøg, kommer de gamle fotoalbummer tit frem. Så fortaber vi os i minder og snakker om dengang, de forskellige billeder blev taget. Det er rigtig hyggeligt, og det bliver jo ikke det samme at sidde ved computeren og kigge billeder igennem.

Med den tanke i baghovedet var jeg hurtig til at sige ja tak til at prøve at lave en fotobog.

Jeg bestemte mig for at lave en bog med billeder af Sander.

Desværre gik det sådan, at tanken om fotobogen gled lidt i baggrunden i forbindelse med almindelig hverdagstravlhed, og pludselig skulle jeg bare se at få den lavet. Jeg havde nemlig en deadline, der skulle overholdes.

Nu havde jeg altså travlt, og der var ikke ligefrem sirlig orden i mit billedarkiv.

Det tog en hulens tid at få sorteret de billeder fra, som skulle med i bogen. Derfor var der til sidst ikke rigtig tid til at eksperimentere så meget med alle de forskellige valgmuligheder, Pixum tilbyder i forhold til design, tekst, format, papirkvalitet, indbinding, layout osv..

Næste gang, jeg skal lave en fotobog, vil jeg sørge for at have masser af tid til at afprøve de forskellige muligheder, før jeg beslutter mig. For der er virkelig mange valgmuligheder, og det kan godt gøre processen vanskelig og tidskrævende for en ubeslutsom sjæl som mig.

Heldigvis havde jeg Henrik til at hjælpe mig med at lave fotobogen, og vi nåede det til tiden. Selv om fotobogen blev bestilt i pinsedagene, blev den alligevel leveret i postkassen indenfor en uge. Den er blevet rigtig fin, og den næste fotobog, jeg skal lave, bliver endnu flottere takket være de erfaringer, jeg har gjort mig i dette første forsøg.

Læs videre

Sød hilsen fra min søster

I går var det Søsterdag. Det var jeg egentlig ikke klar over, for jeg er ikke hoppet med på bølgen med alle de forskellige nye mærkedage, der er dukket op efterhånden.

Men min søster har været opmærksom på det og har sendt mig denne søde hilsen.

Nu må jeg se at få sået blomsterfrøene, og så vil jeg glæde mig til at se dem spire, gro og blomstre.

Læs videre

Kedeligt? … slet ikke

Hvis nogen skulle tro, at det er kedeligt at bo i vores lille stationsby på Sydsjælland, så kan de godt tro om igen.

Se bare skriften på væggen i tunnellen under landevejen, der går gennem Holme-Olstrup.

Læs videre