Boganmeldelse

Alt det vi mistede undervejs

Ingen kommentarer

I dag byder jeg en gæste-bogblogger velkommen her på bloggen:

Dette er en gæsteanmeldelse skrevet af Betina Christiansen fra Lydboghylden.dk

Jeg har læst “Alt det vi mistede undervejs” af Birgitte Bartholdy.

I “Alt det vi mistede undervejs” følger vi Sigrid, der bliver forladt af sin mand. Nu vælter en masse eksistentielle spørgsmål op i hovedet på hende. Hun oplever en stor ensomhed og identitetskrise. Efter at have levet sammen med sin mand i over 25 år ved hun ikke længere, hvad hun er uden ham og deres kernefamilie.

Midt i Sigrids livsomvæltende skilsmisse opbygger hun et venskab med sin ældre nabo. Naboen Herman er i sit livs vinter og har ikke meget tid igen. Sigrid har aldrig rigtig talt med sin nabo, men hun har dog opbygget en fortælling om, hvad han er for en. Hendes fordomme viser sig at blive gjort til skamme, da Herman som menneske rummer langt mere, end hun havde regnet med. På den korte tid, Herman og Sigrid har sammen, formår de at opbygge et stærkt venskab. Herman hjælper Sigrid ud af sin sorg, mens Sigrid hjælper med at løse Hermans familiære konflikter.

“Alt det vi mistede undervejs” er en yderst relevant bog. Desværre ender halvdelen af os med at blive skilt. I bogen får vi et indblik i nogle af de tanker, der kan opstå, når man gennemgår en skilsmisse. For mig blev bogen dog endnu bedre, da jeg i forfatterens efterord kunne læse, at romanen er baseret på hendes egen skilsmisse.

Det, der fangede mig mest i fortællingen, var dog mødet mellem Sigrid og Herman. Vi har alle naboer, men det er de færreste af os, som virkelig involverer os med hinanden. I virkeligheden burde vi alle gøre som Sigrid. Da Sigrid stålfast bliver ved med at besøge Herman, ender de med at spille en positiv rolle i hinandens liv. De får begge nye perspektiver, som de ikke ville have fået, hvis de var fortsat med at leve i deres egen trygge lille boble.
“Alt det vi mistede undervejs” er en hjertevarm bog, som jeg på det varmeste kan anbefale!

Læs videre

Boganmeldelse

Jeg husker dagen som lys

Ingen kommentarer

jeghuskerdagensomlys

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Jeg husker dagen som lys af Olav Hergel.

Olav er syv år gammel, da hans mor, Benedicte, første gang bliver indlagt på psykiatrisk afdeling.  I lange perioder taler hun ikke til andre mennesker, heller ikke sine børn. Hun skriver små sedler med nødvendige beskeder, når hun køber ind eller er til forældremøde på skolen. Til børnene skriver hun lange breve, som hun lægger på deres hovedpuder. I andre perioder er Benedicte rask og opfører sig som enhver anden kærlig og omsorgsfuld mor.

Olavs mor lærer ham at bede fadervor. Og han beder og beder, om og om igen. Gentagelser – tvangshandlinger fylder i perioder meget i hans hverdag.

Først som voksen hører han om OCD, og brikkerne falder på plads. Han forstår, at det er OCD, han har været så plaget af og er overbevist om, at det har været den samme lidelse, hans mor kæmpede med.

Jeg husker dagen som lys er en bog, der går lige i hjertet. Den fortæller hudløst om smerten ved at vokse op med en mor, der i perioder er svær at afkode, fordi hun er plaget af en psykisk lidelse. Om det svære ved selv at være styret af tanker, man føler sig tvunget til at handle på. Det er så godt beskrevet, at man umiddelbart mærker smerten og afmagten. Essensen i bogen er selvfølgelig fortællingen om livet med en psykisk lidelse som følgesvend, men kærlighed er den røde tråd gennem hele fortællingen. En stærk og tankevækkende læseoplevelse.

Læs mere om Jeg husker dagen som lys hos Politikens Forlag.

Læs videre

Boganmeldelse

En nat i august

Ingen kommentarer

ennatiaugust

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst En nat i august af Jeanette Øbro.

Fra bogens bagsidetekst:

Stefanie vil være jordemoder, selvom hun både er bange for nåle og for at der skal ske noget forfærdeligt med kvinder og børn. Og det gør der en dag, kort tid før hun er færdiguddannet. Der sker en obstetrisk katastrofe. I stedet for at være jordemoder bliver Stefanie forfatter, for det er der ingen der kan dø af. I hvert fald kun på papiret.

Uroen ligger dog stadig og lurer indeni, og 22 år efter indser hun, at hun er nødt til at forsøge at blive jordemoder igen, selvom det er i en tid, hvor mange jordemødre søger væk fra fødegangene.

En nat i august er en roman om at stå med andres liv i hænderne. Om at opleve voldsomme begivenheder i et fag, hvor liv og død og de største følelser er på spil. Det er fortællingen om at gå itu og kæmpe for at heles. Og om at opdage hvordan fortiden kan være en nøgle til at finde ro.

Jeg har været fuldstændig tabt for omverdenen, mens jeg har læst En nat i august. Lige siden, jeg fødte mit første barn, har jeg været fascineret af fødselsberetninger. I denne bog beskrives fødselsforløbene med jordemoderens stemme, og det er virkelig fængslende og rørende læsning. Bogen har givet mig en bedre forståelse af, hvor voldsomt for knappe midler presser hverdagen på fødegangene. Både fødende og jordemødre risikerer at gå hjem fra fødegangen med traumer, fordi der ikke er tid til at yde den nødvendige omsorg.

En nat i august er en barsk fortælling, men også en meget smuk fortælling. Bogen er skrevet i et dejligt, varmt og flydende sprog, og karaktererne er autentiske og genkendelige. Jeg har simpelt hen elsket at læse denne her fuldstændig fantastiske og vigtige bog og anbefaler den på det allervarmeste.

Nu skal mit eksemplar af En nat i august hen og stå på hylden lige ved siden af Vinterbørn af Dea Trier Mørch.

Læs mere om En nat i august hos Politikens Forlag.

Læs videre

Boganmeldelse

Løftet

Ingen kommentarer

loeftet

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Løftet af Kirsten Jacobsen.

Fra bogens bagsidetekst:

Journalist og forfatter Kirsten Jacobsen og hendes mand gav hinanden et løfte for livet: Jeg svigter dig aldrig! Hvis du bliver syg, vil jeg aldrig nogensinde overlade dig til en skæbne, du ikke selv ønsker. Vi holder sammen til det sidste. Hellere end at svigte vores løfte, dør vi sammen.

Men virkeligheden er altings prøve. Seks dage før jul sker det: Han falder om  med en blodprop i hjernen, overlever, men med svære mén. Tilværelsen er med ét vendt på hovedet, og forfatteren kastes ud i en krise, hvor hun hver eneste dag står overfor umulige valg.

Løftet er en stærk, rørende og dybt inspirerende fortælling om en livslang kærlighed, der bliver sat på den ultimative prøve.

Bogen har gjort stort indtryk på mig. Det er en rørende og smuk kærlighedshistorie. Samtidig er bogen et stærkt indspark i debatten om aktiv dødshjælp og den enkeltes ret til selv at afgøre, hvornår livet ikke længere er værd at leve.

Læs mere om Løftet hos Politikens Forlag.

Læs videre

Hverdag

Læst i april 23

Ingen kommentarer

laestiapril23

I løbet af April har jeg haft lidt mindre tid til at læse end normalt. Men jeg har nået at læse de fire bøger på billedet.

Sandheden om havets døtre af Caroline Säfstrand.

Der et gået femten år, siden den kendte forfatter Inez Edmark holdt op med at skrive og trak sig tilbage fra offentligheden. Siden har hun levet et stille liv bag nedrullede persienner i sit hus ved havet. Da hendes nabo pludselig dør, beslutter Inez sig for at få ryddet op i sit liv. Hun vil rydde op i sit hjem først og fremmest. Og så vil hun skrive en sidste bog.

Inez falder desværre og kommer til skade under oprydningen i huset. Hun får derfor brug for hjælp til at gøre arbejdet færdigt. Så hun ansætter en rengøringshjælp for en periode på tre uger. Rengøringshjælpen, Meja får besked på, at hun under ingen omstændigheder må kigge i en blå mappe, som Inez har liggende. Den indeholder manuskriptet til den bog, som hun skriver på.

Sandheden om havets døtre er en dejlig fortælling om venskaber, mod, lykkelige slutninger og nye begyndelser.

Den skjulte af Linda Castillo er 14. bind i krimiserien om politichef Kate Burkholder, der har rødder i amishsamfundet.

Frygten breder sig blandt lokalbefolkningen i Kish Valley, Pennsylvania, efter knoglerester fra en højtelsket amishbiskop afdækkes på en mark. Utilfreds med politiets efterforskning rejser en gruppe amishpræster til Ohio for at bede politichef Kate Burkholder om hjælp.

Kate rejser til nabostaten for at opklare forbrydelsen, men opdager snart at hun har en personlig forbindelse til sagen.  Den hovedmistænkte, den charmerende møbelsnedker Jonas Bowman, er Kates første store kærlighed.

Jeg synes rigtig godt om Linda Castillos serie om Kate Burkholder og hendes sammentømrede team. I Den skjulte arbejder Kate udenfor sit hjemlige distrikt og uden sit team. Hun kommer ud for en række voldsomme begivenheder, men holder som altid hovedet koldt.

Hvad jeg tænker mens du taler af Alberte Winding.

Pio er en kvinde midt i halvtredserne, som mærker alt det, der er slut. Hun er vred, ulykkelig og ensom. Hendes mor, som hun altid har haft et kuldslået forhold til, er død. Hendes søn er flyttet til Paris. Da hun mister den stemme, der er hendes levebrød, rammer hun bunden, og netop der begynder livet at blomstre.

Hvad jeg tænker mens du taler er en roman om at stå midt i livet og miste sit fodfæste, sin mor, sin egen rolle som mor, sig selv.

Alberte Windings bog er fuld af tab, smerte og sorg. Men også fuld af indsigt, optimisme, kærlighed og gåpåmod. Denne fine roman om en periode fuld af store forandringer i en kvindes liv er genkendelig og poetisk og fortalt med ømhed.

Hvor hvide liljer gror af Jorid Mathiassen er inspireret af virkelige hændelser under Anden Verdenskrig. Historien fortælles i to tidsspor.

i 1942 må den unge Marie forlade sin trygge hverdag i barndomshjemmet på Hjartøy i Norge, da hun bliver sendt til fastlandet for at hjælpe til på gården, hvor hendes søster bor med sin familie. I nærheden af gården ligger en tysk fangelejr, hvor serbiske krigsfanger lever under kummerlige forhold. Marie er forfærdet over at se, hvad der foregår i lejren. Hun længes hjem, men midt i grusomhederne forelsker hun sig i Jovan, der er fange i lejren.

I 2009 flytter Linnea midlertidigt ind i et gammelt hus på Hjartøy. Hun har et forlist forhold bag sig og har brug for at komme lidt væk fra hverdagen i Oslo. Huset har hun lånt af sin veninde. Huset har tilhørt venindens grandtante, Marie – og har stået tomt længe.

Historien om Marie og Jovan er meget gribende og går lige i hjertet. Jeg synes tit rigtig godt om fortællinger i to tidsspor, og i dette tilfælde er fortælleformen lykkedes rigtig godt. Begge spor fangede mig, og undervejs lærte jeg nyt om tiden under Anden Verdenskrig. De to tidsspor blev efterhånden flettet sammen til en helstøbt historie – både grusom og smuk – og godt fortalt.

Læs videre